RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

25. juni 2014

Sag F-120/12

Christèle Coutureau

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – Europols ansatte – Europol-konventionen – vedtægten for Europols ansatte – afgørelse 2009/371/JAI – anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte – ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat – afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, hvorved Christèle Coutureau har nedlagt påstand om annullation af Den Europæiske Politienheds (Europol) afgørelse om ikke at forlænge hendes tidsbegrænsede ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat, der udløb den 29. februar 2012, på ubestemt tid.

Udfald:      Europol frifindes. Christèle Coutureau bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – overensstemmelse mellem klagen og søgsmålet – identitet mellem genstand og årsag – anbringender og argumenter, som ikke er indeholdt i klagen, men snævert forbundet hermed – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen

1.      De påstande, som nedlægges for Unionens retsinstanser i personalesager, må kun vedrøre indsigelser, der hviler på samme grundlag som de i klagen anførte, idet det dog skal præciseres, at disse indsigelser kan uddybes for Unionens retsinstanser ved anbringender og argumenter, som ikke nødvendigvis er anført i klagen, men som er nøje forbundet hermed.

I denne henseende gælder dels, at da den administrative klageprocedure er uformel, og de berørte som regel på dette stadium handler uden bistand fra en advokat, skal administrationen ikke fortolke klager restriktivt, men tværtimod indtage en smidig holdning ved behandlingen af dem, dels at vedtægtens artikel 91 ikke har til formål strengt og endeligt at fastlægge indholdet af en eventuel senere retssag, eftersom søgsmålet hverken ændrer klagens årsag eller genstand. Det står imidlertid ikke desto mindre fast, at for at den administrative klageprocedure i vedtægtens artikel 91, stk. 2, kan opfylde sit formål, må administrationen være tilstrækkelig præcist bekendt med de klagepunkter, som de pågældende fremfører mod den anfægtede afgørelse.

(jf. præmis 34 og 35)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: dom Kommissionen mod Moschonaki, T-476/11 P, EU:T:2013:557, præmis 73, 76 og 77 og den deri nævnte retspraksis

2.      Retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning omfatter enhver privatperson, der befinder sig i en situation, hvoraf det fremgår, at administrationen har givet anledning til begrundede forhåbninger, navnlig ved at afgive præcise løfter i form af præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer fra en bemyndiget og ansvarlig kilde.

(jf. præmis 41)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Mendes mod Kommissionen, F-125/11, EU:F:2013:35, præmis 62