This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CJ0237
Kommissionen mod Frankrig
Kommissionen mod Frankrig
Court reports – general
Sag C‑237/12
Europa-Kommissionen
mod
Den Franske Republik
»Traktatbrud — direktiv 91/676/EØF — artikel 5, stk. 4 — bilag II, afsnit A, nr. 1)-3) og 5) — bilag III, stk. 1, nr. 1)-3), og stk. 2 — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — perioder for tilførsel til jorden — kapaciteten i opbevaringsanlæg for husdyrgødning — begrænsning af tilførslen til jorden — forbud mod tilførsel til jorden på stejle skråninger eller på frosne eller snedækkede jorder — de nationale retsforskrifters manglende forenelighed«
Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. september 2014
Miljø – beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget – direktiv 91/676 – medlemsstaternes forpligtelser
[Art. 191, stk. 1 og 2, TEUF; Rådets direktiv 91/676, 11. betragtning, artikel 5, stk. 1, stk. 3, litra a) og b), og stk. 4, litra a) og b), samt bilag II, afsnit A, nr. 1)]
Retslig procedure – stævning – sagens genstand – beskrivelse – ændring under sagens behandling – forbud – nye nationale retsforskrifter, der gengiver de bestemmelser, der er genstand for klagepunkterne – klagepunkter, der i stævningen er begrænset til de tidligere retsforskrifter og i replikken er rettet mod bestemmelserne i de nye retsforskrifter – lovlig
[Art. 258 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1, litra c)]
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist – nationale gennemførelsesretsforskrifter, der er vedtaget inden udløbet af den nævnte frist – bestemmelser i de nævnte retsforskrifter, der trådte i kraft efter denne dato – indvirkning på bedømmelsen af, om der foreligger et traktatbrud
(Art. 258 TEUF)
Medlemsstater – forpligtelser – traktatbrud – begrundet i den interne retsorden – ikke tilladt
(Art. 258 TEUF)
Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – efterfølgende udvidelse – afvisning fra realitetsbehandling
(Art. 258 TEUF)
Miljø – beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget – direktiv 91/676 – regler vedrørende perioder med forbud mod tilførsel med hensyn til visse typer gødning og afgrøder – regler for beregningen af opbevaringskapaciteten for husdyrgødning – regler, der tillader opbevaring på marken af kompakt halmgødning – regler for beregningen af den kvælstofmængde, der kan tilføres jorden – regler, der fastsætter værdier for kvælstofudledningen – regler vedrørende betingelserne for tilførsel af gødning til jorder på stejle skråninger – manglende forbud mod tilførsel af visse typer gødning til frosne eller snedækkede jorder – traktatbrud
[Rådets direktiv 91/676, art. 5, stk. 4, bilag II, afsnit A, nr. 1)-3) og 5), og bilag III, stk. 1, nr. 1)-3) og stk. 2]
Direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, har til formål at tilvejebringe de nødvendige midler til sikring af, at vand inden for Den Europæiske Union beskyttes mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.
Med henblik på at opnå dette mål er medlemsstaterne forpligtet til, således som det fremgår af det nævnte direktivs artikel 5, stk. 1, at udarbejde og gennemføre handlingsprogrammer for de udpegede sårbare zoner.
Det følger af 11. betragtning til direktiv 91/676, at disse handlingsprogrammer skal omfatte foranstaltninger til at begrænse anvendelsen af enhver form for kvælstofholdig gødning på landbrugsjord og især skal indeholde specifikke begrænsninger for anvendelse af husdyrgødning.
I henhold til artikel 5, stk. 4, litra a) og b), i direktiv 91/676 skal sådanne handlingsprogrammer, som det påhviler medlemsstaterne at gennemføre, nærmere bestemt indeholde visse bindende foranstaltninger som omhandlet i bilag II og III til dette direktiv.
I henhold til artikel 5, stk. 3, litra a) og b), i direktiv 91/676 og dettes bilag II, afsnit A, nr. 1), skal disse handlingsprogrammer tage hensyn til de nyeste foreliggende videnskabelige og tekniske data og til de fysiske, geologiske og klimatologiske forhold i hvert område.
Endvidere er medlemsstaterne i alle tilfælde, selv om de har en vis skønsmargen ved valget af de nærmere foranstaltninger for gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 91/676, forpligtede til at sikre, at dette direktivs formål og dermed formålene med Unionens politik på miljøområdet opnås i overensstemmelse med kravene i artikel 191, stk. 1 og 2, TEUF.
Desuden er medlemsstaterne i forhold til et direktiv såsom direktiv 91/676, der indeholder bestemmelser af teknisk karakter på miljøområdet, særligt forpligtede til at sikre, med henblik på opfyldelsen af retssikkerhedskravet, at deres lovgivning til gennemførelse af dette direktiv er klar og præcis.
(jf. præmis 25-31)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 46-51)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 52-55)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 56 og 57)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 73-75, 102, 103 og 125-127)
En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, såfremt den ikke har vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige for fuldstændigt og korrekt at efterkomme direktivets artikel 5, stk. 4, sammenholdt med bilag II, afsnit A, nr. 1)-3) og 5), og bilag III, stk. 1, nr. 1)-3), og stk. 2, til dette direktiv, for så vidt som det fremgår af de nationale retsforskrifter, der er vedtaget med henblik på at sikre dettes gennemførelse, at:
|
— |
der er fastsat perioder med forbud mod tilførsel med hensyn til flere typer gødning og afgrøder, der ikke opfylder kravene i det nævnte direktiv |
|
— |
der er fastsat regler for beregningen af opbevaringskapaciteten for husdyrgødning på grundlag af en tidsramme, der ikke er forenelig med det nævnte direktivs krav |
|
— |
der tillades opbevaring på marken af kompakt halmgødning i en urimeligt lang periode |
|
— |
det ikke sikres, at landbrugerne og kontrolmyndighederne er i stand til korrekt at beregne den mængde kvælstof, der kan tilføres jorden med henblik på at sikre ligevægten i gødskningen |
|
— |
der fastsættes værdier for kvælstofudledningen, der ikke gør det muligt at sikre overholdelsen af den grænse for tilførsel af husdyrgødning, der er fastsat til 170 kg kvælstof pr. hektar pr. år i direktiv 91/676 |
|
— |
der ikke fastsættes fyldestgørende regler, som indeholder klare, præcise og objektive kriterier vedrørende betingelserne for tilførsel af gødning til jorder på stejle skråninger |
|
— |
der ikke fastsættes regler om forbud mod tilførsel af visse typer gødning til frosne eller snedækkede jorder. (jf. præmis 161 og domskonkl.) |