Præferenceordning i årene 2006-2015 - Retningslinjer

Formålet med den generelle præferenceordning (GSP) er at hjælpe udviklingslandene med at mindske fattigdomen ved at bruge toldpræferencer til at hjælpe dem med at opnå indtægter fra international samhandel. I meddelelsen anfører Kommissionen principperne for bestemmelserne fra 2006 til 2015 med henblik på at nå dette mål.

DOKUMENT

Meddelelse af 7. juli 2004 fra Kommissionen til Rådet, Europa-Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Udviklingslande, international handel og bæredygtig udvikling: Fællesskabets generelle toldpræferenceordnings rolle i tiåret 2006-2015 [KOM(2004) 461 endelig - EFT C 242 af 29.9.2004]

RESUMÉ

I denne meddelelse foreslår Europa-Kommissionen nogle retningslinjer for den generelle præferenceordning for perioden 2006-2015 baseret på erfaringer fra tidligere ordninger. Den opfordrer til følgende:

Fastholdelse af favorable toldsatser

Der er en række metoder til at fastholde og endda forbedre toldpræferencerne. Blandt andet foreslår Kommissionen at udvide GSP-ordningen til at omfatte visse varer, der ikke er omfattet af den nuværende ordning, hvor næsten en tiendedel af de afgiftspligtige varer i toldtariffen ikke er omfattet.

Visse varer, der er klassificeret som følsomme, kan også overføres til kategorien med ikke-følsomme varer.

Præferencemargenerne (p.t. 3,5 % for følsomme varer og 100 % for ikke-følsomme varer) fastholdes og øges om muligt.

Udvidelsen af Den Europæiske Union (EU) med ti nye medlemslande i 2004 og de efterfølgende udvidelser med Bulgarien, Rumænien og Kroatien har bidraget til at forbedre den hjælp, Fællesskabet kan tilbyde, eftersom det europæiske marked blev udvidet med yderligere 100 mio. potentielle kunder.

Målretning af GSP-ordningen mod de lande, der har mest brug det

Kommissionen foreslår, at GSP-ordningen målrettes mod lande, der har mest brug for det, såsom de mindst udviklede lande (LDC-lande) og de mest sårbare blandt de øvrige udviklingslande (små økonomier, indlandsstater og lavindkomstlande) for at hjælpe dem med at spille en større rolle i den internationale samhandel.

GSP-ordningen bør også have en mekanisme for et lands gradvise tilbagetrækning fra den særlige GSP-ordning, alt undtagen våben, som giver told- og kvotefri adgang for alle varer (bortset fra våben og ammunition) fra de 50 fattigste lande.

En enklere GSP-ordning med nemmere adgang

Forenklingsprocessen, der allerede er påbegyndt under den nuværende GSP-ordning, bør forbedres. Kommissionen har foreslået at erstatte de fem generelle GSP-ordninger med tre: den generelle ordning, den særlige ordning for de mindst udviklede lande og en ny særlig ordning (GSP+), der skal opfordre til bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.

Gøre gradueringen mere gennemsigtig og mere målrettet mod de vigtigste modtagere

Kommissionen foreslår at gøre gradueringen (tilbagetrækning fra GSP-ordningen) mere gennemsigtig ved at fjerne de mest konkurrencedygtige varegrupper fra visse begunstigede lande i GSP-ordningen.

Det betyder, at de begunstigede lande ikke længere har brug for ordningen til at øge deres eksport af disse produkter til EU. De små modtagerlande vil ikke blive omfattet af gradueringen og kan således modtage en større støtteandel under GSP-ordningen.

De aktuelle kriterier for graduering (andelen af den præferentielle import, udviklingsindeks og eksportspecialiseringsindeks) vil blive erstattet af et enkelt og letforståeligt kriterium: markedsandelen i Fællesskabet udtrykt som andelen af den præferentielle import.

Fastsættelse af et nyt incitament for at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse

Som allerede anført foreslår Kommissionen, at der indføres et nyt incitament for bæredygtig udvikling og god forvaltning af offentlige anliggender ved at erstatte de særlige ordninger narkotika, det sociale område og miljø med én enkelt ny kategori: GSP+.

GSP+ vil give særlige incitamenter til lande, som har tilsluttet sig de væsentligste internationale konventioner om sociale rettigheder, miljøbeskyttelse, regeringsskik og bekæmpelse af produktion af og handel med ulovlig narkotika.

Kommissionen vil tage hensyn til de evalueringer, der er gennemført af de internationale organisationer, der er ansvarlige for hver enkelt internationale aftale, der berøres derved, før det besluttes hvilke ansøgerlande, der kan drage fordel af GSP+. Ordningen vil omfatte en troværdig suspensionsklausul, der hurtigt kan aktiveres, såfremt et land ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til aftalerne.

Bedre oprindelsesregler

Kommissionen foreslår, at der sker en forbedring af oprindelsesreglerne ved at ændre formen (forenkling), indholdet (ændring af oprindelseskriterierne og reglerne for kumulering) og procedurerne (formaliteter og kontroller).

De nye oprindelsesregler skal også være fleksible med henblik på at fremme udvikling. Et af målene vil være at lette muligheden for, at en vare kan få oprindelsesstatus, så præferencerne kan udnyttes bedst muligt.

Systemet kan f.eks. forbedres ved regional kumulation med henblik på at fremme regionalt samarbejde blandt modtagerlande. Kommissionen lægger særlig vægt på regional integration af de sydlige lande som et middel til øget involvering af de sydlige lande i international samhandel.

Genopretning af de midlertidige instrumenter for tilbagetrækning, beskyttelsesforanstaltninger og bekæmpelse af svig

Kommissionen foreslår, at ordningen vedrørende midlertidig tilbagetrækning fra GSP-ordningen omdefineres, og at beskyttelsesklausulen tager hensyn til den nye graduering, der har fokus på de mest konkurrencedygtige modtagerlande.

Selvom de stadig vil være i brug i særlige tilfælde, skal sådanne ordninger gøres mere troværdige, hvilket vil involvere en forenkling og en mere fleksibel brug, særligt i tilfælde med urimelig handelspraksis. Det er også afgørende, at Kommissionen og de medlemsstater, der er ansvarlige for at anvende GSP-ordningen, bør være særligt omhyggelige i anvendelsen af disse regler i tilfælde af svig.

Eftersom de begunstigede lande også har ansvar for forvaltningen af GSP-ordningen, opfordrer Kommissionen dem til at etablere effektive og relevante forvaltningsstrukturer for at sikre gyldigheden af oprindelsescertifikaterne.

Baggrund

Med den generelle præferenceordning kan forarbejdede varer og visse landbrugsvarer, der eksporteres af udviklingslande, få adgang til fællesskabsmarkedet med hel eller delvis fritagelse for told.

Det er således et instrument for både Fællesskabets handelspolitik og udviklingspolitik. Idet det er et samarbejdsinstrument, er det en midlertidig ordning, hvor fordelene fjernes fra de lande, der ikke længere har brug for dem.

EU aftager en femtedel af udviklingslandenes eksport. 40 % af EU's import stammer fra udviklingslande. EU er også verdens største importør af landbrugsprodukter fra udviklingslande og importerer mere end USA, Canada og Japan tilsammen.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Fremtiden for oprindelsesreglerne i præferencehandelsordningerne [ KOM(2005) 100 endelig - ikke offentliggjort i EFT]

Denne meddelelse er baseret på den høring, der fandt sted på grundlag af Kommissionens grønbog om fremtiden for oprindelsesreglerne i præferencehandelsordningerne. Den viser, at præferenceoprindelsesreglerne skal revideres. Revisionen er desuden vigtig på grund af målet med at integrere udviklingslande i verdensøkonomien. Revisionen bør også være ledsaget af en justering af procedurerne, for så vidt angår deres forvaltning og kontrol.

Kommissionen foreslår, at der iværksættes foranstaltninger på tre områder:

• en revision af betingelserne for, at et produkt anses for at have oprindelse i et land
• en ændring af toldprocedurerne er nødvendig for korrekt gennemførelse og kontrol med de erhvervsdrivendes brug af præferencerne
• udviklingen af instrumenter til at sikre, at de begunstigede lande overholder deres forpligtelser.

Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007 [EUT L 211 af 6.8.2008]

Denne forordning fastsætter Fællesskabets generelle toldpræferenceordning, der gælder fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2011.

GSP-ordningen for 2009 til 2011 fokuserer hovedsageligt på at opfordre til bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i de lande, der har mest brug for det. Denne opdatering sker inden for rammerne af de retningslinjer, der blev vedtaget af Kommissionen i 2004, og som fastlægger de vigtigste principper for GSP-ordningen for 2006 til 2015.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2011 af 11. maj 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 [EUT L 145 af 31.05.2011]

Denne forordning ændrer de forhold ved forordning (EF) nr. 732/2008, der var nødvendige for forlængelsen af anvendelsesperioden til den 31. december 2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 73/2008 [EUT L 303 af 31.10.2012]

I 2012 vedtog EU nye regler for at koncentrere anvendelsen af GSP-ordningen efter en midtvejsrevision af instrumentet. Dette er for at sikre, at systemet fokuserer på de lande, der har det største behov, særligt under hensyntagen til ændringer i de globale handelsmønstre i det seneste årti. Den reviderede GSP-ordning er også mere gennemsigtig og forudsigelig for begunstigede lande og økonomiske aktører. Forordningen er gældende indtil den 31. december 2023.

Seneste ajourføring: 19.06.2014