EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Mere simpel, transparent og standardiseret securitisering

Mere simpel, transparent og standardiseret securitisering

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2017/2402 — en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den har til formål at genopbygge securitiseringsmarkeder* af høj kvalitet, der vil:

  • forbedre finansieringen af EU’s realøkonomi
  • øge den private risikodeling og
  • sikre beskyttelse af investorerne.

Den opretter et generelt system med henblik på at forenkle reglerne for alle securitiseringer og identificere simple, transparente og standardiserede securitiseringer. Det omfatter:

  • fælles definitioner af alle de centrale begreber inden for securitisering
  • krav vedrørende rettidig omhu*, risikotilbageholdelse*samt kriterier for transparens og långivning
  • krav vedrørende salg af securitiseringer til detailkunder
  • et forbud mod resecuritisering*
  • regler for securitiseringsenheder med særligt formål* (SSPE’er) og securitiseringsregistre*
  • en ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering
  • et system for administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse.

HOVEDPUNKTER

  • Investorer i en securitiseringsposition* skal først gennemføre visse test for at:
    • vurdere alle dermed forbundne risici, før de påtager sig ansvaret (rettidig omhu)
    • sikre, at produktet er egnet til kunden, før det videresælges.
  • Udsteder af en securitisering skal:
    • tilbageholde en nettoøkonomisk interesse på mindst 5 % af dens værdi (risikotilbageholdelse)
    • give relevante oplysninger og underliggende dokumentation til indehaverne af en securitiseringsposition, de kompetente myndigheder og, hvis anmodet herom, potentielle investorer, så de forstår transaktionen (transparens)
    • anvende de samme velfunderede og veldefinerede kriterier for långivning, som de anvender på ikkesecuritiserede produkter.
  • Securitiseringsenheder med særligt formål må ikke have hjemsted i et højrisiko-tredjeland.
  • Securitiseringsregistre skal:
  • Udstedere må bruge forkortelsen STS (simpel, transparent og standardiseret), når securitiseringen, uanset om den er kort- eller langfristet, overholder et sæt klare kriterier. Dette for at adskille den fra mere komplekse og ikketransparente securitiseringer og give visse institutionelle investorer mulighed for at anvende en mere risikofølsom kapitalbehandling.
  • Forskellige europæiske og nationale myndigheder med beføjelser til at efterforske og pålægge administrative og strafferetlige sanktioner fører tilsyn med gennemførelsen af lovgivningen og arbejder tæt sammen.
  • Senest den 1. januar 2021, og hvert tredje år derefter, offentliggør Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder en rapport om erfaringerne med forordningen.
  • Europa-Kommissionen:
    • skal senest den 2. januar 2020, på grundlag af en rapport fra Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret syntetisk securitisering
    • skal senest den 1. januar 2022 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om lovgivningen og om nødvendigt ledsaget af forslag til ændringer
    • har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at ændre ikkevæsentlige elementer i forordningen.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2019.

BAGGRUND

  • Securitiseringsprodukter spillede en væsentlig rolle, da subprimekrisen i USA begyndte i 2007. Markedet i EU har siden da kun langsomt formået at skabe et nyt opsving.
  • Lovgivningen, der også ændrer forordningen vedrørende kapitalkrav (forordning (EU) 2017/2401), har til formål at afhjælpe dette ved at indføre klare og effektive regler for at genskabe markedstilliden.
  • Specifikke rammer for securitisering er den første vigtige byggesten i EU’s plan, som blev lanceret i 2015, for udvikling af en fuldt fungerende kapitalmarkedsunion senest ved udgangen af 2019. Udviklingen af et securitiseringsmarked bidrager til at skabe nye investeringsmuligheder og en ny finansieringskilde, især til gavn for små- og mellemstore virksomheder og iværksættere.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Securitisering: en transaktion, som giver en långiver — ofte en bank — mulighed for at genfinansiere et sæt tilgodehavender/aktiver (f.eks. pantebreve, billån, forbrugerlån, kreditkort) ved at konvertere dem til værdipapirer, som andre kan investere i.
Rettidig omhu: en institutionel investor skal kunne påvise, at den nødvendige kontrol af opfyldelse af kravene om rettidig omhu som fastsat nærmere i artikel 5 i forordningen er blevet overholdt.
Risikotilbageholdelse: planlagt accept af tab, hvor en del af risikoen, men ikke hele risikoen, bevidst tilbageholdes og ikke overføres.
Resecuritisering: en securitisering, hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securitiseringsposition.
Securitiseringsenhed med særligt formål: et organ, der foretager en eller flere securitiseringer, og hvis struktur er udformet med henblik på at adskille SSPE’ens forpligtelser fra forpligtelserne i den oprindelige aftale.
Securitiseringsregister: en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over securitiseringer for at skabe mere transparens på markedet.
Securitiseringsposition: en eksponering mod en securitisering.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35-80).

TILHØRENDE DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2017/2401 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 1-34).

seneste ajourføring 18.03.2019

Top