Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1122

    EU-register over kvoter udstedt under EU’s emissionshandelsordning

    EU-register over kvoter udstedt under EU’s emissionshandelsordning

     

    RESUMÉ AF:

    Delegeret forordning (EU) 2019/1122 om driften af EU-registret

    HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

    Den har til formål at garantere korrekt registrering af alle kvoter, som udstedes i henhold til Den Europæiske Unions (EU) emissionshandelssystem.

    HOVEDPUNKTER

    EU-registret

    • EU-registret er en enkel, centraliseret online database, der varetages af Europa-Kommissionen, som indeholder konti for operatører som kraftværker og flyselskaber.
    • Det omfatter alle EU-medlemsstater, der deltager i EU’s system for handel med drivhusgasemissioner (EU ETS), fastlagt ved direktiv 2003/87/EF, der har til formål at reducere emissioner på en omkostningseffektiv måde som en del af EU’s politik om bekæmpelse af klimaændringer.
    • Registret indeholder:
      • enheder, der er omfattet af direktivet i hver EU-medlemsstat og gratis kvoter, som disse anlæg er tildelt
      • konti tilhørende virksomheder eller fysiske personer med sådanne kvoter
      • kvoteoverførsler, der foretages af kontohavere
      • verificerede årlige CO2-emissioner fra anlæg og flyselskaber
      • den årlige afstemning af kvoter og verificerede emissioner.

    Fase IV

    • Forordningen fastlægger de generelle bestemmelser og krav til drift og vedligeholdelse vedrørende EU-registret for fase IV i EU ETS fra 2021 til 2030.
    • Den erstatter forordning (EU) nr. 389/2013 (se resumé), som omfattede fase III (2013–2020) i EU ETS.

    Hovedelementer

    Forordningen omfatter en række aspekter, herunder følgende.

    • Registersystemet føres og vedligeholdes af en central administrator og nationale administratorer.
    • En EU-transaktionsjournal, der automatisk kontrollerer, registrerer og godkender alle transaktioner mellem konti i registret, erstatter Fællesskabets uafhængige transaktionslog fra fase II og er nu en integreret del af EU-registret.
    • Forordningen forenkler bestemmelserne om kontoforvaltning med henblik på at reducere byrden for de nationale administratorer.
    • Specifikke bestemmelser for EU ETS-registret omfatter spørgsmål som:
      • verificerede emissioner og overholdelse
      • transaktioner, herunder bestemmelser om udførelse af overførsler og udstedelse, tildeling og overførsel af kvoter
      • liste over betroede konti for transaktioner over en bestemt tærskel (værdi), som fastsættes af den centrale administrator for at sikre, at transaktioner af høj værdi er sikre
      • forbedrede forbindelser mellem EU ETS og andre ETS-ordninger, hvor der er indgået en aftale om samordning (f.eks. den schweiziske ETS — se resumé).
    • Hvis der konstateres uoverensstemmelser, skal den centrale administrator sikre, at registret bringer de pågældende processer til ophør, og skal underrette den relevante konto- eller kvoteholder om, at processen er bragt til ophør.
    • Tekniske bestemmelser og krav til registret, herunder nationale helpdeske for kontohavere og repræsentanter.

    Ophævelse

    Forordningen ophæver og erstatter forordning (EU) nr. 389/2013. Sidstnævnte finder dog fortsat anvendelse indtil den 31. december 2025 på alle operationer i relation til handelsperioden 2013–2020 og på Kyoto-konti indtil true-up (den yderligere periode til opfyldelsen af forpligtelser) i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode i 2023.

    HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

    Den trådte i kraft den 1. januar 2021.

    BAGGRUND

    For yderligere oplysninger henvises til:

    HOVEDDOKUMENT

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret (EUT L 177 af 2.7.2019, s. 3-62).

    Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2019/1122 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011 (EUT L 122 af 3.5.2013, s. 1-59).

    Se den konsoliderede udgave.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32-46).

    Se den konsoliderede udgave.

    seneste ajourføring 21.11.2023

    Op