This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Principle of equal treatment of men and women outside the employment market
Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder uden for arbejdsmarkedet
Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder uden for arbejdsmarkedet
Direktiv 2004/113/EF fastlægger en ramme for bekæmpelse af al kønsdiskrimination i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser i både den offentlige og private sektor i Den Europæiske Union (EU).
Ændringsdirektiv (EU) 2024/1499 indfører minimumskrav til ligebehandlingsorganer, herunder organer, der arbejder for ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
Direktivet finder anvendelse på varer og tjenesteydelser, der udbydes til offentligheden, uanset tjenestemodtagerens personlige forhold, og som tilbydes uden for det private og familiemæssige område. Begrebet "tjenesteydelser" angiver her tjenester, der leveres mod betaling.
Direktivet gælder ikke for medier, reklameindhold eller uddannelse.
Direktivet forbyder:
Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis det er begrundet i et legitimt mål, såsom for eksempel beskyttelse af ofre for seksuelle overgreb (for eksempel i forbindelse med oprettelse af kvindehjem), foreningsfrihed (for eksempel i forbindelse med medlemskab af private klubber) eller tilrettelæggelse af sportsaktiviteter. Enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig.
Princippet om ligebehandling udelukker ikke positive foranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulighederne mellem kønnene inden for varer og tjenesteydelser.
Direktivet fastlægger kun mindstekrav for at give EU-medlemsstaterne mulighed for at opretholde højere eller mere omfattende beskyttelsesniveauer, hvis de ønsker det.
Direktivet forbyder at tage kønnet i betragtning ved beregning af forsikringspræmier og ydelser i forsikringsaftaler, som er indgået efter . Ikke desto mindre gav det mulighed for, at medlemsstaterne kunne undlade at anvende dette forbud i tilfælde, hvor kønnet var en afgørende faktor i risikovurderingen og baseret på relevante aktuarmæssige og statistiske data.
Den Europæiske Unions Domstol fastslog dog i sin afgørelse i Test-Achats-sagen (C-236/09), at det var ulovligt at afvige fra princippet om ligebehandling, som tillod medlemslandene at skelne mellem mænd og kvinder med hensyn til forsikringspræmier og ydelser, med virkning fra den . Fremover gælder princippet om samme takst for mænd og kvinder i forsikringssektoren for alle nye aftaler, der er indgås efter denne dato. For at lette gennemførelsen af Domstolens afgørelse vedtog Europa-Kommissionen nogle retningslinjer om anvendelsen af direktivet på forsikringsområdet. Under alle omstændigheder må de omkostninger, der er forbundet med graviditet og moderskab, ikke føre til forskelle i form af præmier og ydelser.
Ændringsdirektiv (EU) 2024/1499 præciserer rollen for organer, der er udpeget på nationalt plan til at fremme ligebehandling og bekæmpe forskelsbehandling (ligebehandlingsorganer). Det fastlægger minimumskrav, som EU-medlemsstaterne skal gennemføre for så vidt angår disse organers rolle og operationelle virke, herunder hvordan de skal bistå ofre efter at have modtaget offerets klage. Disse organer skal:
I henhold til ændringsdirektiv (EU) 2024/1499 skal medlemsstaterne desuden:
Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at ofrene har adgang til retslige og/eller administrative instanser med henblik på at sikre deres rettigheder, og at ofrene kan få en passende godtgørelse eller erstatning.
Foreninger, organisationer og andre juridiske personer med en berettiget interesse kan også indtræde som part i sager ved retslige og/eller administrative instanser med henblik på sikring af ofrenes rettigheder og opnåelse af godtgørelse eller erstatning.
Når faktiske omstændigheder, der forelægges for en domstol, giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, skal den indklagede bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet overtrådt (modbevise anklagen).
Medlemsstaterne indfører sanktioner i tilfælde af overtrædelse af princippet om ligebehandling.
Direktiv 2004/113/EF skulle være gennemført i national lovgivning inden den .
Bestemmelserne, der blev indført med , træder i kraft fra den 19. juni 2026.
Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i EU og er fastsat i artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver EU et retsgrundlag for at bekæmpe alle former for forskelsbehandling.
For yderligere oplysninger henvises til:
Rådets direktiv 2004/113/EF af om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af , s. 37-43).
seneste ajourføring