EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015DC0185

EU’s dagsorden om sikkerhed

Dokumentets juridiske status Dette resumé er blevet arkiveret, fordi det dokument, det vedrører, ikke længere er i kraft eller ikke afspejler den aktuelle situation.

EU’s dagsorden om sikkerhed

Den europæiske dagsorden om sikkerhed - COM(2015) 185

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015) 185 final af 28.4.2015)

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DAGSORDENEN?

Den fastlægger principperne for EU’s indsats i forbindelse med en effektiv respons på sundhedstrusler og de primære trin, som Europa-Kommissionen har planlagt til at implementere dem.

Den udpeger tre prioriteter for øjeblikkelig indsats af både nationale regeringer og de EU-institutioner, der deler ansvaret for EU’s sikkerhed.

HOVEDPUNKTER

Fem hovedprincipper i dagsordenen:

fuld overholdelse af menneskers grundlæggende rettigheder

gennemsigtig og pålidelig formulering af sikkerhedspolitikker (for at sikre offentlighedens tillid)

bedre gennemførelse af eksisterende EU-foranstaltninger ved bedre deling af oplysninger og tættere samarbejde på det operative plan og igennem nye finansierings- og uddannelsesprogrammer

mere effektiv koordinering af de forskellige EU-agenturers arbejde på sikkerhedsområdet

fokus på både intern og ekstern sikkerhed, fordi trusler ikke stopper ved nationale grænser.

Tre prioriteter for øjeblikkelig indsats:

1.

terrorisme og radikalisering: Dagsordenen foreslår et nyt europæisk center for bekæmpelse af terrorisme inden for Europol, der samler vidtrækkende ekspertise, sporer finansiering af terrorisme og tager fat om de grundlæggende årsager til ekstremisme.

2.

internationalt organiseret kriminalitet: EU’s nabolande bliver draget mere ind i de operationelle aktiviteter. Der bliver ydet en større indsats for at bekæmpe kriminel finansiering og konfiskere aktiver samt for at bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel.

3.

IT-kriminalitet:

EU-regeringernes fuldstændige gennemførelse af eksisterende lovgivning for at forebygge angreb på informationssystemer og seksuelt misbrug af børn på internettet

modernisering af lovgivninger for at tage højde for nye former for kriminalitet og derved fjerne hindringer for strafferetlige efterforskninger af IT-kriminalitet

tæt samarbejde med den private sektor og specialiseret uddannelse med hjælp fra Europols Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet

uddannelse i problemer med cybersikkerheden til udenlandske partnerlande.

BAGGRUND

Dagsordenen er en af de vigtigste tekster, som EU’s strategi for den indre sikkerhed 2015-2020 bygger på.

Den bør ses sammen med EU’s dagsorden for migration.

Flere oplysninger om dagsordenen om sikkerhed.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En europæisk dagsorden om migration (COM(2015) 240 final af 13.5.2015)

Rådets konklusioner af 16. juni 2015 om den fornyede strategi for Den Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020

seneste ajourføring 26.08.2015

Op