Sag C-127/07

Société Arcelor Atlantique et Lorraine m.fl.

mod

Premier ministre m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Miljø — integreret forebyggelse og reduktion af forurening — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — direktiv 2003/87/EF — anvendelsesområde — anlæg i jern- og stålsektoren omfattet — anlæg i den kemiske sektor og sektoren for ikke-jernholdige metaller udelukket — ligebehandlingsprincip«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Poiares Maduro fremsat den 21. maj 2008   I ‐ 9898

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008   I ‐ 9921

Sammendrag af dom

1. Fællesskabsret – principper – ligebehandling – forskellig behandling, som er objektivt begrundet – kriterier for vurderingen

2. Miljø – udarbejdelse af en fællesskabspolitik – fællesskabslovgivers skønsbeføjelse – rækkevidde – grænser

3. Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – anvendelsesområde

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, som ændret ved direktiv 2004/101)

1.  En forskellig behandling er berettiget, når den er baseret på et objektivt og rimeligt kriterium, dvs. når den beror på et med den pågældende lovgivning lovligt tilstræbt formål, og når forskellen står i rimeligt forhold til det formål, som tilstræbes med denne behandling.

   Når der er tale om en fællesskabsretsakt, påhviler det fællesskabslovgiver at godtgøre eksistensen af de objektive kriterier, der er fremført som begrundelse, og at forelægge Domstolen de oplysninger, som er nødvendige til efterprøvelse af, at der er anvendt sådanne kriterier.

   (jf. præmis 47 og 48)

2.  Ved udøvelsen af de beføjelser, som er tillagt fællesskabslovgiver, tilkommer der denne et vidt skøn, når de foranstaltninger, der skal træffes, indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, og når fællesskabslovgiver skal foretage komplekse vurderinger. Endvidere er det berettiget, at fællesskabslovgiver går etapevis frem, når denne skal omstrukturere en sektor eller indføre en kompliceret ordning og bl.a. træffe foranstaltninger på grundlag af de indvundne erfaringer.

   Ved udøvelsen af sit skøn på miljøområdet skal fællesskabslovgiver ud over hovedformålet vedrørende beskyttelsen af miljøet fuldt ud tage hensyn til de berørte interesser. Ved undersøgelsen af de forpligtelser, som er forbundet med forskellige mulige foranstaltninger, må det antages, at de tilstræbte formål ganske vist kan være af så stor betydning, at de kan begrunde, at foranstaltningerne har væsentlige negative økonomiske følger for visse erhvervsdrivende, men udøvelsen af fællesskabslovgivers skøn må ikke medføre resultater, som åbenbart er mindre hensigtsmæssige end dem, der kan opnås ved anvendelse af andre foranstaltninger, som også er egnede til disse formål.

   (jf. præmis 57 og 59)

3.  Den gennemgang, som er foretaget på grundlag af ligebehandlingsprincippet, af direktiv 2003/87 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved direktiv 2004/101, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om dets gyldighed, for så vidt som det indebærer, at ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner finder anvendelse på jern- og stålsektoren, hvorimod den kemiske sektor og sektoren for ikke-jernholdige metaller ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

   Dels er den ordning for handel med kvoter, som er indført ved direktiv 2003/87, en ny og kompleks ordning, hvis indførelse og funktion kunne være blevet forstyrret, såfremt der havde medvirket for mange deltagere, dels var den oprindelige afgrænsning af direktiv 2003/87’s anvendelsesområde bestemt af formålet om at nå den kritiske mængde af deltagere, som var nødvendige for at indføre ordningen.

   I betragtning af ordningens nye og komplekse karakter var det berettiget, at fællesskabslovgiver inden for rammerne af sin skønsbeføjelse foretog den oprindelige afgrænsning af anvendelsesområdet for direktiv 2003/87 og valgte at følge en gradvis fremgangsmåde, som bl.a. var baseret på de erfaringer, som blev erhvervet under den første fase af direktivets anvendelse, for ikke at forstyrre ordningens indførelse.

   (jf. præmis 60, 61 og 74 samt domskonkl.)