Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. EU-ret – principper – ligebehandling – ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse – direktiv 2000/43 – anvendelsesområde

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 21; Rådets direktiv 2000/43, art. 3, stk. 1)

2. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – regler om stavemåde, der anvendes på en medlemsstats officielle nationale sprog, finder anvendelse på dokumenter vedrørende civilstand

(Art. 21 TEUF)

3. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – regler om stavemåde, der anvendes på en medlemsstats officielle nationale sprog, finder anvendelse på dokumenter vedrørende civilstand

(Art. 21 TEUF)

4. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – regler om stavemåde, der anvendes på en medlemsstats officielle nationale sprog, finder anvendelse på dokumenter vedrørende civilstand

(Art. 21 TEUF)

Sammendrag

1. En national lovgivning, hvorefter en persons for- og efternavne i denne medlemsstats dokumenter vedrørende civilstand kun kan skrives på en måde, der følger det officielle nationale sprogs regler om stavemåde, omhandler en situation, der ikke henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2000/43 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Selv om det er korrekt, henset til formålet med nævnte direktiv og karakteren af de rettigheder, det tilsigter at beskytte, samt den omstændighed, at direktivet på det pågældende område blot udtrykker det lighedsprincip, der er en af EU-rettens almindelige grundsætninger, og som er anerkendt i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at direktivets anvendelsesområde ikke kan fortolkes indskrænkende, kan en sådan national lovgivning ikke anses for omfattet af begrebet tjenesteydelse i den forstand, hvori det er anvendt i dette direktivs artikel 3, stk. 1.

(jf. præmis 43, 45 og 48 samt domskonkl. 1)

2. Artikel 21 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder i henhold til en national lovgivning, hvorefter en persons for- og efternavne i denne medlemsstats dokumenter vedrørende civilstand kun kan skrives på en måde, der følger det officielle nationale sprogs regler om stavemåde, afviser at ændre en af denne medlemsstats statsborgeres for- og efternavn i dennes fødselsattest og vielsesattest i henhold til en anden medlemsstats regler for skrivemåde.

Den omstændighed, at en persons for- og efternavn i personens oprindelsesmedlemsstats dokumenter vedrørende civilstand kun kan ændres og skrives ved brug af de bogstaver, som anvendes i sidstnævnte medlemsstat, udgør ikke en mindre gunstig behandling end den, som den pågældende ville have fået, før personen gjorde brug af de muligheder, der findes i traktaten med hensyn til personers frie bevægelighed, og kan dermed ikke afholde den pågældende fra at udøve sin ret til fri bevægelighed i henhold til artikel 21 TEUF.

(jf. præmis 69, 70 og 94 samt domskonkl. 2)

3. Artikel 21 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder i henhold til en national lovgivning, hvorefter en persons for- og efternavne i denne medlemsstats dokumenter vedrørende civilstand kun kan skrives på en måde, der følger det officielle nationale sprogs regler om stavemåde, afviser at ændre det fælles efternavn for to unionsborgere, der har indgået ægteskab med hinanden, til den skrivemåde, hvorpå efternavnet fremgår af de dokumenter vedrørende civilstand, der er udstedt af en af disse borgeres oprindelsesmedlemsstat, og hvori sidstnævnte medlemsstats regler for skrivemåde følges, forudsat at denne afvisning ikke for disse unionsborgere kan give anledning til alvorlige ulemper både administrativt, erhvervsmæssigt og privat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at bedømme. Såfremt dette skulle vise sig at være tilfældet, tilkommer det ligeledes den forelæggende ret at efterprøve, om afvisningen af ændringen er nødvendig med henblik på at beskytte de interesser, som den nationale lovgivning tilsigter at sikre, og om den står i et rimeligt forhold til det lovligt tilstræbte formål.

Det formål, der tilstræbes med en sådan national lovgivning, som er at beskytte det officielle nationale sprog ved at indføre de regler for stavemåde, der følger af dette sprog, udgør i princippet et lovligt formål, der kan begrunde restriktioner for retten til frit at færdes og tage ophold, der er fastsat i artikel 21 TEUF, og som kan tages i betragtning ved afvejningen af de berettigede interesser over for de nævnte EU-retlige rettigheder.

(jf. præmis 87 og 94 samt domskonkl. 2)

4. Artikel 21 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder i henhold til en national lovgivning, hvorefter en persons for- og efternavne i denne medlemsstats dokumenter vedrørende civilstand kun kan skrives på en måde, der følger det officielle nationale sprogs regler om stavemåde, afviser at ændre en vielsesattest udstedt til en unionsborger, der er statsborger i en anden medlemsstat, med henblik på at nævnte borgers fornavne skrives med diakritiske tegn i attesten, således som de er skrevet i de dokumenter vedrørende civilstand, der er udstedt af myndighederne i hans oprindelsesmedlemsstat, og på en måde, der følger sidstnævnte medlemsstats officielle nationale sprogs regler om stavemåde.

(jf. præmis 94 og domskonkl. 2)