Forordningen indfører foranstaltninger til at reducere efterspørgslen efter elektricitet og omfordele energisektorens ekstraordinære indtægter og overskud til husholdninger og virksomheder for at afbøde virkningerne af de stigende energipriser.

HOVEDPUNKTER

Reduktion af efterspørgslen efter elektricitet

Forordningen indfører:

et frivilligt mål om en reduktion på 10 % om måneden i elforbruget
et obligatorisk mål om en reduktion på 5 % i elforbruget i spidsbelastningstimerne.

Udgangspunktet for sammenligning er det gennemsnitlige elforbrug i de tilsvarende måneder i perioden fra november til marts i de foregående fem år.

Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater er ansvarlige for følgende.

Identifikation af spidsbelastningstimer svarende til mindst 10 % af alle timer mellem den 1. december 2022 og den 31. marts 2023, i hvilke de vil reducere efterspørgslen.
Udvælgelse af de foranstaltninger, de vil indføre for at reducere forbruget, som:
- skal være klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, målrettede, ikkediskriminerende og kontrollerbare
- ikke må forvride konkurrencen eller hindre et velfungerende indre marked for elektricitet og
- ikke unødigt må hindre omstillingen fra fossile brændselsteknologier til teknologier, der anvender elektricitet.

Obligatorisk loft over energimarkedsindtægter

Der indføres et loft for markedsindtægter fra inframarginale producenter på 180 EUR/MWh med henblik på midlertidigt at begrænse ekstraordinære markedsindtægter for elektricitetsproducenter med lavere marginalomkostninger som følge af ekstremt høje gaspriser, der øger udgifterne hos gasfyrede kraftværker. Dette niveau har til formål at bevare operatørernes rentabilitet og undgå at hindre investeringer i vedvarende energi. Det gælder for elektricitet, der genereres fra:

vindkraft
solenergi (solvarme og solceller)
geotermisk energi
vandkraft uden reservoir
biomasse (undtagen biomethan)
affald
atomkraft
brunkul
råolieprodukter
tørv.

Medlemsstaterne skal:

sikre, at loftet dækker alle indtægter, herunder for mellemmænd, der arbejder på producenters vegne
træffe effektive foranstaltninger for at forhindre, at producenterne omgår disse forpligtelser, navnlig når de kontrolleres eller ejes delvis af andre virksomheder.

I visse situationer kan der være undtagelser fra loftet, herunder:

demonstrationsprojekter
producenter med en effekt på under 1 MW, hvor loftet kan medføre en betydelig administrativ byrde
elektricitet produceret i hybridanlæg, som også anvender konventionelle energikilder, hvor der er risiko for at øge CO₂-emissionerne og mindske produktionen af vedvarende energi.

Nationale kriseforanstaltninger

Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige grænser for indtægter for at:

differentiere mellem teknologier
anvende yderligere begrænsninger for markedsdeltagere, der handler med elektricitet
anvende et højere loft for producenter med investeringer og driftsomkostninger på over 180 EUR/MWh eller
opretholde eller indføre nationale foranstaltninger for at begrænse indtægterne for producenter, der producerer elektricitet fra kilder, der ikke er omhandlet ovenfor.

Medlemsstaterne kan også fastsætte et specifikt loft over markedsindtægter fra salg af elektricitet fra kul eller visse vandkraftanlæg, der ikke er omfattet af ovennævnte liste. Foranstaltningerne:

skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende
må ikke skade investeringssignalerne
skal sikre, at investeringerne og driftsomkostningerne er dækket
må ikke forvride engrosmarkederne for elektricitet.

Medlemsstaterne skal sikre, at alle ekstraordinære indtægter fra loftet anvendes til målrettet at finansiere støtte til elslutkunder for at afbøde virkningen af høje elpriser. Dette kan omfatte:

støtte til reduktion af elforbruget
direkte overførsler til kunder, herunder nedsættelse af nettariffer
kompensation til leverandører, der leverer elektricitet til kunder til priser, der er lavere end omkostningerne, som følge af national prisfastsættelse
sænkning af elpriserne for slutkunder
fremme af kundeinvesteringer i dekarboniseringsteknologier, vedvarende energi og energieffektivitet.

Medlemsstater med en nettoimportafhængighed af energi på over 100 % skal senest den 1. december 2022 indgå en aftale om en fordeling af de ekstraordinære indtægter med eksportmedlemsstaten. Alle medlemsstater, der importerer energi, kan indgå lignende aftaler.

Foranstaltninger for detailhandel

Medlemsstaterne kan under visse omstændigheder midlertidigt:

gribe ind ved at fastsætte priser for elforsyning til små og mellemstore virksomheder
undtagelsesvis fastsætte priser, som er lavere end omkostningerne.

Solidaritetsbidrag fra olie-, gas-, kul- og raffinaderisektorerne

Forordningen fastsætter et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag på ekstraordinære overskud i virksomheder inden for olie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, som beregnes på grundlag af det skattepligtige overskud i det regnskabsår, der begynder i 2022 og/eller i 2023, som ligger ud over en stigning på 20 % i det gennemsnitlige skattepligtige overskud mellem 2018 og 2021.

Medlemsstaterne skal anvende indtægterne til at yde målrettet finansiel støtte til:

kunder, navnlig sårbare husholdninger, og virksomheder, for at afbøde virkningerne af høje detailpriser for elektricitet
reduktion af energiforbruget gennem forskellige ordninger
fremme af nationale investeringer i vedvarende energi, strukturel energieffektivitet og andre dekarboniseringsteknologier
virksomheder i energitunge industrier, forudsat at de investerer i vedvarende energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier
udvikling af energiuafhængighed, navnlig investeringer, der er i overensstemmelse med målene i REPowerEU
medlemsstaternes fælles finansiering af foranstaltninger til beskyttelse af beskæftigelsen og omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken.

Evaluering

Europa-Kommissionen vil evaluere foranstaltningerne til reduktion af efterspørgslen og indførelsen af prisloftet senest den 30. april 2023. Foranstaltningen vedrørende solidaritetsbidraget vil blive evalueret senest den 15. oktober 2023.