Sag C-14/07

Ingenieurbüro Michael Weiss und Partner GbR

mod

Industrie- und Handelskammer Berlin

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)

»Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 1348/2000 — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — manglende oversættelse af dokumentets bilag — følger«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat V. Trstenjak fremsat den 29. november 2007   I - 3371

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. maj 2008   I - 3401

Sammendrag af dom

1. Retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1348/2000 – indledende processkrift – begreb

   (Rådets forordning nr. 1348/2000, art. 8, stk. 1)

2. Retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1348/2000 – forkyndelse af et dokument affattet på et andet sprog end modtagerstatens officielle sprog

   (Rådets forordning nr. 1348/2000, art. 8, stk. 1)

3. Retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1348/2000 – forkyndelse af et dokument affattet på et andet sprog end modtagerstatens officielle sprog

   [Rådets forordning nr. 1348/2000, art. 8, stk. 1, litra b)]

4. Retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1348/2000 – forkyndelse af et dokument affattet på et andet sprog end modtagerstatens officielle sprog

   (Rådets forordning nr. 1348/2000, art. 8, stk. 1)

1.  Begrebet »dokument, der skal forkyndes«, i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager forstås, når dette dokument består i et indledende processkrift, som angivende det eller de dokumenter, hvis forkyndelse over for sagsøgte er foretaget rettidigt, som sætter denne i stand til at gøre sine rettigheder gældende i forbindelse med en retslig procedure i afsenderstaten. Et sådant dokument skal gøre det muligt med sikkerhed at fastlægge i det mindste sagens genstand og årsagen til kravet samt anmodningen om at optræde for en domstol eller, alt afhængig af arten af den verserende retssag, muligheden for at foretage en anfægtelse ved en domstol. Dokumenter, som udelukkende varetager en bevisfunktion, og som ikke er uundværlige med henblik på at forstå sagens genstand og årsagen til kravet, udgør ikke en integrerende del af det indledende processkrift som omhandlet i forordningen.

   (jf. præmis 73)

2.  Artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager skal fortolkes således, at adressaten for et indledende processkrift, som skal forkyndes, ikke har ret til at nægte at modtage dette dokument, forudsat at dokumentet sætter adressaten i stand til at gøre sine rettigheder gældende inden for rammerne af en retslig procedure i afsenderstaten, når dette dokument ledsages af bilag bestående i dokumentation, som ikke er affattet på modtagerstatens sprog eller på et af afsenderstatens sprog, som adressaten forstår, men udelukkende varetager en bevisfunktion og ikke er uundværlige med henblik på at forstå sagens genstand og årsagen til kravet.

   Det fremgår således for det første af gennemgangen af bestemmelserne i henholdsvis Haagerkonventionen af 1965, Bruxelleskonventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret, og konventionen af 26. maj 1997 om forkyndelse i medlemsstaterne i Den Europæiske Union af retslige og udenretslige dokumenter i civile sager og handelssager, forordning nr. 1348/2000 og nr. 44/2001 samt meddelelserne fra medlemsstaterne i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1348/2000, at oversættelse af et indledende processkrift, som foretages af sagsøgeren, ikke anses for ubetinget nødvendig med henblik på sagsøgtes udøvelse af retten til forsvar, idet sagsøgte alene bør råde over en tilstrækkelig frist, som sætter ham i stand til at få stævningen oversat og tilrettelægge sit forsvar.

   For det andet følger det af fastlæggelsen af begrebet indledende processkrift som et selvstændigt begreb, at et sådant processkrift bør indeholde det eller de dokumenter, når disse er uløseligt forbundet, som gør det muligt for sagsøgte at forstå sagens genstand og baggrunden for sagsøgerens søgsmål samt den omstændighed, at der findes en retslig procedure, hvor vedkommende kan gøre sine rettigheder gældende. Dokumentation, som udelukkende varetager en bevisfunktion, som kan adskilles fra formålet med forkyndelsen, og som ikke er uløseligt forbundet med stævningen, for så vidt som den ikke er uundværlig med henblik på at forstå sagens genstand og årsagen til sagsøgerens søgsmål, udgør derimod ikke en integrerende del af det indledende processkrift som omhandlet i denne bestemmelse. Det tilkommer den nationale domstol at efterprøve, om indholdet af det indledende processkrift sætter sagsøgte i stand til at gøre sine rettigheder gældende, eller om det påhviler afsenderen at afhjælpe den manglende oversættelse af et uundværligt bilag.

   (jf. præmis 52, 56, 64, 65, 69, 75 og 78 samt domskonkl. 1)

3.  Artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager skal fortolkes således, at den omstændighed, at adressaten for et forkyndt dokument i forbindelse med udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed har indgået en kontrakt med sagsøgeren, hvori det er blevet aftalt, at skriftvekslingen skal foregå på afsenderstatens sprog, ikke skaber en formodning for kendskab til sproget, men er et indicium, som domstolen kan tage hensyn til i forbindelse med sin efterprøvelse af, om adressaten forstår afsenderstatens sprog på en sådan måde, at han kan gøre sine rettigheder gældende.

   (jf. præmis 88 og domskonkl. 2)

4.  Artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager skal fortolkes således, at adressaten for et indledende processkrift, som er blevet forkyndt, under alle omstændigheder ikke kan påberåbe sig denne bestemmelse med henblik på at nægte at modtage bilag til et dokument, som ikke er affattet på modtagerstatens sprog eller et af afsenderstatens sprog, som adressaten forstår, når han i forbindelse med udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed har indgået en kontrakt, hvori han har aftalt, at skriftvekslingen skal foregå på afsenderstatens sprog, og bilagene dels vedrører nævnte skriftveksling, dels er affattet på det aftalte sprog.

   Der kan således opstilles krav om oversættelse af bilag, når indholdet af dette processkrift, som er blevet oversat, er utilstrækkeligt med henblik på at fastlægge sagens genstand og årsagen til kravet og sætte sagsøgte i stand til at gøre sine rettigheder gældende. En sådan oversættelse er imidlertid ikke nødvendig, når det af de faktiske omstændigheder fremgår, at adressaten for det indledende processkrift har kendskab til indholdet af disse bilag. Dette er tilfældet, hvis han har forfattet disse bilag, eller må antages at forstå indholdet, eksempelvis fordi han har underskrevet en kontrakt i forbindelse med sin erhvervsmæssige virksomhed, hvori han har aftalt, at skriftvekslingen skal foregå på afsenderstatens sprog, og bilagene dels vedrører nævnte skriftveksling, dels er affattet på det aftalte sprog.

   (jf. præmis 90-92 og domskonkl. 3)