Sag C-234/11

TETS Haskovo AD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna)

»Skatter og afgifter — moms — fradragsret — apportindskud — tilintetgørelse af fast ejendom — nye bygninger — regulering«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. oktober 2012

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – regulering af det oprindelige foretagne fradrag – formål

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 185-187)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – regulering af det oprindelige foretagne fradrag – ændring af elementer, der er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet – begreb – tilintetgørelse af en bygning og dennes erstatning med en mere moderne bygning, som har samme formål – ikke omfattet

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 185, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31)

2.  Artikel 185, stk. 1, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en tilintetgørelse af flere bygninger bestemt til energiproduktion og disses erstatning med mere moderne bygninger, som har samme formål, ikke udgør en ændring af elementer, der er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet i forbindelse med indgående merværdiafgift, som er sket efter merværdiafgiftsangivelsen, og medfører således ikke en forpligtelse til regulering af dette fradrag.

   Udskiftningen af forældede strukturer med nye bygninger, som er mere moderne, og som har samme funktion, og følgelig anvendelsen af sidstnævnte til udgående afgiftspligtige transaktioner, bryder på ingen måde den direkte forbindelse mellem erhvervelsen af de pågældende bygninger på den ene side og de økonomiske aktiviteter foretaget efterfølgende af den afgiftspligtige på den anden side. Erhvervelsen af de omhandlede bygninger og deres tilintetgørelse med henblik på modernisering kan således betragtes som en serie af transaktioner, som er indbyrdes forbundne, med det formål at foretage afgiftspligtige transaktioner på samme måde som erhvervelse af nye bygninger og direkte anvendelse heraf.

   Denne fortolkning gælder så meget desto mere, for så vidt som de erhvervede bygninger alene er delvist tilintetgjort, der er opført nye bygninger på samme grundstykker, som tidligere er blevet erhvervet, og for så vidt som en vis mængde affald stammende fra nedrivningen af de gamle bygninger er blevet solgt videre, idet disse videresalg i øvrigt har givet anledning til afgiftspligtige transaktioner i senere omsætningsled.

   (jf. præmis 34-36 og domskonkl.)

Sag C-234/11

TETS Haskovo AD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna)

»Skatter og afgifter — moms — fradragsret — apportindskud — tilintetgørelse af fast ejendom — nye bygninger — regulering«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. oktober 2012

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — regulering af det oprindelige foretagne fradrag — formål

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 185-187)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — regulering af det oprindelige foretagne fradrag — ændring af elementer, der er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet — begreb — tilintetgørelse af en bygning og dennes erstatning med en mere moderne bygning, som har samme formål — ikke omfattet

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 185, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31)

2.  Artikel 185, stk. 1, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en tilintetgørelse af flere bygninger bestemt til energiproduktion og disses erstatning med mere moderne bygninger, som har samme formål, ikke udgør en ændring af elementer, der er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet i forbindelse med indgående merværdiafgift, som er sket efter merværdiafgiftsangivelsen, og medfører således ikke en forpligtelse til regulering af dette fradrag.

   Udskiftningen af forældede strukturer med nye bygninger, som er mere moderne, og som har samme funktion, og følgelig anvendelsen af sidstnævnte til udgående afgiftspligtige transaktioner, bryder på ingen måde den direkte forbindelse mellem erhvervelsen af de pågældende bygninger på den ene side og de økonomiske aktiviteter foretaget efterfølgende af den afgiftspligtige på den anden side. Erhvervelsen af de omhandlede bygninger og deres tilintetgørelse med henblik på modernisering kan således betragtes som en serie af transaktioner, som er indbyrdes forbundne, med det formål at foretage afgiftspligtige transaktioner på samme måde som erhvervelse af nye bygninger og direkte anvendelse heraf.

   Denne fortolkning gælder så meget desto mere, for så vidt som de erhvervede bygninger alene er delvist tilintetgjort, der er opført nye bygninger på samme grundstykker, som tidligere er blevet erhvervet, og for så vidt som en vis mængde affald stammende fra nedrivningen af de gamle bygninger er blevet solgt videre, idet disse videresalg i øvrigt har givet anledning til afgiftspligtige transaktioner i senere omsætningsled.

   (jf. præmis 34-36 og domskonkl.)