Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Intelligente grænser: Den Europæiske Unions ind- og udrejsesystem

Intelligente grænser: Den Europæiske Unions ind- og udrejsesystem

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om ikke-EU-statsborgere, der passerer EU’s ydre grænser

Forordning (EU) 2017/2225 om ændring af Schengengrænsekodeks, for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGERNE?

Formålet med forordning (EU) 2017/2226 er at forbedre effektiviteten af kontrollen ved Schengenområdets ydre grænser ved at oprette et centraliseret ind- og udrejsesystem (EES) for statsborgere fra lande uden for Den Europæiske Union (EU), der passerer EU’s ydre grænser med henblik på et kortvarigt ophold.

EES bliver et automatiseret IT-system til registrering af ind- og udrejse af rejsende fra ikke-EU-lande ved de ydre grænser. Det kommer til at gælde for personer, som har brug for et visum til kortvarigt ophold, og personer, som er fra ikke-EU-lande, der er fritaget for visumpligt.

EES erstatter det nuværende tidskrævende system med manuel stempling af pas, som ikke leverer pålidelige oplysninger om grænsepassager og som ikke giver mulighed for effektivt at afsløre personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet. Det vil desuden være en hjælp i bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet.

Forordning (EU) 2017/2226 ændrer flere EU-retsakter:

Ændringen af Schengengrænsekodeksen angående brugen af EES er en særskilt retsakt, forordning (EU) 2017/2225.

HOVEDPUNKTER

Genstand

Forordning (EU) 2017/2226 opretter EES, et fælles elektronisk system, som:

  • registrerer og lagrer dato, tidspunkt og sted for ikke-EU-borgeres ind- og udrejse ved passage af EU’s grænser
  • automatisk beregner varigheden af sådanne ikke-EU-borgers tilladte ophold og genererer indberetninger til EU-medlemsstaterne, når det tilladte ophold er udløbet.

Systemet erstatter kravet om at stemple ikke-EU-borgeres pas, som gælder for alle medlemsstater.

Anvendelsesområde

EES:

  • gælder for rejsende, som passerer Schengenområdets ydre grænser og er omfattet af visumpligt, herunder personer, som er fritaget for dette krav og som gives tilladelse til et kort ophold på op til 90 dage inden for en periode på 180 dage
  • registrerer desuden oplysninger om ikke-EU-borgere, der er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold
  • anvendes ved de ydre grænser i de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud og ved grænserne i de medlemsstater, der — på det tidspunkt, hvor systemet træder i kraft — endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men som har gennemført Schengenevalueringsproceduren med positivt resultat og fået passiv adgang til VIS samt fuld adgang til Schengeninformationssystemet.

Datalagring og tilgængelighed

EES lagrer oplysninger om identitet, rejsedokumenter og biometriske oplysninger.

Disse oplysninger:

  • opbevares i tre år for de rejsende, som overholder reglerne om korte ophold, og i fem år for de, som har overskredet varigheden af det tilladte ophold
  • er tilgængelige for grænsemyndigheder, visumudstedende myndigheder og myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med, om en ikke-EU-borger opfylder betingelserne for indrejse og ophold.

For at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger kan udpegede retshåndhævende myndigheder og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) søge i EES-oplysningerne.

Teknisk arkitektur

EES består af:

  • et centralt system, der omfatter en central digital database med biometriske og alfanumeriske oplysninger (en blanding af bogstaver og tal)
  • en national ensartet grænseflade i hvert deltagende land
  • en sikker kommunikationskanal mellem de centrale systemer i EES og i VIS
  • en sikker og krypteret kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system i EES og de nationale ensartede grænseflader (identiske grænseflader for alle medlemsstaterne til at forbinde deres grænseinfrastrukturer til det centrale system i EES)
  • et dataregister til at indhente tilpassede rapporter og statistikker
  • en webtjeneste, hvor ikke-EU-borgere kan bekræfte deres resterende tilladte ophold.

eu-LISA har ansvaret for udvikling og anvendelse af systemet, herunder for tilpasning af VIS for at sikre interoperabiliteten mellem de centrale systemer i EES og VIS.

Ændring af Schengengrænsekodeksen

Forordning (EU) 2017/2225 ændrer Schengengrænsekodeksen angående brugen af EES ved EU’s ydre grænser på følgende måde:

  • ikke-EU-borgeres ind- og udrejse registreres direkte i EES
  • hvor der er udtrykkelig hjemmel hertil i national ret, kan en medlemsstat fortsat stemple en ikke-EU-borgers rejsedokumenter, hvis de har opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold udstedt af den pågældende medlemsstat
  • ikke-EU-borgere skal stille biometriske oplysninger til rådighed for at oprette deres individuelle sagsmappe i EES eller for at foretage ind- og udrejsekontrol
  • identitet og nationalitet af ikke-EU-borgere samt ægthed og gyldighed af deres rejsedokument til grænsepassage skal verificeres
  • medlemsstaterne kan frivilligt oprette nationale lempelsesprogrammer til ikke-EU-borgere, som på forhånd er sikkerhedstjekket
  • medlemsstaterne kan afgøre, om og i hvilket omfang de vil gøre brug af teknologier som for eksempel selvbetjeningssystemer til ikke-EU-borgere til forudregistrering eller opdatering af oplysninger i EES, elektroniske paskontroller og automatiske grænsekontrolsystemer, såfremt et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau sikres, at brugen af dem overvåges og at grænsevagter har adgang til resultaterne af sådanne ind- og udrejsekontroller.

Gennemførelsesretsakter

Europa-Kommissionen har vedtaget en række retsakter, der gennemfører forordning (EU) 2017/2226:

  • Afgørelse (EU) 2018/1547 — specifikationer for de centrale adgangspunkters tilslutning til ind- og udrejsesystemet og for en teknisk løsning til at lette medlemsstaternes indsamling af oplysninger med henblik på at generere statistikker om adgangen til oplysninger i ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål
  • Afgørelse 2018/1548 — regler for udarbejdelse af listen over personer, der er identificeret som personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, i ind- og udrejsesystemet og proceduren for at gøre listen tilgængelig for medlemsstaterne
  • Afgørelse (EU) 2019/326 — foranstaltninger med henblik på registrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet
  • Afgørelse (EU) 2019/327 — foranstaltninger vedrørende adgangen til oplysningerne i ind- og udrejsesystemet
  • Afgørelse (EU) 2019/328 — m foranstaltninger vedrørende føring af og adgang til loggene i ind- og udrejsesystemet
  • Afgørelse (EU) 2019/329 — specifikationer for kvaliteten, opløsningen og brugen af fingeraftryk og ansigtsbilleder til biometrisk verifikation og identifikation i ind- og udrejsesystemet
  • Afgørelse (EU) 2022/1337 — skabelonen for oplysninger til tredjelandsstatsborgere om behandlingen af personoplysninger i ind- og udrejsesystemet
  • Forordning (EU) 2022/1409 — betingelser for driften af den webtjeneste, der oprettes med forordning (EU) 2017/2226, samt udvikling og teknisk gennemførelse af webtjenesten.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?

Forordning (EU) 2017/2226 trådte i kraft den 29. december 2017, bortset fra bestemmelser vedrørende datoen for idriftsættelse, som skal besluttes af Europa-Kommissionen. Forordning (EU) 2017/2225 træder i kraft på denne dato.

BAGGRUND

EU’s EES er et prioriteret tiltag til at modernisere EU’s ydre grænseforvaltning og hjælpe med at bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet samt andre vigtige aspekter i forbindelse med grænseforvaltning og sikkerhed.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20-82).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2017/2226 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2225 af 30. november 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399, for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 1-19).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1409 af 18. august 2022 om de nærmere bestemmelser og betingelser for driften af webtjenesten og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler der gælder for webtjenesten, samt foranstaltninger til udvikling og teknisk gennemførelse af webtjenesten og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1224 (EUT L 216 af 19.8.2022, s. 3-19).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1337 af 28. juli 2022 om skabelonen for oplysninger til tredjelandsstatsborgere om behandlingen af personoplysninger i ind- og udrejsesystemet (EUT L 201 af 1.8.2022, s. 48-53).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27-84).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/326 af 25. februar 2019 om foranstaltninger med henblik på registrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet (EES) (EUT L 57 af 26.2.2019, s. 5-9).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/327 af 25. februar 2019 om fastlæggelse af foranstaltninger vedrørende adgangen til oplysningerne i ind- og udrejsesystemet (EES) (EUT L 57 af 26.2.2019, s. 10-13).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/328 af 25. februar 2019 om fastlæggelse af foranstaltninger vedrørende føring af og adgang til loggene i ind- og udrejsesystemet (EES) (EUT L 57 af 26.2.2019, s. 14-17).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/329 af 25. februar 2019 om fastlæggelse af specifikationerne af kvaliteten, opløsningen og brugen af fingeraftryk og ansigtsbilleder til biometrisk verifikation og identifikation i ind- og udrejsesystemet (EES) (EUT L 57 af 26.2.2019, s. 18-28).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99-137).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1547 af 15. oktober 2018 om fastlæggelse af specifikationerne for de centrale adgangspunkters tilslutning til ind- og udrejsesystemet og for en teknisk løsning til at lette medlemsstaternes indsamling af oplysninger med henblik på at generere statistikker om adgangen til oplysninger i ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EUT L 259 af 16.10.2018, s. 35-38).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1548 af 15. oktober 2018 om fastlæggelse af foranstaltninger til etablering af listen over personer, der i ind- og udrejsesystemet er identificeret som personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og proceduren for at gøre listen tilgængelig for medlemsstaterne (EUT L 259 af 16.10.2018, s. 39-42).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1-71).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1-52).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60-81).

Se den konsoliderede udgave.

Schengen-reglerne — Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19-62).

seneste ajourføring 31.08.2022

Top