EU’s fælles fiskeripolitk
RESUMÉ AF:
Forordning (EU) nr. 1380/2013 om EU’s fælles fiskeripolitik
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
- Forordningen indeholder de grundlæggende regler for den fælles fiskeripolitik i Den Europæiske Union (EU).
- Målet med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteter bidrager til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed på lang sigt. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt (se resumé) og biodiversitetsstrategien for 2030 (se resumé) styres EU’s fiskeri af forsigtighedsprincippet for at begrænse fiskeriaktiviteternes påvirkning af det marine økosystem.
- Den fælles fiskeripolitik bygger på fire søjler:
- Den fælles fiskeripolitik fastlægger regler for fiskeriforvaltning og bidrager således til bevarelse af havets biologiske ressourcer, øget produktivitet, en rimelig levestandard i fiskerierhvervet, stabile markeder og forsyninger af fødevarer til rimelige priser. Hvad angår markedsforanstaltninger og finansiel bistand dækker den fælles fiskeripolitik også biologiske ressourcer og akvakulturaktiviteter i ferskvand samt forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter.
HOVEDPUNKTER
- Formålet med fiskeriforvaltning er, at sætte fiskere i stand til at optimere deres fangster uden at true reproduktionen af fiskebestande (deres »maksimale bæredygtige udbytte«*). Med henblik herpå er der fastsat samlede tilladte fangstmængder (eller »fiskerimuligheder«) for de fleste kommercielle fiskebestande. Fiskeriniveauerne skulle overholde niveauerne for maksimalt bæredygtigt udbytte for alle fiskebestande inden 2015, hvis det er muligt, og senest i 2020.
- Forvaltningen af fiskebestande er baseret på videnskabelig rådgivning. EU’s medlemsstater skal indsamle, forvalte og stille de nødvendige data til rådighed for videnskabelig rådgivning. Disse omfatter biologiske, miljømæssige og socioøkonomiske data. Dataindsamlingsaktiviteter støttes finansielt af EU.
- Med indførelsen af en landingsforpligtelse* sigter den fælles fiskeripolitik mod at standse den forurenende praksis med at smide uønskede fangster tilbage i havet (udsmid). Landingsforpligtelsen blev gradvist indført i perioden 2015-2019 og er nu helt gennemført og kræver, at fiskere lander alle fangster af regulerede kommercielle arter.
- Flerårige planer sætter mål for forvaltning af fiskebestande. Eftersom vedtagelsen af flerårige planer eller forvaltningsplaner, der omfatter udsmidsplaner, tager længere tid end ventet, giver forordning (EU) 2017/2092 (der ændrer forordning (EU) nr. 1380/2013) Europa-Kommissionen bemyndigelse til at vedtage udsmidsplaner.
- Tekniske foranstaltninger er et bredt sæt regler, der regulerer hvordan, hvor og hvornår, fiskere må fiske. De er fastlagt for alle europæiske havområder, der er dog store forskelle fra et havområde til et andet, hvilket afspejler regionale forhold.
- Den fælles fiskeripolitik decentraliserer beslutningstagningen ved at bringe den tættere på fiskeriområderne (kendt som regionalisering). Den indfører oprettelse af rådgivende råd for hvert geografisk område. Medlemsstater med forvaltningsmæssig interesse i et bestemt område kan foreslå detaljerede foranstaltninger, som Kommissionen kan vedtage i en EU-retsakt.
- Et fiskerikontrolsystem skal sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bekæmpelse af ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri (forordning (EF) nr. 1005/2008 — se resumé). Forordning (EU) nr. 1026/2012 (se resumé) fastsætter de regler, der gælder for bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri.
- Med nye handelsnormer for mærkning, kvalitet og sporbarhed får forbrugere bedre oplysninger om oprindelsen af den fisk, som de køber, samt dens produktionsmåde.
- Bæredygtighedsprincippet gælder også for EU-fartøjer, der fisker uden for EU’s farvande. Kommissionen har fået beføjelser til at forhandle og indgå bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler på vegne af EU med visse ikke-EU-partnerlande. Disse aftaler:
- giver fartøjer fra EU mulighed for at fiske efter overskydende fiskebestande i partnerlandets økonomiske eksklusive zone* i et juridisk reguleret miljø til gengæld for en finansiel modydelse
- fokuserer på bevarelse af fiskeressourcerne og miljømæssig bæredygtighed, idet det sikres, at alle EU-fartøjer er underlagt de samme regler vedrørende kontrol og gennemsigtighed.
- Medlemsstaterne skal støtte udviklingen af bæredygtig akvakultur via flerårige nationale planer.
Revision af den ændrede fælles fiskeripolitik
Hvert år offentliggør Kommunikation en meddelelse, der beskriver udviklingen i fiskebestandenes tilstand, og den lancerer en bred offentlig høring om fastsættelsen af årlige fiskerimuligheder for det kommende år. Denne meddelelse vurderer fremskridtene mod bæredygtigt fiskeri i EU og gennemgår balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder, sektorens socioøkonomiske resultater og gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Den fastlægger også baggrunden for forslaget til fiskerimuligheder for det kommende år.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 1. januar 2014.
BAGGRUND
- Den fælles fiskeripolitik blev lanceret første gang i 1970. Den har været reformeret flere gange. Den seneste reform trådte i kraft den 1. januar 2014.
- For yderligere oplysninger henvises til:
VIGTIGE BEGREBER
Maksimalt bæredygtigt udbytte. Det største teoretiske ligevægtsudbytte, som løbende kan tages i gennemsnit af en bestand under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden betydelig indvirkning på reproduktionsprocessen.
Landingsforpligtelse. Kravet om, at EU-fiskerfartøjer lander alle fangster for at standse den forurenende praksis med at smide uønskede fangster tilbage i havet.
Eksklusive økonomiske zone. Et kystfarvands- og havbundsområde, der ligger inden for en vis afstand af et lands kystlinje, hvor det pågældende land påberåber sig eneret til at fiske, bore og udføre andre økonomiske aktiviteter.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22-61).
Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1380/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EUT L 247 af 13.7.2021, s. 1-49).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2022 (COM(2021) 279 final af 9.6.2021).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne aftale (COM(2019) 640 final af 11.12.2019).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105-201).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1-21).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 af 14. september 2016 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 1-52).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1026/2012 af 25. oktober 2012 om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 34-37).
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1-50).
Se den konsoliderede udgave.
Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1-32).
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 21.03.2022