Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence

(Art. 267 TEUF)

2. Miljø – integreret forebyggelse og reduktion af forurening – direktiv 2008/1 – betingelser for godkendelse til opførelsen og driften af et industrianlæg – forpligtelse for medlemsstaterne til, som en af betingelserne for meddelelse af denne godkendelse, at tage hensyn til de nationale emissionslofter for SO 2 og for NOx, der er fastsat ved direktiv 2001/81 – foreligger ikke

(Rådets direktiv 96/61, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1, art. 9, stk. 1, 3 og 4)

3. Miljø – luftforurening – direktiv 2001/81 – nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer – medlemsstaternes undladelsespligter i overgangsperioden

(Art. 4, stk. 3, TEU; art. 288, stk. 3, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81, art. 4)

4. Miljø – luftforurening – direktiv 2001/81 – nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer – medlemsstaternes undladelsespligter i overgangsperioden

(Art. 4, stk. 3, TEU; art. 288, stk. 3, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81, art. 4)

5. Miljø – luftforurening – direktiv 2001/81 – nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer – medlemsstaternes pligt til at handle i overgangsperioden

(Art. 288, stk. 3, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81, art. 4 og 6, art. 7, stk. 1 og 2, og art. 8, stk. 1 og 2)

6. Miljø – luftforurening – direktiv 2001/81 – nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer – medlemsstaternes pligter i overgangsperioden

(Art. 288, stk. 3, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81, art. 4)

7. Miljø – luftforurening – direktiv 2001/81 – direkte virkning i overgangsperioden

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81, art. 4 og 6)

Sammendrag

1. Inden for rammerne af en procedure i henhold til artikel 267 TEUF, som er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner, er det alene den nationale ret, der har kompetence til at fastlægge og vurdere hovedsagens faktiske omstændigheder og til at fortolke og anvende den nationale ret. Det tilkommer ligeledes udelukkende den nationale ret, som tvisten er indbragt for, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere såvel nødvendigheden som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse.

(jf. præmis 47)

2. Artikel 9, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 96/61 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, i sin oprindelige version samt i den kodificerede version, der fremgår af direktiv 2008/1, skal fortolkes således, at medlemsstaterne ved meddelelsen af en miljøgodkendelse til opførelsen og driften af et industrianlæg ikke er forpligtede til – som en af betingelserne for meddelelse af denne godkendelse – at tage hensyn til de nationale emissionslofter for SO 2 og for NOx, der er fastsat ved direktiv 2001/81 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, idet de inden for rammerne af nationale programmer skal overholde den forpligtelse, der følger af dette direktiv, til at vedtage eller planlægge passende og sammenhængende politikker og foranstaltninger, der er egnede til som helhed at begrænse emissionerne fra navnlig disse forurenende stoffer til mængder, der ikke overstiger de lofter, der er angivet i det nævnte direktivs bilag I, senest ved udgangen af 2010.

(jf. præmis 76 og domskonkl. 1)

3. I overgangsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010, som fastsat i artikel 4 i direktiv 2001/81 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, fastsætter artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 288, stk. 3, TEUF samt direktiv 2001/81, at medlemsstaterne skal afholde sig fra at vedtage foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det ved direktivet foreskrevne resultat alvorligt i fare.

(jf. præmis 78, 79 og 91 samt domskonkl. 2)

4. I overgangsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010, som fastsat i artikel 4 i direktiv 2001/81 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, forekommer medlemsstaternes vedtagelse af en særlig foranstaltning vedrørende en enkelt SO 2 - eller NOx-kilde ikke i sig selv at kunne bringe virkeliggørelsen af det resultat, der er foreskrevet ved dette direktiv, alvorligt i fare. Det påhviler den nationale ret at undersøge, om dette er tilfældet med hensyn til hver enkelt afgørelse om meddelelse af miljøgodkendelse til opførelsen og driften af et industrianlæg.

(jf. præmis 80-83 og 91 samt domskonkl. 2)

5. I overgangsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010, som fastsat i artikel 4 i direktiv 2001/81 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, pålægger artikel 288, stk. 3, TEUF og artikel 6, artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel 8, stk. 1, og 2, i direktiv 2001/81 medlemsstaterne dels at udarbejde, og om nødvendigt at ajourføre og revidere programmer for gradvis mindskelse af de nationale emissioner af SO 2 og NOx, som de er forpligtede til at stille til rådighed for offentligheden og berørte organisationer, ved hjælp af klare, letforståelige og lettilgængelige oplysninger, og at underrette Europa-Kommissionen herom inden for de fastsatte frister, dels årligt at udarbejde og ajourføre nationale emissionsopgørelser og emissionsfremskrivninger for 2010, som de skal forelægge Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur inden for de fastsatte frister.

(jf. præmis 87 og 91 samt domskonkl. 2)

6. I overgangsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010, som fastsat i artikel 4 i direktiv 2001/81 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, pålægger artikel 288, stk. 3, TEUF eller direktiv 2001/81 hverken medlemsstaterne at afslå eller at begrænse meddelelsen af en miljøgodkendelse til opførelsen og driften af et industrianlæg eller at vedtage særlige kompensationsforanstaltninger for hver godkendelse af denne art, der er meddelt, selv hvis de nationale emissionslofter for SO 2 og NOx derved overskrides eller risikerer at blive overskredet.

(jf. præmis 90 og 91 samt domskonkl. 2)

7. Artikel 4 i direktiv 2001/81 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer er ikke ubetinget og tilstrækkelig præcis til at kunne påberåbes af borgerne for de nationale retter før den 31. december 2010.

Derimod giver artikel 6 i direktiv 2001/81 de borgere, der er direkte berørt, rettigheder, der kan påberåbes for de nationale retter, således at de kan gøre gældende, at medlemsstaterne i overgangsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010 inden for rammerne af nationale programmer skal vedtage eller planlægge passende og sammenhængende politikker og foranstaltninger, der er egnede til som helhed at nedbringe emissionerne fra de omhandlede forurenende stoffer, således at de nationale lofter, der er fastsat i bilag I til nævnte direktiv, overholdes senest ved udgangen af år 2010, og at de skal stille de programmer, der er udarbejdet til disse formål, til rådighed for offentligheden og de berørte organisationer ved hjælp af klare, letforståelige og lettilgængelige oplysninger.

(jf. præmis 98-104 og domskonkl. 3)