EU-strategi for fremtidige udvidelser (2014-2015)

Europa-Kommissionens meddelelse beskriver Den Europæiske Unions (EU) strategi for fremtidige udvidelser for 2014-2015 og rapporterer om de fremskridt, hvert kandidatland og potentielle kandidatlande har gjort hen imod medlemskab.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2014-2015 (COM(2014) 700 final af 8. oktober 2014).

RESUMÉ

Europa-Kommissionens meddelelse beskriver Den Europæiske Unions (EU) strategi for fremtidige udvidelser for 2014-2015 og rapporterer om de fremskridt, hvert kandidatland og potentielle kandidatlande har gjort hen imod medlemskab.

CENTRALE OMRÅDER

EU’s udvidelsespolitik bidrager til en stærk omstillingseffekt i de berørte lande i forbindelse med tiltrædelsesprocessen. For at forberede (potentielle) kandidatlande til medlemskab støtter og overvåger EU fremskridt på reformområder for at sikre, at et kandidatland først optages i EU, når det overholder de nødvendige krav og betingelser (navnlig Københavnskriterierne).

Hvem?

• kandidatlande:, Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet
• potentielle kandidatlande: Bosnien-Hercegovina og Kosovo*.

NB: Tiltrædelsesforhandlingerne med Island blev stillet i bero af den islandske regering i maj 2013.

Reformstrategi for EU’s udvidelse

EU’s udvidelsesstrategi lægger især vægt på tre »reformsøjler« i tiltrædelsesprocessen. Gennemførelse af reformer på disse områder er vigtig for en vellykket EU-integreringsproces.

• 1.

  retsstaten med fokus på retlige reformer og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption

• 2.

  økonomisk styring med fokus på finanspolitisk stabilitet og strukturreformer med det formål at forbedre konkurrenceevnen og væksten

• 3.

  reform af den offentlige forvaltning, der styrker landenes administrative kapacitet.

Fremskridtsrapporter

Meddelelsen omfatter et sæt af dedikerede rapporter, der giver en oversigt over de fremskridt, hvert (potentielt) kandidatland har gjort, og de reformer, der stadig afventes:

• Albanien: Landet fik kandidatstatus i juni 2014 som anerkendelse af landets reformindsats og -fremskridt i forhold til de opstillede betingelser. Landet er nødt til at bygge på og konsolidere reformdynamikken og koncentrere indsatsen om EU-integrationsudfordringerne på en måde, der både er bæredygtig og inkluderende. Både regering og opposition skal sørge for, at den politiske debat primært finder sted i parlamentet.
• Bosnien-Hercegovina: Landet står fortsat stille på vejen mod EU-medlemskab. Det vil være vigtigt for landet at kunne tale med én stemme, at tackle hastende samfundsøkonomiske reformer og at gøre fremskridt med landets EU-dagsorden.
• Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien: EU-tiltrædelsesprocessen for landet er gået i stå. Der skal gøres en indsats for at standse den negative udvikling, navnlig med hensyn til ytringsfriheden og medierne samt retsvæsenets uafhængighed. Det haster med at finde frem til en gensidigt tilfredsstillende forhandlingsløsning på navneproblemet. Regeringen og oppositionen bør tage skridt til at retablere en politisk dialog i parlamentet.
• Kosovo: Paraferingen i juli 2014 af en stabiliserings- og associeringsaftale med Kosovo er en vigtig milepæl i forbindelserne mellem EU og Kosovo. Nu er Kosovo nødt til at fremvise resultater med vigtige reformer - navnlig retsstaten.
• Montenegro: Landet har gjort yderligere fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne. Der er nu åbnet tolv forhandlingskapitler. Gennemførelsen af retsstatsreformer er indledt. Der mangler nu at blive konstateret mærkbare resultater, som vil være bestemmende for tiltrædelsesforhandlingernes generelle tempo.
• Serbien: Indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne udgør et vendepunkt i EU’s forbindelser til Serbien. Serbien er nu nødt til at gøre fortsatte fremskridt med sine reformprioriteter, eftersom forhandlingernes tempo vil afhænge af resultaterne på vigtige områder, navnlig retsstaten og normaliseringen i forhold til Kosovo. Der skal skabes ny dynamik i dialogen mellem de to lande, således at der kan tages hånd om de vigtigste udestående spørgsmål og indledes en ny fase i normaliseringen af forbindelserne
• Tyrkiet: Gennemførelse af visse reformtilsagn er fortsat, f.eks. i forbindelse med demokratiseringspakken fra 2013, og der er taget skridt til at finde en løsning i forbindelse med det kurdiske mindretal. Der har imidlertid også været grund til alvorlig bekymring vedrørende retsvæsenets uafhængighed og beskyttelse af de grundlæggende frihedsrettigheder. Det fulde potentiale i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet kan bedst udnyttes gennem aktive og troværdige tiltrædelsesforhandlinger. Indledning af forhandlinger om de relevante kapitler om retsstaten og grundlæggende rettigheder kunne sikre en køreplan for reform på disse vigtige centrale områder.

For yderligere oplysninger henvises der til Europa-Kommissionens websted for Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger.

*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

seneste ajourføring 20.02.2015