Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder uden for arbejdsmarkedet

CENTRALE ASPEKTER

Anvendelsesområde

Direktivet finder anvendelse på varer og tjenesteydelser, der udbydes til offentligheden, uanset tjenestemodtagerens personlige forhold, og som tilbydes uden for det private og familiemæssige område. Begrebet "tjenesteydelser" angiver her tjenester, der leveres mod betaling.

Direktivet gælder ikke for medier, reklameindhold eller uddannelse.

Forbud mod forskelsbehandling på området for varer og tjenesteydelser

Direktivet forbyder:

• enhver ringere behandling af mænd og kvinder på grund af deres køn
• enhver ringere behandling af kvinder på grund af graviditet eller moderskab
• chikane¹, sexchikane² eller enhver tilskyndelse til forskelsbehandling med hensyn til tilbud eller levering af varer eller tjenesteydelser.

Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis det er begrundet i et legitimt mål, såsom for eksempel beskyttelse af ofre for seksuelle overgreb (for eksempel i forbindelse med oprettelse af kvindehjem), foreningsfrihed (for eksempel i forbindelse med medlemskab af private klubber) eller tilrettelæggelse af sportsaktiviteter. Enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig.

Princippet om ligebehandling udelukker ikke positive foranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulighederne mellem kønnene inden for varer og tjenesteydelser.

Direktivet fastlægger kun mindstekrav for at give EU-medlemsstaterne mulighed for at opretholde højere eller mere omfattende beskyttelsesniveauer, hvis de ønsker det.

Anvendelse på forsikringsområdet

Direktivet forbyder at tage kønnet i betragtning ved beregning af forsikringspræmier og ydelser i forsikringsaftaler, som er indgået efter 21. december 2007. Ikke desto mindre gav det mulighed for, at medlemsstaterne kunne undlade at anvende dette forbud i tilfælde, hvor kønnet var en afgørende faktor i risikovurderingen og baseret på relevante aktuarmæssige og statistiske data.

Den Europæiske Unions Domstol fastslog dog i sin afgørelse i Test-Achats-sagen (C-236/09), at det var ulovligt at afvige fra princippet om ligebehandling, som tillod medlemslandene at skelne mellem mænd og kvinder med hensyn til forsikringspræmier og ydelser, med virkning fra den 21. december 2012. Fremover gælder princippet om samme takst for mænd og kvinder i forsikringssektoren for alle nye aftaler, der er indgås efter denne dato. For at lette gennemførelsen af Domstolens afgørelse vedtog Europa-Kommissionen nogle retningslinjer om anvendelsen af direktivet på forsikringsområdet. Under alle omstændigheder må de omkostninger, der er forbundet med graviditet og moderskab, ikke føre til forskelle i form af præmier og ydelser.

Organer, der fremmer ligebehandling

Ændringsdirektiv (EU) 2024/1499 præciserer rollen for organer, der er udpeget på nationalt plan til at fremme ligebehandling og bekæmpe forskelsbehandling (ligebehandlingsorganer). Det fastlægger minimumskrav, som EU-medlemsstaterne skal gennemføre for så vidt angår disse organers rolle og operationelle virke, herunder hvordan de skal bistå ofre efter at have modtaget offerets klage. Disse organer skal:

• være uafhængige for så vidt angår deres interne struktur, ansvarlighed, personale og organisatoriske anliggender
• råde over tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre alle deres opgaver og til at udøve alle deres kompetencer effektivt
• kunne undersøge mulige tilfælde af forskelsbehandling og enten give en ikke-bindende udtalelse eller vedtage en bindende afgørelse
• høres regelmæssigt af regeringen og andre offentlige institutioner om lovgivning og politikker med aspekter vedrørende ligebehandling og ikkeforskelsbehandling
• forpligtes til at indsamle data om deres egne aktiviteter
• planlægge og rapportere offentligt om deres arbejde og om situationen med hensyn til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling med jævne mellemrum.

I henhold til ændringsdirektiv (EU) 2024/1499 skal medlemsstaterne desuden:

• indføre regler, der giver mulighed for udenretslig bilæggelse af tvister
• sikre, at ligebehandlingsorganerne har ret til at agere i civilretlige og forvaltningsretlige sager vedrørende gennemførelsen af princippet om ligebehandling
• sikre, at ligebehandlingsorganerne yder deres tjenester gratis til klagere i hele deres område, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder
• kræve, at ligebehandlingsorganerne garanterer tilgængelighed og sørger for tilpasninger i rimeligt omfang for personer med handicap vedrørende alle deres tjenester og aktiviteter.

Forsvar af ofrenes rettigheder

Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at ofrene har adgang til retslige og/eller administrative instanser med henblik på at sikre deres rettigheder, og at ofrene kan få en passende godtgørelse eller erstatning.

Foreninger, organisationer og andre juridiske personer med en berettiget interesse kan også indtræde som part i sager ved retslige og/eller administrative instanser med henblik på sikring af ofrenes rettigheder og opnåelse af godtgørelse eller erstatning.

Når faktiske omstændigheder, der forelægges for en domstol, giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, skal den indklagede bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet overtrådt (modbevise anklagen).

Medlemsstaterne indfører sanktioner i tilfælde af overtrædelse af princippet om ligebehandling.