Sag C-618/13 P

Zucchetti Rubinetteria SpA

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ‑inventar – samordning af salgspriser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – forordning (EF) nr. 1/2003 – artikel 23, stk. 2 – loft på 10% af omsætningen«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. januar 2017

1. Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–ligebehandlingsprincippet–hensyntagen til de forskelle og omstændigheder, der er karakteristiske for de pågældende virksomheder

   (Art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02 punkt 13, 28 og 29)

2. Appel–Domstolens kompetence–omgørelse af billighedsgrunde af Rettens skøn vedrørende størrelsen af de bøder, som er blevet pålagt virksomheder, der har tilsidesat traktatens konkurrenceregler–ikke omfattet–omgørelse af dette skøn på grund af en overtrædelse af proportionalitetsprincippet–lovlighed

   (Art. 261 TEUF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

3. Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–kriterier–overtrædelsens grovhed–skønselementer

   (Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 19-23 og 25)

4. Appel–anbringender–en doms præmisser, der er behæftet med en tilsidesættelse af EU-retten–konklusionen berettiget af andre retlige grunde–ikke lagt til grund

   (Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

5. Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–fastsættelse af grundbeløbet–overtrædelsens grovhed–bedømmelseskriterier–overtrædelsens art

   (Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 19-23 og 25)

6. Appel–anbringender–urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder–afvisning–Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer–udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

   (Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

1.  Hvad angår fastsættelsen af bøden for en overtrædelse af konkurrencereglerne kan der ikke ved anvendelse af forskellige beregningsmetoder udøves forskelsbehandling af de virksomheder, der har deltaget i en aftale eller samordnet praksis i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF.

   Den krævede differentiering mellem bøderne i medfør af princippet om ligebehandling af virksomheder – henset til det vide skøn, som Kommissionen er indrømmet med henblik på bødeberegningen – skal ikke nødvendigvis foretages inden for rammerne af fastsættelsen af koefficienterne for »overtrædelsens grovhed« og »ekstrabeløb«, men forskellene og de særlige omstændigheder for de berørte virksomheder kan i givet fald tages i betragtning på et andet tidspunkt i bødeberegningen, f.eks. som led i tilpasningen af grundbeløbet på grundlag af skærpende og formildende omstændigheder i henhold til punkt 28 og 29 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, eller som led i værdien af den afsætning, der tages hensyn til ved beregningen af bødens grundbeløb, idet denne værdi for hver enkelt deltagende virksomhed afspejler betydningen af dens deltagelse i den pågældende overtrædelse i overensstemmelse med punkt 13 i retningslinjerne af 2006. Dette punkt har nemlig til formål at tage udgangspunkt i et beløb, der afspejler overtrædelsens økonomiske betydning og virksomhedens bidrag til denne overtrædelse.

   (jf. præmis 38, 56 og 57)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 43)

3.  Selv om der med henblik på at vurdere grovheden af en overtrædelse af artikel 101 TEUF og derefter fastsætte den bøde, der skal pålægges, bl.a. kan tages hensyn til denne overtrædelses udstrækning og antallet af produkter, der er berørt heraf, kan den omstændighed, at en overtrædelse har en videre udstrækning og berører et større antal produkter i forhold til en anden, ikke i sig selv nødvendigvis medføre, at denne første overtrædelse samlet set, og navnlig i betragtning af sin art, skal anses for mere alvorlig end den anden og dermed begrunde en fastsættelse af højere koefficienter for »overtrædelsens grovhed« og »ekstrabeløb« end dem, der var fastsat til beregning af bøden for denne anden overtrædelse.

   (jf. præmis 48)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 49, 58 og 59)

5.  Grundbeløbet af den bøde, der pålægges for en overtrædelse af konkurrencereglerne, omfatter beløbet som følge af overtrædelsens grovhed og ekstrabeløbet.

   Beløbet som følge af overtrædelsens grovhed fastsættes efter en procentsats, der udgør 0-30% af værdien af den pågældende virksomheds relevante afsætning i det sidste år, hvor den deltog i kartellet. Denne værdi fastsættes følgelig særskilt for hver virksomhed, der har deltaget i den foreholdte overtrædelse.

   Med henblik på fastsættelsen af koefficienten for »overtrædelsens grovhed« skal der navnlig tages hensyn til den foreholdte overtrædelses art. Et kartel, hvis formål er samordning af priser, udgør efter sin art en af de mest alvorlige konkurrencebegrænsninger. Kommissionen og Retten kan følgelig ikke foreholdes at have begået retlige fejl ved for en sådan overtrædelse at fastsætte en sats for koefficienten for »overtrædelsens grovhed« på 15% og ved at finde, at denne sats var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

   (jf. præmis 51-54)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 68)