Et styrket Schengeninformationssystem

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2018/1860 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af ikke-ud-borgere med ulovligt ophold

Forordning (EU) 2018/1861 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen

Forordning (EU) 2018/1862 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGERNE?

Schengeninformationssystemet (SIS), der blev oprettet i 1995 efter afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser i Den Europæiske Union (EU), er en stor database, der støtter kontrollen ved de ydre grænser og retshåndhævelsessamarbejdet mellem medlemslandene i Schengenaftalen (aktuelt 26 EU-medlemsstater og fire associerede lande).

De tre forordninger har til formål at styrke de eksisterende foranstaltninger i SIS II — der blev oprettet i 2006 og i drift fra 2013 — navnlig i lyset af nye migrations- og sikkerhedsudfordringer. De erstatter den lovgivning, som er fastlagt i forordning (EF) nr. 1986/2006 og (EF) nr. 1987/2006 samt afgørelse 2007/533/RIA.

HOVEDPUNKTER

Systemarkitektur

SIS består af følgende.

• et centralt system (det centrale SIS) med:
  • en teknisk støttefunktion (CS-SIS), som indeholder en database (SIS-databasen), udfører tekniske tilsyns- og forvaltningsfunktioner samt administrative funktioner, og har en CS-SIS-backup
  • en ensartet national grænseflade (NI-SIS).
• et nationalt system (N.SIS) i hver enkelt medlemsstat til at kommunikere med det centrale SIS, herunder mindst én national eller delt N.SIS-backup. N.SIS kan indeholde en datafil (en »national kopi«), der indeholder en hel eller delvis kopi af SIS-databasen. Det er ikke muligt at søge i en anden N.SIS, medmindre de pågældende lande har aftalt at dele filen.
• En kommunikationsinfrastruktur mellem CS-SIS, CS-backup CS-SIS og NI-SIS giver et krypteret virtuelt netværk til SIS-oplysninger og udveksling af de supplerende oplysninger, der anmodes om i de nationale kontorer.

Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) (eu-LISA):

• er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale SIS
• udfører vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er nødvendig for, at det centrale SIS kan fungere gnidningsløst
• gennemfører tekniske løsninger for at styrke den uafbrudte tilgængelighed af det centrale SIS
• kan om nødvendigt i exceptionelle tilfælde udvikle en yderligere kopi af SIS-databasen
• offentliggør en liste over N.SIS-kontorerne og -kontorerne.

proceduremæssige regler angiver:

• indberetninger* bør ikke opbevares længere i SIS, end det er nødvendigt af hensyn til deres specifikke formål, og slettes når de har opfyldt deres formål
• indberetninger skal revurderes inden for definerede perioder, og medlemslandet kan derefter beslutte at forlænge dem, ellers slettes de automatisk — revisionsperioderne er:
  • Fem år for indberetninger om eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering og savnede personer, der måtte have brug for beskyttelse
  • Tre år med indberetninger om personer, der eftersøges med henblik på at bistå med retsforfølgning, ukendte eftersøgte personer, indberetninger om tilbagesendelse og indberetninger om nægtelse af indrejse og ophold; hvis den nationale afgørelse om afslag på indrejse og ophold er baseret på en længere gyldighedsperiode end tre år, tages indberetningen dog op til fornyet overvejelse inden for fem år
  • Et år for børn, der er i fare, sårbare personer, der har behov for at blive forhindret i at rejse, for at sikre beskyttelsen af dem og personer med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol og målrettet kontrol
  • 10 år for genstande med henblik på diskret undersøgelse eller målrettet kontrol eller med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismateriale i straffesager. Europa-Kommissionen har vedtaget gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte kortere kontrolperioder for visse kategorier af indberetninger om genstande
• Kategorier af oplysninger, der skal indlæses i systemet, skal være udformet med henblik på at hjælpe slutbrugerne med at identificere en person og træffe hurtige beslutninger. De omfatter minimumssættet af oplysninger (efternavn, fødselsdato, årsagen til indberetningen og de foranstaltninger, der skal træffes) og andre oplysninger, såsom lovovertrædelsens art, fotografier og fingeraftryksoplysninger*, hvis de foreligger
• brug af biometriske data fingeraftryksoplysninger skal overholde EU-lovgivningen og grundlæggende rettigheder og skal opfylde minimumsstandarder for kvalitet og tekniske specifikationer
• en sag skal være egnet, relevant og vigtig nok til at retfærdiggøre en indberetning i SIS, f.eks. opfylder en indberetning knyttet til en terrorhandling disse kriterier
• kun det indberettende medlemsland må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette oplysninger i SIS
• et land, der finder, at det ikke er foreneligt med dets nationale ret, dets internationale forpligtelser eller væsentlige interesse at reagere på en indberetning kan forsyne indberetningen med en påtegning* for så vidt angår indberetningen angiver dette, at det ikke vil handle på sit område.

Udgifter

• udgifterne til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af det centrale SIS og kommunikationsinfrastrukturen afholdes over EU-budgettet
• Udgifterne til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af hvert N.SIS dækkes af de pågældende medlemsstaterne.

Vigtigste oplysninger om hver forordning

Forordning (EU) 2018/1860 styrker håndhævelsen og effektiviteten af EU’s tilbagesendelsespolitik.

• Den fastlægger fælles betingelser og procedurer for indlæsning og behandling af indberetninger samt udveksling af supplerende oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der er genstand for afgørelser om tilbagesendelse*.
• Den kræver, at de nationale myndigheder indlæser indberetninger, så snart der er truffet afgørelse om tilbagesendelse
• Den fastsætter kategorier af oplysninger, der skal medtages i indberetningen.
• Den fastlægger harmoniserede procedurer om:
  • bekræftelse af tilbagesendelse — verifikation af, at en afgørelse om tilbagesendelse er blevet overholdt og, hvis ikke, meddelelsen til de relevante myndigheder
  • sletning af indberetninger for at sikre, at der ikke er nogen forsinkelse mellem en tredjelandsstatsborgers udrejse og aktiveringen af et indrejseforbud, når det er relevant
  • obligatorisk konsultation mellem de nationale myndigheder:
    • inden en opholdstilladelse eller et gyldigt visum til længerevarende ophold indrømmes eller forlænges for en tredjelandsstatsborger, der er underlagt en indberetning om tilbagesendelse i en anden medlemsstat, og som ledsages af et indrejseforbud
    • inden der noteres en indberetning om en afgørelse om tilbagesendelse vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold, der er udstedt af en anden medlemsstat, eller når afgørelsen måtte træde i kraft på et senere tidspunkt.

Forordning (EU) 2018/1861 dækker brugen af SIS til indrejseforbud.

• Den fastlægger betingelserne og procedurerne for indrejse og behandling af indberetninger samt udveksling af supplerende oplysninger* om tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse eller ret til at blive i EU.
• Den indfører kategorier af oplysninger, der skal medtages i indberetningen.
• Den indfører harmoniserede procedurer om:
  • obligatorisk indlæsning af en indberetning, hvis en tredjelandsstatsborger nægtes indrejse eller ret til at blive, fordi den pågældende udgør en sikkerhedstrussel eller er underlagt en restriktiv foranstaltning, der forhindrer indrejse i eller transit gennem et medlemsstat
  • notering af indberetninger om tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i EU
  • obligatorisk konsultation mellem nationale myndigheder før udstedelse eller forlængelse af en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold til en tredjelandsstatsborger, der har nægtet indrejse eller ophold i en anden medlemsstat, før eller efter optagelse af en indberetning om afslag på indrejse og ophold på en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold, der er udstedt af en anden medlemsstat.
• Den garanterer tredjelandsstatsborgere retten til at blive informeret skriftligt, hvis der findes en indberetning om dem.

Forordning 2018/1862 forbedrer og udvider brugen af SIS til politisamarbejde og strafferetligt samarbejde.

• Den fastsætter betingelserne og procedurerne for indlæsning og behandling af indberetninger i SIS vedrørende eftersøgte og forsvundne personer og genstande og for udvekslingen af supplerende og uddybende oplysninger til brug i politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde.
• Den omfatter procedurer om indberetninger om:
  • eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering
  • savnede personer
  • sårbare personer, der har behov for at blive forhindret i at rejse, for at sikre beskyttelsen af dem eller forhindre trusler mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed
  • børn, der er i fare for især at blive bortført, menneskehandel eller indblandet i terrorisme
  • personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning som vidner, eller fordi de er indstævnet i forbindelse med straffesager
  • ukendte eftersøgte personer med henblik på identifikation
  • diskret eller målrettet kontrol og undersøgelser for at forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger, fuldbyrde en straffedom eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed
  • genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager, navnlig klart identificerbare genstande som biler, skibe, luftfartøjer, skydevåben, identitetsdokumenter og pengesedler.

Indberetning af oplysninger om tredjelandsstatsborgere

• Forordning (EU) 2022/1190 ændrer forordning (EU) 2018/1862 ved at fastsætte regler om indberetninger, der er rettet mod ikke-EU-borgere, der mistænkes for at være involveret i terrorisme og andre alvorlige forbrydelser som angivet i bilag I til forordningen om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) (forordning (EU) 2016/794 — se resumé). Dette sikrer, at deres bevægelser kan overvåges, og at alle relevante oplysninger om dem nemt og øjeblikkeligt hentes af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.
• Medlemsstater kan i EU’s interesse indføre indberetninger om tredjelandsstatsborgere i SIS efter forslag fra Europol om indlæsning af en indberetning om oplysninger på grundlag af oplysninger modtaget fra myndighederne i ikke-EU-lande eller internationale organisationer. Europol skal underrette den databeskyttelsesansvarlige, hvis det fremsætter et sådant forslag.
• Europol kan foreslå, at indberetninger om oplysninger indlæses i SIS, hvis det vurderer, at:
  • der er tale om en faktuel angivelse af, at en person har til hensigt at begå eller begå terrorhandlinger eller anden alvorlig kriminalitet, eller
  • en samlet vurdering af en person, navnlig på baggrund af tidligere strafbare handlinger, giver grund til at tro, at denne person kan begå en sådan handling.
• Inden oplysningerne indlæses i SIS, skal Europol sikre, at indberetningen er nødvendig og begrundet, og at oplysningerne er pålidelige og nøjagtige, og at der ikke allerede findes nogen anden indberetning om den pågældende person i systemet. Den videresender herefter de oplysninger, den ligger inde med, og resultaterne af sin vurdering til medlemsstaterne og foreslår, at en eller flere medlemsstater indlæser en indberetning om oplysninger i SIS. Medlemsstaterne skal indføre de nødvendige procedurer for indlæsning, opdatering og sletning af indberetninger i SIS.

Den registreredes rettigheder

Personer har ret til:

• at få adgang til oplysninger om dem, der behandles i SIS
• rettelse af ukorrekte oplysninger
• indbringe en klage for domstolene eller de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på adgang til, berigtigelse, sletning, indhentning af oplysninger eller opnåelse af erstatning i forbindelse med en indberetning om dem.

Medlemsstaterne:

• er forpligtet til at håndhæve afgørelser om databeskyttelsesrettigheder
• rapporterer hvert år til Det Europæiske Databeskyttelsesråd antallet af anmodninger de modtager om adgang til oplysninger og berigtige ukorrekte oplysninger og antallet af retssager og resultatet af disse.

Uafhængige tilsynsmyndigheder overvåger lovligheden of national behandling af personoplysninger i SIS; Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse oprettet under forordning (EU) 2018/1725 udfører samme rolle for eu-LISA. De to samarbejder for at sikre koordineret tilsyn med SIS.

• Oplysninger, der er behandlet i SIS, og tilknyttede supplerende oplysninger bør ikke overføres eller stilles til rådighed for tredjelande eller internationale organisationer.
• Forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på personoplysninger behandlet af eu-LISA, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust).
• Forordning (EU) 2016/679 (se resumé) og direktiv (EU) 2016/680 (se resumé) finder anvendelse på personoplysninger behandlet af nationale myndigheder og tjenester.

Følgende myndigheder har adgang til oplysninger i SIS.

• Nationale myndigheder, der har ansvaret for:
  • grænsekontrol, politi- og toldkontrol
  • forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger
  • at undersøge betingelserne og træffe afgørelser, herunder om opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, om indrejse, ophold og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
  • at udføre sikkerhedskontrol af tredjelandsstatsborgere, der ansøger om international beskyttelse
  • at undersøgelse af visumansøgninger (kun for visse kategorier af indberetninger)
  • at træffe afgørelser om naturalisation
  • nationale retslige myndigheder, herunder de myndigheder, der er ansvarlige for offentlig retsforfølgning i straffesager og i forbindelse med retlige efterforskning
  • at udstede registreringsattester for køretøjer, skibe, luftfartøjer, og skydevåben.
• Nedenstående EU-agenturer har ret til adgang til og søgning i SIS, når de udfører deres ansvar inden for deres respektive mandater:
  • Europol: har adgang til alle oplysninger, ikke blot nogle som tidligere var tilfældet. SIS-medlemslandene skal informere den retshåndhævende myndighed om eventuelle fund eller indberetninger vedrørende terrorhandlinger
  • Eurojust, der håndterer det strafferetlige samarbejde
  • Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, hold af medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver og migrationsstyringsstøttehold.

Ovennævnte EU-agenturer underretter det udstedende medlemsland, når en søgning viser, at der findes en indberetning. De må ikke tilslutte dele af SIS eller overføre de deri indeholdte oplysninger til deres eget system

Kommissionen foretager hvert femte år en evaluering af disse instansers anvendelse af SIS.

Ansvarsområder

Hvert SIS-medlemsland:

• sikrer, at oplysningerne er korrekte, ajourførte og lovligt indlæst og lagret i SIS og overholder de generelle regler for behandling af oplysninger
• opretter, driver, vedligeholder og videreudvikler sit N.SIS i overensstemmelse med fælles standarder, protokoller og tekniske procedurer og forbinder det til NI-SIS
• sikrer, at SIS altid er tilgængeligt for slutbrugeren
• foretager sine indberetninger via sit N.SIS
• udpeger et N.SIS-kontor med overordnet ansvar for at sikre, at N.SIS fungerer gnidningsløst og sikkert, at de nationale myndigheder har adgang til SIS, generel overholdelse af forordningen og passende tilgængelighed af SIS for alle slutbrugere
• udpeger en national myndighed (SIRENE-kontoret) som fælles kontaktpunkt, der skal være operationel døgnet rundt alle ugens dage, og som sikrer udvekslingen og tilgængeligheden af alle supplerende oplysninger om indberetninger og gøre det lettere at foretage de påkrævede handlinger
• vedtager en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan med henblik på at beskytte oplysningerne og forhindre uautoriseret adgang
• anvender regler om tavshedspligt og fortrolighed, herunder tæt overvågning af eksterne kontrahenter; private virksomheder og organisationer er forbudt at varetage den operationelle forvaltning af N.SIS
• fører elektroniske logfiler, der normalt slettes efter tre år, over indberetninger, adgang til og udveksling af personoplysninger for at kontrollere om søgningen var lovlig og sikre dataintegritet og datasikkerhed
• har et nationalt SIS-træningsprogram for personalet med adgang til SIS-oplysninger om datasikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelse og regler for og bestemmelser om databehandling.

Kommissionen:

• vedtager gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter om tekniske aspekter af SIS og ajourfører disse efter behov
• har i henhold til forordning (EU) 2022/922 (se resumé)en overordnet koordinerende rolle for den evaluerings- og overvågningsmekanisme, som den gennemfører med EU-regeringer for at sikre, at Schengen-reglerne anvendes fuldt ud nationalt.
• foretager en samlet evaluering af det centrale SIS, de supplerende oplysninger, der er udvekslet mellem de nationale myndigheder, herunder en vurdering af det automatiske fingeraftryksidentifikationssystem og SIS-informationskampagner tre år efter forordningens ikrafttrædelse og hvert fjerde år derefter.

eu-LISA har ansvaret for at:

• det centrale SIS og dets operationelle forvaltning, herunder kvalitetskontrol af oplysningerne, samt alle de opgaver der er nødvendige for at det fungerer døgnet rundt alle ugens dage
• kommunikationsinfrastruktur og dens centrale aspekter, navnlig tilsyn, sikkerhed, koordinering mellem medlemslandene og leverandører samt budget- og kontraktspørgsmål
• vedrørende SIRENE-kontorer: koordinering, styring af og støtte til testaktiviteter, vedligeholdelse og ajourføring af tekniske specifikationer om udveksling af supplerende oplysninger mellem kontorer og kommunikationsinfrastruktur samt håndtering af tekniske ændringer
• vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger for at beskytte oplysninger og forebygge uautoriseret adgang eller anvendelse, herunder en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan for det centrale SIS og kommunikationsinfrastrukturen
• anvendelse af regler for tavshedspligt og fortrolighed samt vedligeholdelse af elektroniske logfiler på samme betingelser som de nationale myndigheder
• offentliggørelse af en liste over nationale myndigheder, der har tilladelse til at søge i oplysningerne i SIS, i Den Europæiske Unions Tidende
• udarbejdelse af daglige, månedlige og årlige statistikker over antallet af registreringer pr. indberetningskategori med udeladelse af personoplysninger — rapporterne offentliggøres derefter.

Informationskampagne

• Kommissionen gennemfører i samarbejde med tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kampagnen. Dette blev lanceret, da lovgivningen trådte i kraft og vil blive gentaget regelmæssigt for at informere offentligheden om:
  • formålene med SIS
  • de oplysninger der er lagret i SIS
  • hvilke myndigheder der har adgang til SIS
  • den registreredes rettigheder.
• Kommissionen driver et websted, som offentligheden har adgang til, med al relevant information om SIS.
• Medlemsstaterne skal i samarbejde med deres tilsynsmyndigheder informere offentligheden om SIS.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?

De nye regler er trådt i kraft i flere faser for at sikre tilstrækkelig tid til, at de nødvendige juridiske, operationelle og tekniske foranstaltninger og ordninger kan iværksættes.

I henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/201 begyndte SIS’s operationer i henhold til forordning (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 den 7. marts 2023. Forordning (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 er nu fuldt gældende.

BAGGRUND

• Selv om retsgrundlaget for SIS består af særskilte instrumenter, udgør SIS ét enkelt system til deling af oplysninger og anmodninger mellem medlemmerne.
• Det er det mest brugte og største system til deling af oplysninger om sikkerhed og grænsestyring i Europa. I 2022 blev der adgang til den mere end 12 milliarder gange og sikrede 263.452 hit på udenlandske indberetninger.
• Den fungerer i 30 europæiske lande: I alle medlemsstater (bortset fra Cypern) og i fire associerede Schengenlande (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1-13).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2018/1860 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14-55).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56-106).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EU) 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1053/2013 (EUT L 160 af 15.6.2022, s. 1-27).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99-137).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6-21).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53-114).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89-131).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1-52).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98-107).

Schengen-reglerne som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999 (EUT L 239, 22.9.2000, s. 1-473).

Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999 om definition af Schengen-reglerne med henblik på, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne (EUT L 176 af 10.7.1999, s. 1-16).

seneste ajourføring 26.04.2023