Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12016E126

Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggenders rolle — GD ECFIN

Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggenders rolle — GD ECFIN

 

RESUMÉ AF:

Artikel 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 121 OG 126 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE?

Artikel 121 og 126 i TEUF indeholder bestemmelser om overvågning af de økonomiske politikker og resultater i medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU), med inddragelse af Europa-Kommissionen.

  • Medlemsstaterne skal forelægge oplysninger om deres økonomiske politikker for Kommissionen.
  • Hvis der er risiko for, at et EU-lands politikker bringer Den Økonomiske og Monetære Union i fare, kan Kommissionen udstede en advarsel og give Rådet forslag til henstillinger (artikel 121).
  • Kommissionen overvåger udviklingen i EU-landenes budgetsituation, og hvis der er alvorlige fejl i tilknytning til landets politik, kan den forelægge Rådet forslag til henstillinger om at indlede en procedure mod det pågældende land.

Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) er en tjenestegren under Kommissionen, der har til formål at bidrage til at øge den økonomiske velstand for borgerne i EU og uden for EU ved at styrke udviklingen af konkurrencedygtige økonomier med høj beskæftigelse.

HOVEDPUNKTER

Rolle

Tjenestegrenen bidrager til udviklingen af politikker, som er rustet til bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og til samtidig at bevare makroøkonomisk og finansiel stabilitet. Den skal bl.a.:

  • gennemføre nødvendige strukturreformer
  • stræbe mod at opnå og fastholde sunde offentlige finanser og en passende politiksammensætning (ved at finde den rette kombination af politikker for at maksimere vækst og beskæftigelse)
  • tilskynde til investeringer i produktiv kapital (varer og infrastrukturer, der bidrager til at skabe vækst) og menneskelig kapital (uddannelse).

Hovedformål

Tjenestegrenens arbejde er koncentreret om at opfylde to af Kommissionens overordnede mål:

  • et nyt skub til beskæftigelse, vækst og investering
  • en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union.

Den har til dette formål fastlagt en strategi, der går ud på at forfølge fem specifikke målsætninger:

  • styrkelse af politikker, der fremmer vækst og beskæftigelse i euroområdet og EU
  • styrkelse af makroøkonomisk og finanspolitisk stabilitet euroområdet og EU
  • styrkelse af investeringer i EU
  • styrkelse af velstand uden for EU
  • forbedring af Den Økonomiske og Monetære Unions effektive virkemåde.

Europæisk semester

Det europæiske semester er oprettet for at samordne økonomiske politikker i hele EU i løbet af året og for at løse EU's økonomiske udfordringer. ECFIN spiller en central rolle ved at:

  • udføre en detaljeret analyse af hvert lands budgetmæssige og økonomiske udfordringer samt politiske planer
  • udarbejde politiske vejledninger tilpasset hvert EU-land med landespecifikke henstillinger, der skal gennemføres inden for de efterfølgende 12-18 måneder og derefter
  • overvåge den økonomiske udvikling og reformere gennemførelsen.

Iværksættelse af procedurer

ECFIN spiller en vigtig rolle i forbindelse med iværksættelsen af procedurer mod EU-lande under stabilitets- og vækstpagten (SVP) og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU):

  • I situationer, hvor et EU-lands budgetunderskud eller offentlige gæld anses for uforholdsmæssigt stort i forhold til visse fastsatte referenceværdier, kan Kommissionen udarbejde en rapport om at iværksætte en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP) og henstille til Rådet om at indlede denne procedure. Kommissionen kan også rette en advarsel til lande, som ikke opfylder deres budgetmæssige mål på mellemlang sigt.
  • GD ECFIN er den vigtigste leverandør af analysen i rapporten om varslingsmekanismen og af en stor del af de dybtgående undersøgelser. Generaldirektoratet spiller også en koordinerende rolle i forbindelse med visse aspekter i PMU-overvågningen. I tilfælde af mere alvorlige ubalancer kan Kommissionen foreslå at iværksætte en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer som led i den korrigerende del af PMU. Efterfølgende overvåger GD ECFIN udbedringen af de uforholdsmæssigt store ubalancer.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit VIII — Den økonomiske og monetære politik — Kapitel 1 — Den økonomiske politik — Artikel 121 (tidl. artikel 99 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 97-98).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit VIII — Den økonomiske og monetære politik — Kapitel 1 — Den økonomiske politik — Artikel 126 (tidl. artikel 104 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 99-102).

seneste ajourføring 03.09.2021

Op