E-handel — almene EU-regler

RESUMÉ AF:

Direktiv 2000/31/EF — elektronisk handel i EU

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Det fastlægger de almene regler i EU for forskellige forhold i forbindelse med elektronisk handel.

HOVEDPUNKTER

Onlineydelser, der er dækket af direktivet, omfatter:

• nyhedstjenester (såsom nyhedswebsteder)
• salg (bøger, finansielle tjenesteydelser, rejseydelser osv.)
• reklame
• professionelle tjenesteydelser (advokater, læger, ejendomsmæglere)
• underholdningstjenester
• grundlæggende formidlingstjenester (internetadgang, transmission og lagring af oplysninger)
• gratis tjenesteydelser, der finansieres af reklamer, sponsering osv.

Direktivet indfører det princip, at operatører af disse tjenester kun er underlagt regulering (vedrørende påbegyndelse og udøvelse af tjenesterne) i det EU-land, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted — ikke i det land, hvor de servere, e-mailadresser og postkasser, som de benytter, er placeret.

Nationale regeringer skal sikre, at operatører offentliggør grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter (navn, adresse, nummer i handelsregister osv.) i et permanent og let tilgængeligt format.

Reklame

Nationale regeringer skal sikre, at reklame følger bestemte regler:

• at den klart kan identificeres som sådan
• at den person eller virksomhed, der er ansvarlig for den, klart kan identificeres
• at reklametilbud, spil eller konkurrencer klart kan identificeres, og at betingelserne er let tilgængelige og fremlagt i klare og enkle vendinger.

Spam

Uopfordret e-mail (»spam«) skal også tydeligt kunne identificeres. Virksomheder, der udsender spam-e-mails, skal regelmæssigt konsultere og respektere »opt-out-registre«, hvor personer, der ikke ønsker at modtage sådanne e-mails, kan registrere sig.

Onlinekontrakter

I hvert EU-land skal elektroniske kontrakter have en retlig status, der svarer til den for papirkontakter.

Disse kontrakter skal også angive følgende i tydelige og forståelige vendinger:

• de tekniske led, som forbrugere skal følge for at indgå kontrakten
• oplysninger om, hvorvidt den indgående kontrakt opbevares af tjenesteyderen, samt om den vil være tilgængelig
• hvordan forbrugere kan finde og rette indtastningsfejl, inden ordren afgives
• de sprog, kontrakten kan indgås på.

Forbrugere skal kunne gemme og udskrive kontrakter og almindelige betingelser.

Se desuden direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder.

Onlineordrer

Disse er bundet af følgende krav:

• Tjenesteyderen skal bekræfte modtagelsen af ordren uden unødig forsinkelse og elektronisk (e-mail, anden elektronisk meddelelse).
• Ordren (eller bekræftelse af modtagelse) anses for modtaget, når køber (forbruger) har adgang til den.

Se desuden forordning (EU) 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester.

Håndhævelse af eksisterende lovgivning

Direktivet opfordrer både til, at operatørerne kontrollerer sig selv og til regulerende tiltag i samarbejde med regeringer. Eksempler på disse omfatter:

• adfærdskodeks på EU-plan
• onlineordninger til udenretslig bilæggelse af tvister, navnlig hvor sælger og køber er i forskellige lande.

EU-lande skal også finde hurtige og effektive løsninger på juridiske problemstillinger i onlinemiljøet og sikre sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Tjenesteydernes ansvar

Online tjenesteydere, der optræder som rene videreformidlere, udbyder af caching eller lagringsydelser, er ikke ansvarlige for de oplysninger, de fremsender eller oplagrer, hvis de opfylder visse betingelser. Hvad angår udbydere af oplagringsydelser, er de fritaget fra ansvar, såfremt:

• de ikke har konkret kendskab til ulovlige aktiviteter eller information og
• de opnår kendskab til eller bliver opmærksomme på sådan information, skal de straks fjerne eller hindre adgangen til den.

Nationale regeringer kan ikke pålægge disse »videreformidlere« nogen almen overvågningsforpligtelse over den information, som de sender eller oplagrer, for at lede efter og forebygge en ulovlig aktivitet.

BAGGRUND

E-handelsdirektivet

DOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«) (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1-11)

seneste ajourføring 13.10.2015