Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Tjenestemænd – bebyrdende afgørelse – ansættelse af en midlertidigt ansat ved en politisk gruppe i Europa-Parlamentet – afslag på ansøgning – begrundelsespligt senest på tidspunktet for afslag på klagen – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

2. Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – manglende angivelse i stævningen af erstatningsbeløbet og manglende begrundelse for denne undladelse – afvisning

(Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1)

Sammendrag

1. Begrundelsespligten i vedtægtens artikel 25, stk. 2, og for så vidt angår afgørelser efter indgivelse af en klage pligten ifølge vedtægtens artikel 90, stk. 2, andet afsnit, har til formål at gøre det muligt dels at give afgørelsens adressater oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, hvorvidt afgørelsen er korrekt eller behæftet med en mangel, hvorefter dens lovlighed kan anfægtes, dels at gøre det muligt for Domstolen at udøve sin kontrol med hensyn til afgørelsens lovlighed.

Ved en afgørelse, der indebærer et valg mellem flere ansøgere, er ansættelsesmyndigheden eller AHHC ved analogi forpligtet til at give en begrundelse i hvert fald på tidspunktet for afvisningen af en klage indgivet af en forbigået ansøger over afgørelsen om ikke at efterkomme hans ansøgning og/eller over afgørelsen om udnævnelsen af en anden ansøger. Rækkevidden af denne begrundelsespligt skal vurderes ud fra den konkrete sags omstændigheder.

For så vidt angår ansættelse af en midlertidigt ansat ved en politisk gruppe ved Parlamentet, hvorved den kompetente myndigheds afgørelse, der principielt var baseret på subjektiv sammenligning, også hvilede på objektive oplysninger, nemlig en sammenholdelse af ansøgernes akter med de i stillingsopslaget krævede kvalifikationer og en hensyntagen til udvælgelseskomitéens forslag på grundlag af prøvernes resultater, fraveg udvælgelseskomitéens udtalelse og dermed den rækkefølge, som var baseret på resultaterne af udvælgelsesprøverne, og som var meddelt sagsøgeren, var det ikke muligt for sagsøgeren, på grundlag af en generel begrundelse, eller en henvisning til ansættelsesprocedurens lovlighed, at blive bekendt med grundene til, at hun var blevet forbigået.

(jf. præmis 39-41, 44 og 46)

2. Hvad angår det påståede økonomiske tab til støtte for en erstatningspåstand er det i visse særlige tilfælde, bl.a. når det er vanskeligt at fastsætte det påståede tabs størrelse, ikke nødvendigt i stævningen at angive tabets nøjagtige størrelse eller størrelsen af den krævede erstatning.

En påstand om erstatning for det økonomiske tab kan følgelig ikke påkendes, når sagsøgeren hverken har godtgjort eller hævdet, at der foreligger særlige omstændigheder, der kunne begrunde sagsøgerens undladelse af i stævningen at angive tabets størrelse.

(jf. præmis 62)