Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)

Den Europæiske Udviklingsfond støtter aktioner i udviklingslande og -territorier med det formål at fremme økonomisk, social og menneskelig udvikling samt regionalt samarbejde.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond.

Rådets afgørelse 2013/759/EU af 12. december 2013 om overgangsforanstaltninger vedrørende forvaltningen af EUF fra 1. januar 2014 frem til ikrafttrædelsen af 11. Europæiske Udviklingsfond.

RESUMÉ

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er det vigtigste instrument for EU-støtten til udviklingssamarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og de oversøiske lande og territorier (OLT). Fonden blev oprettet ved Rom-traktaten fra 1957 for at yde faglig og finansiel bistand oprindeligt til de afrikanske lande, som en række medlemsstater havde haft historisk tilknytning til.

Selv om fonden siden 1993 på Europa-Parlamentets anmodning har haft et afsnit i Den Europæiske Unions (EU) budget, indgår EUF endnu ikke i det almindelige EU-budget. Den finansieres af medlemsstaterne, har sine egne finansielle regler og ledes af et særligt udvalg. Støtten til AVS-landene og de oversøiske lande og territorier vil fortsat være finansieret gennem EUF mindst i perioden fra 2014-2020.

Hver aftale om den enkelte EUF løber over flere år. Siden den første partnerskabsaftale blev indgået i 1964, har EUF-perioderne i reglen fulgt perioderne for partnerskabsaftalerne/-konventionerne.

• 1. EUF: 1959-1964
• 2. EUF: 1964-1970 (Yaoundé I-konventionen)
• 3. EUF: 1970-1975 (Yaoundé II-konventionen)
• 4. EUF: 1975-1980 (Lomé I-konventionen)
• 5. EUF: 1980-1985 (Lomé II-konventionen)
• 6. EUF: 1985-1990 (Lomé III-konventionen)
• 7. EUF: 1990-1995 (Lomé IV-konventionen)
• 8. EUF: 1995-2000 (Lomé IV-konventionen og ændringen af denne)
• 9. EUF: 2000-2007 (Cotonou-aftalen)
• 10. EUF: 2008-2013 (Den reviderede Cotonou-aftale)
• 11. EUF: 2014-2020 (Den reviderede Cotonou-aftale).

Stabex og Sysmin, der tog sigte på at hjælpe henholdsvis landbruget og minedriften, er blevet ophævet med den nye partnerskabsaftale, der blev undertegnet i Cotonou i juni 2000. Med denne aftale er EUF's instrumenter ligeledes blevet rationaliseret, og der er indført en glidende programmering, der giver større fleksibilitet og pålægger AVS-staterne et større ansvar.

Der blev bevilget et beløb til den 9. EUF på 13,5 mia. EUR for perioden 2000-2007. Dertil kommer, at de ubrugte beløb fra de tidligere EUF beløber sig til 9,9 mia. EUR.

Ved afgørelse nr. 6/2005 truffet af AVS-EF-Ministerrådet den 22. november 2005 blev det besluttet at tildele 482 mio. EUR af det betingede beløb under 9. EUF. Beløbet fordeles som følger: 352 mio. EUR til finansieringsrammen for støtte til langsigtet udvikling, 48 mio. EUR til regionalt samarbejde og regional integration og 82 mio. EUR til investeringsfaciliteten. Derudover blev det ved AVS-EF-Ministerrådets afgørelse nr. 7/2005 besluttet at yde anden tildeling på 250 mio. EUR til vandfaciliteten.

Udviklingsbistand fra EUF indgår i en større europæisk sammenhæng. I EU kan midlerne på EU's almindelige budget anvendes til bestemte foranstaltninger. Den Europæiske Investeringsbank, der forvalter en del af EUF's midler (lån og risikovillig kapital), bidrager desuden med egne ressourcer, der beløber sig til 1,7 mia. EUR for den periode, der er dækket af den niende EUF.

Den 10. fond, som dækkede perioden 2008-2013, havde en bevillingsramme på over 22 682 mio. EUR. Af dette beløb blev 21 966 mio. EUR ydet til AVS-landene, 286 mio. EUR til oversøiske lande og territorier og 430 mio. EUR til Kommissionen som støtteudgifter til programmeringen og gennemførelsen af EUF. Beløbet til AVS-landene opdeles således: 17 766 mio. EUR til nationale og regionale vejledende programmer, 2 700 mio. EUR til samhandel mellem AVS-staterne og den intraregionale handel og 1 500 mio. EUR til investeringsfaciliteter. De regionale programmer vil få tildelt en større del af budgettet for derved at understrege, at den betydning, den økonomiske integration på regionalplan har for den nationale og lokale udvikling, som den udgør rammen for. Oprettelsen af »tilskyndelsesbeløb« for hvert land er en nyskabelse under 10. EUF.

Medlemsstaterne har deres egne bilaterale aftaler og projekter med udviklingslandene, som ikke finansieres af Den Europæiske Udviklingsfond eller andre EU-fonde.

Den 11. EUF vil løbe mellem 2014 og 2020: den beløber sig til 30,5 mia. EUR, og yderligere 2,6 mia. EUR gøres tilgængelige af Den Europæiske Investeringsbank i form af lån og fra bankens egne ressourcer.

I juni 2013 nåede EU-landene til enighed om en intern aftale, der fastsætter den 11. EUF, herunder den reviderede deling af bidrag mellem dem. Denne interne aftale er endnu ikke ratificeret. Rådets afgørelse 2013/759/EU fastlægger overgangsforanstaltninger vedrørende forvaltningen af EUF frem til ikrafttrædelsen af 11. EUF.

seneste ajourføring 29.04.2014