EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61989CJ0260

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Konkurrence - virksomheder, som medlemsstaterne indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder - fjernsynsmonopol - forenelighed med faellesskabsretten - betingelser

(EOEF-Traktaten, art. 90)

2. Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - tildeling af et fjernsynsmonopol sammen med enerettigheder vedroerende visse materialer og produkter - lovlighed - betingelser

(EOEF-Traktaten, art. 30 ff.)

3. Fri udveksling af tjenesteydelser - fjernsynsmonopol - diskrimination paa grundlag af udsendelsernes oprindelse - ulovligt - undtagelsesvis lovligt - betingelser

(EOEF-Traktaten, art. 56, 59 og 66)

4. Konkurrence - virksomheder, som medlemsstaterne indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder - fjernsynsmonopol - misbrug af dominerende stilling - ulovligt - undtagelsesvis lovligt - betingelser

(EOEF-Traktaten, art. 86 og 90)

5. EOEF-Traktaten - artikel 2 - uden betydning for bedoemmelsen af et fjernsynsmonopols lovlighed

(EOEF-Traktaten, art. 2)

6. Fri udveksling af tjenesteydelser - begraensninger, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed - lovligheden betinget af overholdelsen af grundrettighederne

(EOEF-Traktaten, art. 56 og 66)

Sammendrag

1. Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at der tildeles et fjernsynsmonopol paa grund af almene interesser, som ikke er oekonomiske. Den maade, hvorpaa et saadant monopol er opbygget og udoeves, maa dog ikke gribe ind i Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser, fri udveksling af tjenesteydelser og konkurrencereglerne.

2. Traktatens artikler om frie varebevaegelser er ikke til hinder for at give en koncession til en enkelt virksomhed paa eneret til fjernsynsspredning, herunder eneret til at indfoere, udleje eller distribuere materiel og produkter, der er noedvendige for udsendelserne, for saa vidt som der derved ikke diskrimineres mellem indenlandske og importerede produkter til skade for sidstnaevnte.

3. Traktatens artikel 59 er til hinder for nationale regler, som opretter et monopol med eneret til at udsende egne programmer og retransmittere programmer med oprindelse i andre medlemsstater, naar et saadant monopol diskriminerer til skade for programmer med oprindelse i andre medlemsstater, medmindre disse regler er begrundet i et af de anfoerte hensyn i artikel 56, som Traktatens artikel 66 henviser til. Saafremt formaalet er at undgaa forstyrrelser som foelge af det begraensede antal disponible kanaler, kan dette dog ikke udgoere en saadan begrundelse, naar den paagaeldende virksomhed kun anvender nogle faa af disse kanaler.

4. Traktatens artikel 90, stk. 1, er til hinder for, at en enkelt virksomhed faar eneret til at udsende egne programmer og eneret til at retransmittere fjernsynsprogrammer, naar disse rettigheder kan bringe virksomheden i en situation, hvor den overtraeder artikel 86 paa grund af en diskriminerende programpolitik, som favoriserer dens egne programmer, medmindre artikel 86 ikke finder anvendelse paa grund af de saerlige opgaver, som virksomheden har faaet overdraget.

5. Traktatens artikel 2, som beskriver Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskabs opgaver, indeholder ingen kriterier for bedoemmelsen af, om et nationalt fjernsynsmonopol er i overensstemmelse med faellesskabsretten.

6. Naar en medlemsstat paaberaaber sig bestemmelserne i Traktatens artikel 56 og 66 for i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed at begrunde bestemmelser, som kan begraense den frie udveksling af tjenesteydelser, skal denne begrundelse, som er hjemlet i faellesskabsretten, fortolkes i lyset af de almindelige retsgrundsaetninger, navnlig grundrettighederne. De nationale bestemmelser kan derfor kun omfattes af undtagelserne i de naevnte bestemmelser, saafremt de er i overensstemmelse med de grundrettigheder, som Domstolen skal beskytte. Da der er tale om bestemmelser paa fjernsynsomraadet, indebaerer dette, at de skal vurderes i forhold til ytringsfriheden i henhold til den europaeiske menneskerettighedskonventions artikel 10, der er en almindelig retsgrundsaetning, som Domstolen skal beskytte.

Top