RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

26. marts 2015

CW

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag — tjenestemænd — annullationssøgsmål — vedtægtens artikel 12a — interne regler om det rådgivende udvalg vedrørende chikane og forebyggelse af chikane på arbejdspladsen — vedtægtens artikel 24 — ansøgning om bistand — åbenbart urigtige skøn — foreligger ikke — det rådgivende udvalg vedrørende chikane og forebyggelse af chikane på arbejdspladsens rolle og beføjelser — tjenestemandens fakultative forelæggelse — erstatningssøgsmål«

Angående

:

Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder CW bl.a. har nedlagt påstand dels om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om afslag på den af hende indgivne ansøgning om bistand som følge af den psykiske chikane, hun mener at have været udsat for fra sine overordnede, dels om, at Parlamentet tilpligtes at betale hende en erstatning.

Udfald

:

Europa-Parlamentet frifindes. Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af CW afholdte omkostninger. CW bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1. Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – afgørelse om afslag – hensyntagen til begrundelsen heri

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2. Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – anvendelsesområde – rækkevidde – grænser

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

3. Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – adfærd, der har til formål eller hensigt at miskreditere den pågældende eller forringe hans arbejdsvilkår – krav om gentagen adfærd – krav om forsætlig adfærd – rækkevidde – intet krav om, at chikanøren har haft ildesindet hensigt

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

4. Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – afslag på ansøgning om deltagelse i sprogundervisning – ikke omfattet

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

5. Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – omorganisering af opgaverne inden for enheden – ikke omfattet

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

6. Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – den overordnedes sarkastiske tone i en skrivelse til den pågældende – ikke omfattet – hensyntagen til tjenestemandens adfærd

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

7. Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – kontrol med de oplysninger, som indsamles i forbindelse med en arbejdsgruppes møder af repræsentanten for en enhed, inden disse udsendes til enheden – ikke omfattet

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

8. Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – instrukser til tjenestemanden om at undskylde over for kontorchefen ved e-mail fremsendt til hele enheden – ikke omfattet

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

9. Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – bedømmelse af en tjenestemands faglige kvalifikationer af en kollega, som har fremsat negative udtalelser om tjenestemanden – ikke omfattet

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

10. Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – samlet bedømmelse af flere begivenheder

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 11, art. 12a, stk. 3, og art. 24)

11. Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – gennemførelse på området for psykisk chikane – den pågældendes pligt til forudgående at indbringe sagen for det rådgivende udvalg vedrørende chikane inden at indgive en ansøgning om bistand – foreligger ikke

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a og art. 24))

12. Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – gennemførelse på området for psykisk chikane – administrationens skønsbeføjelse – afgørelse om at afslå en ansøgning om bistand uden indledning af en administrativ undersøgelse – hensyntagen til de elementer, der er fremlagt af ansøgningens ophavsmand, og til dem, der er anerkendt af administrationen – lovlig

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 12a og art. 24)

1.  Henset til udviklingen af den administrative procedure skal der ligeledes tages hensyn til begrundelsen i afgørelsen om afslag på klagen med henblik på undersøgelsen af den oprindeligt bebyrdende retsakts lovlighed, idet denne begrundelse skal anses for sammenfaldende med sidstnævnte retsakt.

   (jf. præmis 33)

   Henvisning til:

   Personaleretten: dom Mocová mod Kommissionen, F-41/11, EU:F:2012:82, præmis 21

2.  Hvad angår de foranstaltninger, der skal træffes i en situation, som falder ind under anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 24, kan en institution kun træffe disciplinære sanktioner over for en tjenestemand, der er genstand for en klage om chikane, uanset om der er tale om det mulige offers overordnede eller ej, eller endsige træffe afgørelse om at omplacere dem, hvis de gennemførte foranstaltninger til sagens oplysning med sikkerhed viser, at de pågældende tjenestemænd har udvist en optræden, der skader en korrekt afvikling af tjenesten eller en anden tjenestemands værdighed og omdømme.

   (jf. præmis 40)

   Henvisning til:

   Domstolen: dom Katsoufros mod Domstolen, 55/88, EU:C:1989:409, præmis 16

   Retten i Første Instans: domme Dimitriadis mod Revisionsretten, T-294/94, EU:T:1996:24, præmis 39, og Schmit mod Kommissionen, T-144/03, EU:T:2005:158, præmis 108

3.  Psykisk chikane defineres som en »forsætlig adfærd«, som, for det første, kommer til udtryk ved adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift »over en periode, gentagne gange eller systematisk«, hvilket indebærer, at den psykiske chikane skal forstås som en proces, som nødvendigvis foregår over tid og forudsætter, at der foreligger gentagne eller fortsatte handlinger, der er »forsætlige« i modsætning til »hændelige«. For det andet skal den nævnte adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift for at være omfattet af dette begreb bevirke, at der sker angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet.

   Det er således ikke nødvendigt at godtgøre, at den pågældende adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift er blevet begået med fortsæt om at gøre angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet. Der kan med andre ord foreligge psykisk chikane, uden at det er godtgjort, at chikanøren med sin adfærd har haft til hensigt at miskreditere offeret eller forsætligt forringe hans arbejdsvilkår. Det er tilstrækkeligt, at denne adfærd, når den har været frivillig, objektivt har haft sådanne følger.

   (jf. præmis 41 og 42)

   Henvisning til:

   Personaleretten: domme Cantisani mod Kommissionen, F-71/10, EU:F:2012:71, præmis 89, og CQ mod Parlamentet, F-12/13, EU:F:2014:214, præmis 76 og 77 og den deri nævnte retspraksis

4.  Den omstændighed, at en overordnet støtter en ansøgning fra en af hans underordnede om at deltage i en sprogundervisning, og denne ansøgning derefter afslås af den kompetente tjenestegren, kan ikke udgøre psykisk chikane.

   Undersøgelsen af ansøgningerne om deltagelse i sprogundervisning, som delvist eller fuldstændigt afholdes i arbejdstiden, uden for arbejdsstederne, og som finansieres af institutionen, henhører under den tjenestegren, der har ansvaret for efteruddannelse, som gennemgår ansøgningerne med henblik på, henset til de budgetmæssige muligheder, at udvælge de personer, som opfylder de betingelser, der er opstillet af institutionen med hensyn til tjenestens interesse.

   Selv om det med rimelighed kan forventes af en kontorchef, at han generelt kender de regler, der gælder på området, kan det ikke kræves af ham, at han kan afgøre eller forudsige, om en ansøgning om uddannelse fra en af hans underordnede opfylder adgangsbetingelserne.

   (jf. præmis 51 og 52)

5.  En afgørelse fra kontorchefen om at fratage en af hans underordnede en opgave kan meddeles under et afdelingsmøde, uden at dette i sig selv kan udgøre en handling, der kan kvalificeres som psykisk chikane.

   Ligeledes kan en afgørelse fra ledelsen om midlertidigt at fratage en tjenestemand visse af hans accessoriske arbejdsopgaver ikke som sådan udgøre et bevis på psykisk chikane og kan på ingen måde kvalificeres som magtmisbrug.

   (jf. præmis 64 og 105)

   Henvisning til:

   Personaleretten: dom K mod Parlamentet, F-15/07, EU:F:2008:158, præmis 38

6.  Tilfældige ord eller fagter er ikke, selv om de kan synes upassende, omfattet af anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 12a, stk. 3.

   Et møde mellem en tjenestemand og dennes direktør, som afholdes i overværelse af den pågældendes kontorchef, kan således nemt, ud fra en upartisk og fornuftig iagttagers synspunkt, synes at være et sidste forsøg fra overordnet side på at bringe en vanskelig situation til ophør, således som dette er tilfældet, stillet over for en kaskade af skrivelser fra den pågældende tjenestemand, særligt når disse i det væsentlige er afsendt inden for den normale arbejdstid, eller når gentagne kontroverser forstyrrer en enheds funktion.

   Hvad angår den nævnte tjenestemands påstand om, at direktøren mundtligt meddelte ham, at en kontorchef altid har ret og skal adlydes, er det under alle omstændigheder, ud over nødvendigheden af at fremlægge beviser, som gør det muligt at forstå realiteten samt tonen bag og indholdet af denne udtalelse, eller uadskilleligt forbundet med en administrations funktion, at ledelsen kan træffe afgørelse vedrørende spørgsmål, såsom spørgsmål vedrørende vedtagelsen af referater eller den kommunikationsform, der skal foretrækkes mellem medlemmerne af en administrativ enhed, navnlig når der foreligger situationer med åbenbar dårlig opførsel, som udspringer af personkonflikter.

   Selv i et tilfælde, hvor tonen i visse e-mails fra ledelsen til den pågældende tjenestemand kan forekomme ret skarp, kan eventuelt ophidsede reaktioner fra overordnede under visse omstændigheder i øvrigt anses for, under alle omstændigheder, at være undskyldelige, henset til tjenestemandens opførsel.

   Endvidere overskrider den omstændighed, at en kontorchef fremsender en e-mail til en tjenestemand, hvis indhold sidstnævnte kan opfatte som sarkastisk, ikke grænserne for urimelig kritik, navnlig når den pågældende tjenestemand udviser stridslyst og tendens til at protestere i forbindelse med en uoverensstemmelse med hans overordnede.

   (jf. præmis 66, 72, 73, 94 og 97)

   Henvisning til:

   Domstolen: dom Fonzi mod Kommissionen, 27/64 og 30/64, EU:C:1965:73, s. 640

   Personaleretten: domme CW mod Parlamentet, F-48/13, EU:F:2014:186, præmis 123, og CQ mod Parlamentet, EU:F:2014:214, præmis 95

7.  En afgørelse fra kontorchefen om at få kendskab til indholdet af de oplysninger, som indsamles under en arbejdsgruppes møder af repræsentanten for en enhed, før disse udsendes til hele enheden, udgør ikke psykisk chikane. En sådan afgørelse henhører nemlig under en kontorchefs beføjelser og er fuldstændig forståelig, henset til risikoen for, at udsendelsen af forkerte oplysninger kan hindre, at enheden fungerer tilfredsstillende, en risiko, som er så meget desto større i et tilfælde, som involverer en nyudnævnt person, der er ny i forhold til opgaven.

   (jf. præmis 77)

   Henvisning til:

   Personaleretten: dom CQ mod Parlamentet, EU:F:2014:214, præmis 102-104

8.  Hvad angår omstændighederne i forbindelse med en klage over psykisk chikane gælder, at når den pågældende uretmæssigt offentligt har rejst tvivl om sin direkte overordnedes, dvs. kontorchefens, autoritet og troværdighed under et afdelingsmøde, og når han i en e-mail fremsendt til kontorchefen og med kopi til samtlige medlemmer af enheden har fremsat nye bebrejdelser mod kontorchefen, må det fastslås, at direktørens ordre om, at den pågældende fremsætter en undskyldning over for de samme personer, ikke overskrider grænserne for hans skøn i forbindelse med ledelsen af hans tjenestegrene. Henset til denne ubegrundede kritik af kontorchefen inden for kredsen af ansatte i enheden og af hans overordnede, dvs. direktøren, kan sidstnævnte navnlig, i lighed hermed, kræve, at den undskyldning, som den pågældende allerede havde fremsendt til kontorchefen, ligeledes fremsendes til de ansatte i enheden.

   Ligeledes henset til den omstændighed, at direktøren, idet han foreslår, hvorledes e-mailen med undskyldningen skal affattes, overlader det til den pågældende at udfærdige undskyldningen, kan en upartisk og fornuftig iagttager, hvis følsomhed er normal, og som befinder sig i samme omstændigheder, anse, at sådan et skridt fra direktørens side ikke er uforholdsmæssigt og kritisabelt og ikke heraf udlede en handling, der henhører under begrebet psykisk chikane, men snarere et forsøg på at styre en ansat, hvis adfærd kan umuliggøre, at denne tjenestegren fungerer tilfredsstillende.

   (jf. præmis 91 og 93)

   Henvisning til:

   Personalerettten: dom Nanopoulos mod Kommissionen, F-30/08, EU:F:2010:43, præmis 247

9.  Den omstændighed, at en kollega, som engang er fremkommet med negative udtalelser om tjenestemandens adfærd, er medlem af en komité, som har til opgave at undersøge den pågældende tjenestemands sproglige kvalifikationer, kan ikke anses for et udtryk for psykisk chikane som omhandlet i vedtægtens artikel 12a.

   (jf. præmis 114)

10.  Efter at have undersøgt de fremlagte elementer isoleret og konkluderet, at de ikke kan anses for at være udtryk for psykisk chikane som omhandlet i vedtægtens artikel 12a, skal de endvidere bedømmes under ét.

    Under de i sagen foreliggende omstændigheder afslører de fremlagte elementer samlet set ganske vist et konfliktfuld forhold i en vanskelig administrativ sammenhæng, men vidner ikke om handlinger, der har karakter af misbrug, eller som er forsætlige, idet de dokumenterede ord og den dokumenterede adfærd allerhøjst viser ledelsens uheldig styring af konfliktsituationen og ikke en forsætlig vilje om at handle til skade for sagsøgeren.

    Stillet over for en adfærd udvist af en tjenestemand, angiveligt offeret, som er præget af stædighed, uforsonlighed, og som til tider nærmer sig ulydighed, kan den berørte navnlig ikke hævde, at han ikke forstår begrundelsen for de afgørelser, der er truffet af hans overordnede. I denne henseende kan rækkevidden af begreberne psykisk chikane og bistandspligt, jf. vedtægtens artikel 12a og artikel 24, ikke udstrækkes til at gøre det muligt for det angivelige offer systematisk at stille spørgsmålstegn ved enhver overordnet autoritet, eller endog mene sig fritaget for forpligtelser, der udtrykkelig er fastsat i vedtægten, såsom forpligtelserne vedrørende ferieordning eller forpligtelsen til loyalt samarbejde med hans overordnede.

    Det bemærkes ligeledes, at loyalitetsforpligtelsen i vedtægtens artikel 11 samt i øvrigt forpligtelsen for enhver tjenestemand, i henhold til vedtægtens artikel 12, til at afholde sig fra enhver handling og enhver adfærd, der kan skade den anseelse, der er forbundet med hans funktion, for enhver underordnet indebærer en forpligtelse til at afholde sig fra ubegrundet at rejse tvivl om hans overordnedes autoritet og, under alle omstændigheder, og en forpligtelse til at udvise selvbeherskelse og forsigtighed ved fremsendelsen af e-mails, som indgår i en sådan sammenhæng og ved valget af adressater for nævnte e-mails.

    I en situation, hvor den tjenestemand, som angiveligt er offer, ikke på nogen måde er frataget sine vigtigste opgaver, bevirker fratagelsen af visse annekse opgaver, selv når den berørte var tilfreds med disse, ikke objektivt, i den mere overordnede sammenhæng af begivenheder, som vidner om en upassende adfærd fra tjenestemandens side over for hans overordnede, at der foreligger et angreb på hans værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet.

    (jf. præmis 117, 118, 122 og 123)

    Henvisning til:

    Retten i Første Instans: dom Lo Giudice mod Kommissionen, T-154/05, EU:T:2007:322, præmis 104 og 105

    Personaleretten: domme Tzirani mod Kommissionen, F-46/11, EU:F:2013:115, præmis 97, og CQ mod Parlamentet, EU:F:2014:214, præmis 128

11.  Til forskel fra ordlyden af og formålet med vedtægtens artikel 12a omhandler vedtægtens artikel 24 ikke specifikt forebyggelse eller bekæmpelse af chikane, men gør det mere generelt muligt for enhver, der er omfattet af vedtægten, at anmode om, at ansættelsesmyndigheden vedtager enhver foranstaltning, som tilsigter at bistå tjenestemanden, især ved retsforfølgning mod personer, der har fremsat trusler, krænkelser, injurier, ærerørige beskyldninger eller foretaget angreb på person eller formue, rettet mod tjenestemanden på baggrund af hans stilling eller hverv.

    Således kræver indgivelsen af en ansøgning om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24 ikke, selv når der er tale om en ansøgning om bistand vedrørende et tilfælde af chikane, at den berørte har pligt til forudgående at forelægge sagen for en institutions rådgivende udvalg vedrørende chikane, indført på grundlag af vedtægtens artikel 12a, inden han kan indbringe sagen for ansættelsesmyndigheden, som alene har kompetence til at behandle ansøgningen om bistand.

    (jf. præmis 137 og 138)

    Henvisning til:

    Personaleretten: dom Faita mod EØSU, F-92/11, EU:F:2013:130, præmis 91

12.  Når der foreligger en ansøgning om bistand indgivet i henhold til vedtægtens artikel 24 tilkommer det i princippet institutionen at træffe passende forholdsregler, bl.a. ved at indlede en undersøgelse, med henblik på at fastlægge de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for klagen, i samarbejde med klagens ophavsmand.

    Hvad angår lovligheden af en afgørelse om afslag på en sådan ansøgning om bistand, uden at der er indledt en administrativ undersøgelse, skal Unionens retsinstanser imidlertid undersøge rigtigheden af denne afgørelse, henset til de elementer, som administrationen var blevet underrettet om, bl.a. af den berørte tjenestemand i hans ansøgning om bistand, da den traf afgørelse.

    Ansættelsesmyndigheden har således ret til ved behandlingen af ansøgningen om bistand at tage hensyn til de oplysninger, som den allerede har kendskab til, og hvortil ophavsmanden direkte og/eller indirekte henviser til i hans ansøgning om bistand.

    Endvidere gælder, at når gennemførelsen af en ny undersøgelse indebærer afhøring af de samme modstandere som dem, der allerede er blevet afhørt i en anden undersøgelse vedrørende faktiske omstændigheder, som for visses vedkommende er identiske og ikke nødvendigvis kan kaste yderligere lys over sagen i forhold til de tilstrækkeligt udtømmende beviser, som klagerens ophavsmand har fremlagt for ansættelsesmyndigheden, anlægger institutionen ikke et åbenbart urigtigt skøn ved valget af foranstaltninger og midler til gennemførelse af vedtægtens artikel 24, med hensyn til hvilken den råder over et vidt skøn, og tilsidesætter følgelig ikke denne bestemmelse, når den afslår at indlede en ny stor undersøgelse. Ansættelsesmyndigheden kan nemlig med føje være af den opfattelse, at den har et tilstrækkeligt kendskab til de faktiske omstændigheder til, at den kan afslå ansøgningen om bistand, uden at der er behov for at anmode det rådgivende udvalg vedrørende chikane eller en anden instans om at foretage yderligere undersøgelser.

    Når det forholder sig således, baserer ansættelsesmyndigheden sig ved at afslå klagen over denne afgørelse om afslag på bistand af den grund, at den angiveligt er fremsat for tidligt, for så vidt som sagsøgeren angiveligt forudgående burde have overladt sagen til det rådgivende udvalg vedrørende chikane, på en forkert begrundelse, som kan vildlede tjenestemænd og andre ansatte med hensyn til det rådgivende udvalg vedrørende chikanes og ansættelsesmyndighedens respektive kompetencer og ansvar vedrørende psykisk chikane, idet sidstnævnte er den eneste, der har kompetence til at behandle en ansøgning om bistand baseret på vedtægtens artikel 24.

    (jf. præmis 142, 143, 145, 147, 150 og 154)

    Henvisning til:

    Personaleretten: dom Faita mod EØSU, EU:F:2013:130, præmis 98