Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Bæredygtighedskriterier og kriterier for reduktion af drivhusgasemissioner og kriterier for lav indirekte risiko for arealanvendelse

Bæredygtighedskriterier og kriterier for reduktion af drivhusgasemissioner og kriterier for lav indirekte risiko for arealanvendelse

RESUMÉ AF:

Gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den fastlægger fælles regler for at sikre, at det kontrolleres på en effektiv og harmoniseret måde, at virksomhederne:

  • opfylder Den Europæiske Unions (EU) bæredygtighedskriterier
  • leverer nøjagtige data om drivhusgasemissionsbesparelser
  • opfylder kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen1.

HOVEDPUNKTER

Fremme af vedvarende energikilder er et af målene i EU’s energipolitik. I 2019 gennemgik EU sine energipolitiske rammer for at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer og i retning af renere energi og nærmere bestemt opfylde EU’s forpligtelser i forbindelse med Parisaftalen om at reducere drivhusgasemissioner.

»Ren energi til alle europæere«-pakken, der blev vedtaget i 2019, vil bidrage til at dekarbonisere EU’s energisystem. Pakken indeholdt et revideret direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv (EU) 2018/2001 (se resumé).

Frivillige ordninger

  • Frivillige certificeringsordninger og nationale certificeringsordninger i EU’s medlemsstater hjælper med at sikre, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceres på en bæredygtig måde, ved at kontrollere, at de overholder EU’s bæredygtighedskriterier.
  • I forbindelse med certificeringsprocessen bekræfter en ekstern inspektør, at virksomhederne overholder kravene i alle led i produktionskæden, fra primærproducenten (landbruger eller skovbruger), der dyrker råprodukterne, til biobrændstofproducenten eller -forhandleren.
  • Ordningerne drives i privat regi, men Europa-Kommissionen kan anerkende dem med henblik på at kontrollere, at virksomhederne overholder EU’s bæredygtighedskriterier. Europa-Kommissionens anerkendelse sikrer en harmoniseret markedstilgang gennem frivillige og nationale certificeringsordninger og gensidig anerkendelse af resultaterne af deres certificering.
  • EU’s bæredygtighedskriterier udvides til at omfatte biomasse til opvarmning og køling samt energiproduktion i direktiv (EU) 2018/2001.
  • Medlemsstaterne skulle gennemføre de nye regler senest den , og de frivillige ordninger skal tilpasse certificeringsmetoderne, så de opfylder de nye krav.

Denne gennemførelsesforordning fastsætter yderligere regler for certificering af bæredygtighed.

Generelle regler

Forordningen indeholder generelle regler, der omfatter:

  • ledelsesstrukturen for at sikre, at ordningen har den nødvendige retlige og tekniske kapacitet, og at den er upartisk og uafhængig
  • et system til håndtering af manglende overensstemmelse i certificeringsprocessen af de virksomheder, der certificeres
  • intern overvågning, klageprocedure og dokumentationsstyringssystemet
  • offentliggørelse af oplysninger.

Kontroller

For at deltage i den frivillige ordning skal virksomhederne foretage en indledende kontrol. Forordningen fastsætter regler om:

  • kontrolprocessen og sikkerhedsniveauerne — virksomheder, der anses for at have lav risiko efter den indledende kontrol, kan efterfølgende blive underlagt begrænset kontrol
  • kontrollens omfang, som omfatter overholdelse af reglerne for bæredygtighed for biomasse fra landbruget, træbiomasse samt affald og restprodukter, beregninger af faktiske drivhusgasemissioner og massebalancesystemer2
  • inspektørernes kvalifikationer
  • Kommissionens og medlemsstaternes tilsyn.

Særlige regler

Forordningen fastsætter også en række specifikke regler, der omfatter områder såsom:

  • sporbarheden af transaktioner gennem forsyningskæden og en EU-database
  • indførelse af et massebalancesystem
  • beregning af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler
  • affald og restprodukter
  • overholdelse af kravene til certificering af ved lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.

Bilag

Bilagene fastsætter detaljerede krav, blandt andet på følgende områder:

  • data, der skal overføres gennem hele forsyningskæden, og transaktionsdata
  • minimumsindholdet af kontrolrapporter, sammenfattende kontrolrapporter eller certifikater
  • oplysninger, der skal indberettes af frivillige ordninger i deres årlige rapporter til Kommissionen
  • præcisering vedrørende nogle af de materialer, der er opført i bilag IX til RED II-direktivet om vedvarende energi
  • minimumskrav til processen og metoden til certificering af biomasse med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen
  • standardværdier for emissionsfaktorer.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den træder i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Indirekte ændringer i arealanvendelsen. Når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsarealer, er der fortsat efterspørgsel efter fødevare- og foderafgrøder, og det kan føre til produktion af flere fødevare- og foderafgrøder et andet sted. Det kan medføre ændringer i arealanvendelsen (f.eks. ved at ændre skovene til landbrugsjord), hvilket medfører, at en betydelig mængde CO2-emissioner frigives i atmosfæren.
  2. Massebalancesystemer. Disse systemer har til formål at mindske den administrative byrde ved at påvise overholdelse af bæredygtigheds- og drivhusgasbesparelseskriterierne ved at tillade blanding af råmaterialer og brændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika og ved at tillade fleksibel omfordeling af bæredygtighedskarakteristikaene på partier, der tages ud af en sådan blanding.

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 168 af , s. 1-62).

seneste ajourføring

Top