Sag C-315/12

Metro Cash & Carry Danmark ApS

mod

Skatteministeriet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret)

»Punktafgift — direktiv 92/12/EØF — artikel 7-9 — direktiv 2008/118/EF — artikel 32-34 — omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer — forordning (EØF) nr. 3649/92 — artikel 1 og 4 — forenklet ledsagedokument — eksemplar 1 — »cash & carry«-virksomhed — varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat og oplægges til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat, eller varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug og selv transporterer — spiritus — ikke pligt for leverandøren til at foretage en prøvelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. juli 2013

1. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – punktafgifter – direktiv 92/12 – omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer – forordning nr. 3649/92 – forenklet ledsagedokument – varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat og bestemt til at blive anvendt i en anden medlemsstat til erhvervsmæssige formål – varer, der er bestemt til at blive indført i den anden medlemsstat til private eller erhvervsmæssige formål – forpligtelse for sælger til at foretage en prøvelse – foreligger ikke

   (Kommissionens forordning nr. 3649/92, art. 1 og 4; Rådets direktiv 92/12, art. 7-9)

2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – punktafgifter – ikrafttrædelse af direktiv 2008/118 og ophævelse af direktiv 92/12 – indvirkning

   (Rådets direktiv 92/12, art. 7-9, og direktiv 2008/118, art. 32 og 34)

3. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – punktafgifter – direktiv 92/12 – varer, som anskaffes og transporteres af privatpersoner til eget brug som omhandlet i direktivets artikel 8 – de nationale myndigheders efterprøvelse

   (Rådets direktiv 92/12, art. 8)

1.  Artikel 7-9 i direktiv 92/12 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved direktiv 92/108, samt artikel 1 og 4 i forordning nr. 3649/92 om et forenklet ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i afgangsmedlemsstaten, skal fortolkes således, at de ikke pålægger en erhvervsdrivende at foretage en prøvelse af, om købere fra andre medlemsstater har til hensigt at indføre punktafgiftspligtige varer til en anden medlemsstat, og om en sådan indførsel i givet fald sker til private eller erhvervsmæssige formål.

   Artikel 1 i forordning nr. 3649/92 bestemmer således, at hvis punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, er bestemt til anvendelse i en anden medlemsstat til de formål, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 92/12, udarbejder den person, der er ansvarlig for transporten inden for Fællesskabet, et forenklet ledsagedokument. Der er imidlertid intet i disse bestemmelser, der giver grundlag for at antage, at en leverandør, for så vidt som den pågældende ikke er »den person, der er ansvarlig for transporten inden for Fællesskabet«, jf. artikel 1 i forordning nr. 3649/92, skal kontrollere, om betingelserne for, at den ansvarlige person udfærdiger nævnte ledsagedokument og udleverer det til leverandøren med henblik på, at denne kan opbevare dette dokument, er opfyldt.

   I henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 92/12 opkræves punktafgiften desuden alt efter tilfældet hos den person, der foretager leveringen, hos den, der er i besiddelse af varer, der er beregnet på at blive leveret, eller hos den, der modtager varerne til anvendelse i en anden medlemsstat end den, hvor varerne allerede er overgået til forbrug, eller hos den erhvervsdrivende eller det offentligretlige organ. Heraf følger for det første, at en erhvervsdrivende, der er leverandør, men ikke sørger for leveringen af de solgte varer, ikke kan anses for »den person, der foretager leveringen«, som omhandlet i den nævnte artikel 7, stk. 3. En sådan erhvervsdrivende vil ikke kunne anses for den person, »der er i besiddelse af varer, der er beregnet på at blive leveret«, som omhandlet i nævnte artikel 7, stk. 3, for så vidt som denne erhvervsdrivendes selvbetjenings-engrosvirksomhed hverken gør det muligt for denne at sikre, at de varer, der sælges til kunder fra en anden medlemsstat, anvendes erhvervsmæssigt, eller at disse varer faktisk leveres i denne anden medlemsstat.

   (jf. præmis 25, 28, 30, 32, 33 og 38 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 32-34 i direktiv 2008/118 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved direktiv 92/108, skal fortolkes således, at de ikke medfører væsentlige ændringer af artikel 7-9 i direktiv 92/12, men gengiver og præciserer indholdet af disse artikler.

   (jf. præmis 42 og 43 samt domskonkl. 2)

3.  Artikel 8 i direktiv 92/12 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved direktiv 92/108, skal fortolkes således, at den kan omfatte indkøb af punktafgiftspligtige varer, når privatpersoner anskaffer disse varer til eget brug og selv transporterer dem, hvilket det tilkommer de kompetente nationale myndigheder at efterprøve i det enkelte konkrete tilfælde.

   (jf. præmis 48 og domskonkl. 3)

Sag C-315/12

Metro Cash & Carry Danmark ApS

mod

Skatteministeriet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret)

»Punktafgift — direktiv 92/12/EØF — artikel 7-9 — direktiv 2008/118/EF — artikel 32-34 — omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer — forordning (EØF) nr. 3649/92 — artikel 1 og 4 — forenklet ledsagedokument — eksemplar 1 — »cash & carry«-virksomhed — varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat og oplægges til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat, eller varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug og selv transporterer — spiritus — ikke pligt for leverandøren til at foretage en prøvelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. juli 2013

1. Fiskale bestemmelser — harmonisering af lovgivningerne — punktafgifter — direktiv 92/12 — omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer — forordning nr. 3649/92 — forenklet ledsagedokument — varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat og bestemt til at blive anvendt i en anden medlemsstat til erhvervsmæssige formål — varer, der er bestemt til at blive indført i den anden medlemsstat til private eller erhvervsmæssige formål — forpligtelse for sælger til at foretage en prøvelse — foreligger ikke

   (Kommissionens forordning nr. 3649/92, art. 1 og 4; Rådets direktiv 92/12, art. 7-9)

2. Fiskale bestemmelser — harmonisering af lovgivningerne — punktafgifter — ikrafttrædelse af direktiv 2008/118 og ophævelse af direktiv 92/12 — indvirkning

   (Rådets direktiv 92/12, art. 7-9, og direktiv 2008/118, art. 32 og 34)

3. Fiskale bestemmelser — harmonisering af lovgivningerne — punktafgifter — direktiv 92/12 — varer, som anskaffes og transporteres af privatpersoner til eget brug som omhandlet i direktivets artikel 8 — de nationale myndigheders efterprøvelse

   (Rådets direktiv 92/12, art. 8)

1.  Artikel 7-9 i direktiv 92/12 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved direktiv 92/108, samt artikel 1 og 4 i forordning nr. 3649/92 om et forenklet ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i afgangsmedlemsstaten, skal fortolkes således, at de ikke pålægger en erhvervsdrivende at foretage en prøvelse af, om købere fra andre medlemsstater har til hensigt at indføre punktafgiftspligtige varer til en anden medlemsstat, og om en sådan indførsel i givet fald sker til private eller erhvervsmæssige formål.

   Artikel 1 i forordning nr. 3649/92 bestemmer således, at hvis punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, er bestemt til anvendelse i en anden medlemsstat til de formål, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 92/12, udarbejder den person, der er ansvarlig for transporten inden for Fællesskabet, et forenklet ledsagedokument. Der er imidlertid intet i disse bestemmelser, der giver grundlag for at antage, at en leverandør, for så vidt som den pågældende ikke er »den person, der er ansvarlig for transporten inden for Fællesskabet«, jf. artikel 1 i forordning nr. 3649/92, skal kontrollere, om betingelserne for, at den ansvarlige person udfærdiger nævnte ledsagedokument og udleverer det til leverandøren med henblik på, at denne kan opbevare dette dokument, er opfyldt.

   I henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 92/12 opkræves punktafgiften desuden alt efter tilfældet hos den person, der foretager leveringen, hos den, der er i besiddelse af varer, der er beregnet på at blive leveret, eller hos den, der modtager varerne til anvendelse i en anden medlemsstat end den, hvor varerne allerede er overgået til forbrug, eller hos den erhvervsdrivende eller det offentligretlige organ. Heraf følger for det første, at en erhvervsdrivende, der er leverandør, men ikke sørger for leveringen af de solgte varer, ikke kan anses for »den person, der foretager leveringen«, som omhandlet i den nævnte artikel 7, stk. 3. En sådan erhvervsdrivende vil ikke kunne anses for den person, »der er i besiddelse af varer, der er beregnet på at blive leveret«, som omhandlet i nævnte artikel 7, stk. 3, for så vidt som denne erhvervsdrivendes selvbetjenings-engrosvirksomhed hverken gør det muligt for denne at sikre, at de varer, der sælges til kunder fra en anden medlemsstat, anvendes erhvervsmæssigt, eller at disse varer faktisk leveres i denne anden medlemsstat.

   (jf. præmis 25, 28, 30, 32, 33 og 38 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 32-34 i direktiv 2008/118 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved direktiv 92/108, skal fortolkes således, at de ikke medfører væsentlige ændringer af artikel 7-9 i direktiv 92/12, men gengiver og præciserer indholdet af disse artikler.

   (jf. præmis 42 og 43 samt domskonkl. 2)

3.  Artikel 8 i direktiv 92/12 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved direktiv 92/108, skal fortolkes således, at den kan omfatte indkøb af punktafgiftspligtige varer, når privatpersoner anskaffer disse varer til eget brug og selv transporterer dem, hvilket det tilkommer de kompetente nationale myndigheder at efterprøve i det enkelte konkrete tilfælde.

   (jf. præmis 48 og domskonkl. 3)