Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – udvidelse af kompetence – sagsøgte giver møde uden at bestride kompetencen for den ret, for hvilken sagen er indbragt

(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 24)

2. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser – begrundelse for afslag – tilsidesættelse af de specielle kompetenceregler i forordningens artikel 35 – anvendelsesområde

(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 24 og 35)

Sammendrag

1. Artikel 24 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ret, for hvilken sagen er indbragt, uden at de specielle kompetenceregler i forsikringssager, der er indeholdt i forordningens kapitel II, afdeling 3, er overholdt, skal erklære sig kompetent, når sagsøgte giver møde og ikke rejser nogen indsigelse om, at retten er inkompetent, idet et sådant fremmøde udgør en stiltiende udvidelse af kompetencen.

Forordningens artikel 24, andet punktum, afgrænser således anvendelsesområdet for den generelle regel og skal derfor, idet den fastsætter undtagelserne til den generelle regel om en stiltiende udvidelse af kompetencen, fortolkes indskrænkende. Det følger heraf, at artikel 24, andet punktum, ikke kan udstrækkes til at tillade udelukkelse af anvendelsen af den generelle regel i artikel 24, første punktum, for andre tvister end dem, som den udtrykkeligt henviser til, dvs. dem, som henhører under bestemmelserne om enekompetence.

(jf. præmis 22-24, 26 og 33 samt domskonkl.)

2. Artikel 35 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, hvoraf følger, at en årsag til manglende anerkendelse kan være en tilsidesættelse af de specielle kompetenceregler, vedrører manglende anerkendelse af afgørelser afsagt af en ret, som savner kompetence, og for hvilken sagen ikke er blevet indbragt under overholdelse af disse regler. Den finder således ikke anvendelse, når en afgørelse afsiges af en domstol, som har kompetence. Dette er navnlig tilfældet for en ret, for hvilken sagen er indbragt, også selv om de nævnte specielle kompetenceregler ikke er blevet overholdt, og for hvilken sagsøgte giver møde, idet han ikke fremsætter nogen indsigelse om, at retten er inkompetent. En sådan ret er således kompetent på grundlag af artikel 24 i forordning nr. 44/2001. Denne forordnings artikel 35 er derfor ikke til hinder for anerkendelse af en afgørelse afsagt af denne ret.

(jf. præmis 28 og 29)