Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 17. september 2009 — Pannon GSM Távközlési mod Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsa

(Sag C-143/09)

»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — tiltrædelse af Den Europæiske Union — direktiv 2002/22/EF — tidsmæssig anvendelse — Domstolens kompetence«

Tilnærmelse af lovgivningerne — telekommunikation — forsyningspligt og brugernes rettigheder — direktiv 2002/22 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22, art. 13, stk. 2, og bilag IV) (jf. præmis 17-20)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Fővárosi Bíróság — fortolkning af akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33), artikel 10 EF, artikel 87, stk. 1, EF, og artikel 249 EF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — fordeling af nettoomkostningerne ved forpligtelserne til forsyningspligt mellem netoperatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester — nationale retsforskrifter om mekanismerne for fordeling af omkostninger, der foreskriver anvendelse af regler, som ikke er forenelige med direktivet for så vidt angår finansiering af forsyningspligt opfyldt i året forud for den pågældende medlemsstats tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Konklusion

Artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) og direktivets bilag IV finder ikke anvendelse på de faktiske omstændigheder i en sag som hovedsagen, der vedrører et bidrag på området for elektronisk kommunikation, som Republikken Ungarns myndigheder har opkrævet for 2003.

Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 17. september 2009 — Pannon GSM Távközlési mod Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsa

(Sag C-143/09)

»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — tiltrædelse af Den Europæiske Union — direktiv 2002/22/EF — tidsmæssig anvendelse — Domstolens kompetence«

Tilnærmelse af lovgivningerne — telekommunikation — forsyningspligt og brugernes rettigheder — direktiv 2002/22 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22, art. 13, stk. 2, og bilag IV) (jf. præmis 17-20)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Fővárosi Bíróság — fortolkning af akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33), artikel 10 EF, artikel 87, stk. 1, EF, og artikel 249 EF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — fordeling af nettoomkostningerne ved forpligtelserne til forsyningspligt mellem netoperatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester — nationale retsforskrifter om mekanismerne for fordeling af omkostninger, der foreskriver anvendelse af regler, som ikke er forenelige med direktivet for så vidt angår finansiering af forsyningspligt opfyldt i året forud for den pågældende medlemsstats tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Konklusion

Artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) og direktivets bilag IV finder ikke anvendelse på de faktiske omstændigheder i en sag som hovedsagen, der vedrører et bidrag på området for elektronisk kommunikation, som Republikken Ungarns myndigheder har opkrævet for 2003.