Sag C‑562/12

Liivimaa Lihaveis MTÜ

mod

Eesti-Läti programmi 2007-2013 Seirekomitee

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tartu ringkonnakohus)

»Præjudiciel forelæggelse — strukturfonde — forordning (EF) nr. 1083/2006 og nr. 1080/2006 — Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — operationelt program med henblik på at fremme det europæiske territoriale samarbejde mellem Republikken Estland og Republikken Letland — overvågningsudvalgets afgørelse om afslag på støtte — bestemmelse, der foreskriver, at udvalgets afgørelser ikke kan gøres til genstand for domstolsprøvelse — artikel 267 TEUF — retsakt fra en af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — gennemførelse af EU-retten — artikel 47 — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — retten til adgang til domstolsprøvelse — fastlæggelse af den medlemsstat, hvis retsinstanser har kompetence til at træffe afgørelse i et søgsmål«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. september 2014

1. Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – søgsmål til prøvelse af en afgørelse fra et overvågningsudvalg oprettet af en medlemsstat i henhold til forordning nr. 1083/2006 – afvisning – de nationale retsinstansers kompetence

   (Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1080/2006; Rådets forordning nr. 1083/2006, art. 63, stk. 1 og 2)

2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – anmodning om fortolkning af en bestemmelse, der ikke er blevet vedtaget af en af Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer – Domstolen ikke kompetent

   [Art. 267, stk. 1, litra b), TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1080/2006; Rådets forordning nr. 1083/2006]

3. Økonomisk, social og territorial samhørighed – Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – forvaltning og kontrol – overvågningsudvalg – et overvågningsudvalgs programvejledning, som udelukker afgørelser om afslag på ansøgning om støtte fra domstolsprøvelse – ikke tilladt – tilsidesættelse af retten til adgang til effektive retsmidler

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder art. 47 og art. 51, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1080/2006; Rådets forordning nr. 1083/2006)

4. Grundlæggende rettigheder – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – nationale domstoles pligter – undersøgelse af lovligheden af en national myndigheds afgørelse, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, på trods af eventuelle nationale procedureregler, der er til hinder derfor

   (Art. 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)

5. Præjudicielle spørgsmål – fortolkning – tidsmæssige virkninger af fortolkningsdomme – tilbagevirkende gyldighed – grænser – dommens økonomiske følger – følgevirkninger, der ikke begrunder en begrænsning af dommens tidsmæssige virkninger

   (Art. 267 TEUF)

1.  Artikel 263 TEUF skal fortolkes således, at i forbindelse med et operationelt program i henhold til forordning nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning nr. 1260/1999 og nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning nr. 1783/1999, som tilsigter at fremme det europæiske territoriale samarbejde, henhører et søgsmål til prøvelse af et overvågningsudvalgs afgørelse, hvorved der gives afslag på en ansøgning om støtte, ikke under Rettens kompetence.

   Et overvågningsudvalg oprettet i forbindelse med et operationelt program med det formål at fremme det europæiske territoriale samarbejde udgør hverken en EU-institution eller et EU-organ, kontor eller agentur, der er oprettet af EU-lovgiver, og som har beføjelse til at vedtage retsakter, der er retligt bindende for fysiske eller juridiske personer på særlige områder. Hvert overvågningsudvalg udarbejder sin egen forretningsorden inden for den pågældende medlemsstats institutionelle, retlige og finansielle ramme som omhandlet i artikel 63, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1083/2006. Unionens retsinstanser har ikke kompetence til at træffe afgørelse om lovmæssigheden af en retsakt udstedt af en national myndighed.

   (jf. præmis 46-49 og 52 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 267, stk. 1, litra b), TEUF skal fortolkes således, at en programvejledning, der er vedtaget af et overvågningsudvalg i forbindelse med et operationelt program i henhold til forordning nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning nr. 1260/1999 og nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning nr. 1783/1999, og som tilsigter at fremme det europæiske territoriale samarbejde mellem to medlemsstater, ikke udgør en retsakt fra en af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, og at Domstolen derfor ikke har kompetence til at bedømme gyldigheden af bestemmelserne i en sådan vejledning.

   (jf. præmis 56 og domskonkl. 2)

3.  Forordning nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning nr. 1260/1999, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse i en programvejledning vedtaget af et overvågningsudvalg i forbindelse med et operationelt program, der er indgået mellem to medlemsstater, og som tilsigter at fremme det europæiske territoriale samarbejde, for så vidt som denne bestemmelse ikke foreskriver, at en afgørelse fra dette overvågningsudvalg om afslag på en ansøgning om støtte kan gøres til genstand for prøvelse ved en retsinstans i en medlemsstat.

   Når et overvågningsudvalgs vedtagelse af en programvejledning i forbindelse med et operationelt program i henhold til forordning nr. 1083/2006 og nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning nr. 1783/1999, som tilsigter at fremme det europæiske territoriale samarbejde, udgør en gennemførelse af EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1, skal udvalget overholde chartrets bestemmelser.

   (jf. præmis 65, 66 og 76 samt domskonkl. 3)

4.  For at sikre overholdelsen af den i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsatte ret til effektive retsmidler inden for Unionen pålægger artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU medlemsstaterne at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.

   I den henseende er kravet om domstolsprøvelse af enhver afgørelse truffet af en national myndighed et almindeligt EU-retligt princip. I henhold til dette princip tilkommer det de nationale domstole at træffe afgørelse vedrørende lovligheden af en bebyrdende afgørelse og at antage et søgsmål anlagt til prøvelse deraf til realitetsbehandling, selv hvis de nationale processuelle regler ikke foreskriver en søgsmålskompetence i tilsvarende sager.

   (jf. præmis 68 og 75)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 81-83)