samler mange eksisterende retsakter i én enkelt retsakt
fastlægger betingelserne for retten til fri bevægelighed og frit ophold (både midlertidigt og permanent) for borgerne i Den Europæiske Union (EU)¹ og deres familiemedlemmer²
fastsætter grænserne for disse rettigheder på baggrund af den offentlige orden, offentlige sikkerhed eller offentlige sundhed
tydeliggør status for mennesker, der er ansatte, selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, eller som ikke arbejder mod betaling.

HOVEDPUNKTER

EU-borgere med et gyldigt identitetskort eller pas:

kan rejse i en anden EU-medlemsstat uden krav om ind- eller udrejsevisum. Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, er fritaget for kravet om ind- eller udrejsevisum, hvis de har et gyldigt opholdskort
kan opholde sig i en anden medlemsstat i op til tre måneder uden nogen betingelser eller formaliteter
kan opholde sig i en anden medlemsstat i mere end tre måneder med forbehold af visse betingelser, afhængigt af deres status i værtslandet:
- de, som er ansatte eller selvstændigt erhvervsdrivende, skal ikke opfylde nogen andre betingelser
- studerende og andre mennesker, der ikke arbejder mod betaling såsom pensionister, skal have tilstrækkelige midler til dem selv og deres familie, således at de ikke bliver en byrde for værtslandets sociale velfærdssystem, og de skal være omfattet af en omfattende sygeforsikring
skal registrere sig hos de kompetente myndigheder, hvis de opholder sig i landet i mere end tre måneder. Deres familiemedlemmer skal, hvis de ikke er EU-borgere, have et opholdskort med en gyldighed på fem år
er berettiget til permanent ophold, hvis de har haft lovlig bopæl i en anden medlemsstat fem år i træk. Dette gælder også for deres ledsagende familiemedlemmer.
har ret til at blive behandlet på samme måde som værtslandets statsborgere. Værtsmyndighederne er dog ikke forpligtede til at yde støtte til EU-borgere, der ikke arbejder mod betaling, i løbet af de første tre måneder af deres ophold.

Desuden:

kan en EU-borgers familiemedlemmer under visse betingelser have ret til fortsat at bo i det pågældende land, selv om den pågældende EU-borger dør eller forlader landet
kan EU-borgere eller deres familiemedlemmer blive udvist, hvis de opfører sig på en måde, der udgør en alvorlig trussel mod samfundets grundlæggende interesser
er de eneste sygdomme, der begrunder begrænsning af en persons frie bevægelighed, dem, som Verdenssundhedsorganisationen anser for at være potentielt epidemiske.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 30. april 2004 og skulle indarbejdes i medlemsstaternes lovgivninger inden den 30. april 2006.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Fri bevægelighed og ophold (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

EU-borger. Enhver, der har statsborgerskab i en EU-medlemsstat.
Familiemedlem. Dette dækker for eksempel ægtefællen, en partner i et registreret partnerskab med en EU-borger og direkte efterkommere under 21 år.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77-123). Tekst offentliggjort i berigtigelse (EUT L 229 af 29.6.2004, s. 35-48).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2004/38/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.