EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022DC0600

Det europæiske semester 2022: forårspakke

Det europæiske semester 2022: forårspakke

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse fra Kommissionen om forårspakken for det europæiske semester 2022

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

Forårspakken for det europæiske semester 2022 har til formål at:

HOVEDPUNKTER

Forårspakken indeholder:

  • landespecifikke henstillinger og landerapporter for 27 medlemsstater
  • dybdegående undersøgelser for 12 medlemsstater
  • en rapport om de offentlige underskud
  • udtalelser om Frankrigs og Portugals udkast til budgetplaner
  • den 14. rapport om skærpet overvågning af Grækenland
  • overvågningsrapporter efter programmets gennemførelse for Irland, Spanien, Cypern og Portugal
  • et forslag til en afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
  • en overvågningsrapport om fremskridtene hen imod opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling i en EU-sammenhæng.

REPowerEU og det europæiske semester

EU’s økonomi forventedes at fortsætte med at vokse i 2022 og 2023, men Ruslands angrebskrig mod Ukraine har medført nye udfordringer i forbindelse med energisikkerhed og afhængighed af fossile brændstoffer. EU udviser dog fortsat modstandsdygtighed i lyset af disse nye omstændigheder.

REPowerEU er EU’s plan om at sætte en stopper for afhængigheden af fossile brændstoffer fra Rusland ved at sætte skub i omstillingen til ren energi og gå sammen for at opnå et mere modstandsdygtigt energisystem og en ægte energiunion.

De vedtagne landespecifikke henstillinger:

  • vejleder medlemsstaterne, så de kan reagere på disse nye udfordringer og nå de fælles politiske hovedmål
  • omfatter vejledning om de nye REPowerEU-kapitler i genopretnings- og resiliensplanerne — centrale landespecifikke henstillinger for 2022 om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer gennem reformer og investeringer i overensstemmelse med REPowerEU-målene.

Landespecifikke rapporter og konkurrencedygtig bæredygtighed

Forårspakken for 2022 indeholder landerapporter og landespecifikke henstillinger, der giver et billede af de eksisterende og nye udfordringer for medlemsstaterne inden for de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed — miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet — og af de enkelte medlemsstaters modstandsdygtighed over for at tackle disse udfordringer.

Finanspolitik

Den finanspolitiske vejledning anbefaler at afbøde virkningen af de stigende energipriser, især for sårbare husholdninger, under hensyntagen til foranstaltningernes potentielle indvirkning på inflationen og den finanspolitiske holdbarhed, og samtidig overholde målet om at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

Energi og miljømæssig bæredygtighed

Henstillingerne omfatter:

  • fremskyndelse af dekarbonisering
  • fremskyndelse omstillingen til en cirkulær økonomi
  • reducering af energiforbruget og forøgelse af andelen af vedvarende energi
  • tackling af besværlige administrative procedurer, der hæmmer udbredelsen af projekter for vedvarende energi.

Produktivitet

Sikring af et velfungerende indre marked er fortsat afgørende for produktivitetsvækst, økonomisk velstand og konvergens. Ambitiøse reformer, der har til formål at forbedre erhvervsklimaet, den administrative kapacitet og den institutionelle modstandsdygtighed, skal ledsage yderligere investeringer. Effektive og velkoordinerede forsknings- og innovationsinstrumenter sammen med en yderligere indsats for at bygge bro over kløften mellem innovation og marked er afgørende for at fremskynde den grønne og den digitale omstilling og for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer i alle medlemsstater og regioner. Investeringer i digital infrastruktur og digitale teknologier er værdifulde katalysatorer for den grønne og den digitale omstilling af vores økonomier og samfund og skal suppleres med investeringer i digital uddannelse og i mennesker og deres færdigheder, herunder til støtte for opkvalificering og omskoling.

Retfærdighed

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er den overordnede vejledende ramme for at sikre retfærdighed i EU. Dens fuldstændige gennemførelse er afgørende for at opnå en opadgående social og økonomisk konvergens. Adgang til uddannelse af høj kvalitet, tilstrækkeligt omfattende sociale sikkerhedsnet og short-time-arbejdsfordelingsordninger er af afgørende betydning. For at være mest effektive bør støttepolitikkerne til sårbare husholdninger være midlertidig og målrettede, samtidig med at incitamenterne til at reducere forbruget af fossile brændstoffer bevares, og deres budgetmæssige virkninger begrænses. Medlemsstaternes fortsatte reformer og investeringer vil være afgørende for at støtte skabelse af kvalitetsjob, kompetenceudvikling og gnidningsløse overgange til arbejdsmarkedet.

Makroøkonomisk stabilitet

I 2023 bør finanspolitikken være forsigtig, men samtidig være parat til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. For at mindske risiciene fra klimaændringer opfordres medlemsstaterne til systematisk at tage hensyn til deres konsekvenser i budgetplanlægningen sammen med politikker og værktøjer, der bidrager til at forebygge, reducere og forberede sig på klimarelaterede virkninger på en retfærdig måde. Medlemsstaterne henstilles at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten, REPowerEU og andre EU-fonde. For mange medlemsstater er det stadig vigtigt at sikre den offentlige gælds holdbarhed, og der ydes en fælles indsats for at intensivere bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse.

Konklusion

Det vil være afgørende at tackle vedvarende og nye udfordringer for at sikre de europæiske økonomiers og samfunds modstandsdygtighed samt inklusiv og bæredygtig vækst. Det europæiske semester 2022 fokuserer på holdbar og inklusiv genopretning baseret på gennemførelsen af ambitiøse genopretnings- og resiliensplaner og de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed.

Udover at fortsætte gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at gennemføre de landespecifikke henstillinger for 2022, som afspejler de resterende og nye udfordringer, under hensyntagen til REPowerEU-planen.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Det europæiske semester 2022: forårspakken (COM(2022) 600 final af 23.5.2022).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Østrigs nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 601 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Belgiens nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Belgiens stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 602 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Bulgariens nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram 2022 (COM(2022) 603 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Cyperns nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Cyperns stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 604 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Tjekkiets nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Tjekkiets konvergensprogram 2022 (COM(2022) 605 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Tysklands nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Tysklands stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 606 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Danmarks nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram 2022 (COM(2022) 607 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Estlands nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 608 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Grækenlands nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Grækenlands stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 609 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Spaniens nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 610 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Finlands nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 611 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Frankrigs nationale reformprogram 2022 (COM(2022) 612 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Kroatiens nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Kroatiens konvergensprogram 2022 (COM(2022) 613 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Ungarns nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram 2022 (COM(2022) 614 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Irlands nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Irlands stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 615 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Italiens nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 616 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Litauens nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Litauens stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 617 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Luxembourgs nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 618 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Letlands nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Letlands stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 619 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Maltas nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 620 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Nederlandenes økonomiske politik og med Rådets udtalelse om Nederlandenes stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 621 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Polens nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Polens konvergensprogram 2022 (COM(2022) 622 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Portugals nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Portugals stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 623 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Rumæniens nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram 2022 (COM(2022) 624 final af 23.5.2022).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Sveriges nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram 2022 (COM(2022) 625 final af 23.5.2022).

Recommendation for a Council Recommendation on the 2022 National Reform Programme of Slovenia and delivering a Council opinion on the 2022 Stability Programme of Slovenia (COM(2022) 626 final af 23.5.2022) (foreligger ikke på dansk).

Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Slovakiets nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram 2022 (COM(2022) 627 final af 23.5.2022).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: REPowerEU-planen (COM(2022) 230 final af 18.5.2022).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — REPowerEU: En fælles europæisk indsats mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser (COM(2022) 108 final af 8.3.2022).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17-75).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2021/241 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 06.10.2022

Op