Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fælles toldtarif – tarifering af varer – bindende tariferingsoplysning

(Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, art. 5, stk. 4, og art. 12, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 12/97, art. 10 og 11)

2. Fælles toldtarif – tarifering af varer – bindende tariferingsoplysning – en berørt parts bestridelse af opkrævning af told – bevismidler

(Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, art. 12, stk. 2 og 5, art. 217, stk. 1, og art. 243; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 12/97, art. 11)

3. Fælles toldtarif – tarifering af varer – bindende tariferingsoplysning

(Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, art. 12; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 12/97, art. 10, stk. 1)

Sammendrag

1. Artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 82/97, samt artikel 10 og 11 i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 12/97, skal fortolkes således, at klarereren, der i eget navn og for egen regning foretager toldangivelsen, ikke kan påberåbe sig en bindende tariferingsoplysning, som et selskab, hvormed klarereren er forbundet, og i hvis opdrag klarereren har foretaget toldangivelsen, er modtager af og ikke klarereren selv.

Kodeksens artikel 5, stk. 4, andet afsnit, bestemmer nemlig dels, at den person, der ikke erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, eller som ikke er i besiddelse af en fuldmagt, anses for at handle i eget navn og for egen regning. Det følger heraf, at repræsentationen skal være udtrykkelig og ikke kan formodes. Dels bevirker den omstændighed, at de to selskaber var del af samme koncern, eller at sidstnævnte var skatterepræsentant for førstnævnte i indførselsmedlemsstaten, ikke, at selskabet er repræsentant som omhandlet i toldkodeksens artikel 5.

(jf. præmis 31, 34 og 35 samt domskonkl. 1)

2. Artikel 12, stk. 2 og 5, og artikel 217, stk. 1, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, samt artikel 11 i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 12/97, i forening med artikel 243 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, skal fortolkes således, at en person, der er impliceret i en sag om opkrævet told, kan bestride tolden ved som bevis at fremlægge en bindende tariferingsoplysning, der er udstedt for de samme varer i en anden medlemsstat, uden at denne bindende tariferingsoplysning kan have de retsvirkninger, der er knyttet hertil. Det tilkommer imidlertid den nationale ret at afgøre, om de relevante procesforskrifter i den pågældende medlemsstat giver mulighed for at fremlægge sådanne beviser.

(jf. præmis 44 og domskonkl. 2)

3. Artikel 12 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, og artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 12/97, skal fortolkes således, at en national vejledning, hvorefter de nationale myndigheder ved tariferingen af angivne varer kan støtte sig på en bindende tariferingsoplysning, der er udstedt til en tredjemand for de samme varer, ikke har kunnet give importørerne en berettiget forventning om at kunne støtte sig på denne vejledning når disse myndigheder ved anvendelsen af EU-retten har handlet i strid med denne ret.

(jf. præmis 47, 49 og 50 samt domskonkl. 3)