Bevisoptagelse i civil- og handelsretlige sager

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 2020/1783 om samarbejde mellem EU-landenes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den har til formål at forbedre effektiviteten og behandlingstiden i grænseoverskridende retssager på det civil- og handelsretlige område ved at forenkle og strømline procedurerne for bevisoptagelse.

HOVEDPUNKTER

Forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, hvis en ret* (den »anmodende ret«) enten anmoder en ret i et andet EU-land (»den anmodede ret«) om at optage bevis eller ønsker at gøre dette selv direkte.

Anmodninger om at optage bevis:

• bruges kun i retssager, der allerede er påbegyndt eller påtænkes påbegyndt
• fremsættes via en standardformular, der indeholder alle nødvendige oplysninger og er på et officielt EU-sprog
• overføres via et sikkert og pålideligt decentralt IT-system under behørig hensyntagen til grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
• skal senest syv dage efter modtagelsen anerkendes som modtaget af den anmodede ret
• behandles med andre tidsfrister, hvis anmodningen er mangelfuld eller den anmodede ret ikke har den nødvendige kompetence.

En ret, der anmodes om at optage bevis:

• behandler anmodningen hurtigst muligt og inden for 90 dage
• kan anvende video- eller telekonferencer, hvis den anmodende ret beder om det, og hvis den nationale lovgivning tillader det
• giver sagens parter og deres befuldmægtigede, herunder den anmodende rets parter og deres befuldmægtigede, mulighed for at være til stede ved bevisoptagelsen, hvis dette er tilladt i det land, hvor den anmodende ret er beliggende.
• kan afvise anmodningen, hvis:
  • den person, der skal undersøges, påberåber sig en vidnefritagelses- eller vidneudelukkelsesgrund,
  • anmodningen ikke overholder forordningen eller ligger uden for rettens kompetenceområde,
  • den anmodende ret ikke fremsender eventuelle påkrævede supplerende oplysninger eller sikkerhed inden for den angivne tidsfrist.

En ret, der selv ønsker at optage bevis direkte i et andet EU-land:

• kontakter landets centrale organ eller kompetente myndighed, der inden for 30 dage accepterer eller afviser anmodningen og kan fastsætte betingelser og udpege en bestemt ret
• kan gøre brug af videokonferencer eller andre former for fjernkommunikationsteknologi med henblik på at afhøre den pågældende person.

Generelt kan en ret, der anmodes om at optage bevis, ikke kræve, at den anmodende ret skal refundere afgifter eller omkostninger, dog kan der opnås refusion af udgifter til:

• sagkyndige og tolke, herunder sikkerhed eller forskud til dækning af de forventede omkostninger forbundet hermed.
• video- eller telekonferencer.

EU-lande:

• udpeger et centralt organ, der har til opgave:
  • at levere oplysninger til retterne
  • at søge løsninger på vanskeligheder, som måtte opstå
  • undtagelsesvis at fremsende anmodninger til den kompetente ret
• at videregive praktiske oplysninger, såsom information om de centrale organer og de kompetente myndigheder, til Europa-Kommissionen
• at dække omkostningerne i forbindelse med installation, drift og vedligeholdelse af de nationale IT-systemer, der anvendes.

Kommissionen:

• udarbejder og ajourfører en elektronisk manual med de praktiske oplysninger, som den modtager fra de nationale myndigheder
• kan vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedrørende tekniske elementer i lovgivningen
• er ansvarlig for skabelse, vedligeholdelse, udvikling og finansiering af software, som de nationale myndigheder kan anvende i stedet for deres nationale IT-system
• fastlægger senest den 2. juli 2023 et detaljeret program for overvågning af forordningens output, resultater og indvirkning
• fremlægger en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Forordningen finder ikke anvendelse i Danmark.

Ophævelse

Forordning (EU) 2020/1783 ophæver og erstatter forordning (EF) nr. 1206/2001 (se resumé.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 01. juli 2022.

Forordning (EU) 2020/1783 reviderer og erstatter forordning (EF) nr. 1206/2001 (og efterfølgende ændringer), navnlig gennem anvendelse af digitalisering og moderne kommunikationsteknologi med henblik på at sikre hurtigere behandlingstid og reducere omkostninger og forsinkelser for enkeltpersoner og virksomheder.

BAGGRUND

• Civilretlige procedurer omfatter bl.a. sager inden for aftale-, ejendoms, arve-, familie- og selskabsret. I 2018 involverede omkring 3,4 millioner civil- og handelsretlige retssager mere end et EU-land.
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Hvad er civilretligt samarbejde? (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2020/1783 af 25. november 2020 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (bevisoptagelse) (omarbejdning) (EUT L 405 af 2.21.2020, s. 1-39).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EUT L 174 af 27.6.2001, s. 1-24).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1206/2001 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 26.01.2021