Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1784

    Krav til miljøvenligt design — svejseudstyr

    Krav til miljøvenligt design — svejseudstyr

     

    RESUMÉ AF:

    Forordning (EU) 2019/1784 — fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af svejseudstyr

    HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

    • Den fastsætter krav til miljøvenligt design* for omsætning eller ibrugtagning af elektrisk elnettilsluttet svejseudstyr.

    HOVEDPUNKTER

    • Den indeholder en liste over de svejsemetoder, som forordningen finder anvendelse på, og dem, den ikke finder anvendelse på.
    • Kravene til miljøvenligt design er fastsat i bilag II og omfatter:
      • mindstekrav til strømforsyningsenergieffektivitet
      • højeste strømforbrug i »tomgang« (svarende til standby)
      • ikke-energirelaterede krav for at gøre det lettere at reparere, adskille, forlænge den brugbare levetid af samt genbruge svejseudstyr og komponenter hertil, såsom
        • at stille reservedele til rådighed for professionelle reparatører i en periode på mindst 10 år
        • at stille specifikke reparations- og vedligeholdelsesinformationer gratis til rådighed for professionelle reparatører via webstedet for fabrikanten af svejseudstyret, importøren eller den bemyndigede repræsentant.
    • Forordningen fastlægger proceduren for overensstemmelsesvurdering, og i bilag III indeholder de målemetoder og beregninger, der skal følges, og som, såfremt de er tilgængelige, er baseret på harmoniserede standarder vedtaget af europæiske standardiseringsorganer.
    • Nationale myndigheder skal anvende de kontrolprocedurer, der er fastlagt i bilag IV i forbindelse med markedstilsyn.
    • Producenter, importører eller deres bemyndigede repræsentanter må ikke bringe produkter i omsætning, der kan detektere, at de udsættes for prøvning og ændre deres egenskaber i overensstemmelse hermed.
    • Bilag V indeholder vejledende benchmarks for de miljømæssigt bedste produkter og teknologier, der findes på markedet, hvad angår strømforsyningseffektivitet og strømforbrug i tomgang.
    • Europa-Kommissionen skal revidere forordningen i lyset af den teknologiske udvikling og forelægge resultaterne heraf, herunder et eventuelt udkast til ændringsforslag, senest den 14. november 2024.

    HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

    Den træder i kraft den 1. januar 2021.

    BAGGRUND

    Direktiv 2009/125/EF fastlægger rammerne for krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter. Kommissionen skal fastlægge disse for produkter, der sælges og handles i hele EU, og som har en væsentlig indvirkning på miljøet.

    For yderligere oplysninger henvises til:

    VIGTIGE BEGREBER

    Miljøvenligt design: Politik til gennem bedre design at forbedre miljøegenskaberne i hele livscyklussen for produkter, navnlig deres energieffektivitet.

    HOVEDDOKUMENT

    Kommissionen forordning (EU) 2019/1784 af 1. oktober 2019 om fastsættelse af krav til miljøvenligt design af svejseudstyr i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (EUT L 272 af 25.10.2019, s. 121-135).

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Meddelelse fra Kommissionen — Arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019 (COM(2016) 773 final af 30.11.2016).

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015) 614 final af 2.12.2015).

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12-33).

    Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1025/2012 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38-71).

    Se den konsoliderede udgave.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10-35).

    Se den konsoliderede udgave.

    seneste ajourføring 29.01.2020

    Op