Den sociale klimafond

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2023/955 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Som en del af tilpasningen til fit for 55-pakken oprettes den sociale klimafond, der skal bruges af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater til at:

• støtte foranstaltninger og investeringer med henblik på at reducere emissioner fra vejtransportsektoren og bygge- og anlægssektoren, idet omkostningerne reduceres for sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere, der er særligt berørt af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF (se resumé)
• finansiere midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande og transportbrugere.

HOVEDPUNKTER

Sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere

Direktiv 2003/87/EF opretter en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner med henblik på at fremme emissionsreduktioner, herunder fra bygninger og vejtransport. Tre målgrupper for den sociale klimafond er identificeret ved forordning (EU) 2023/955 som værende væsentligt påvirket af prisvirkningerne af den nye emissionshandel for bygninger og vejtransport:

• sårbare husholdninger defineres som husstande, der er ramt af energifattigdom, herunder lavindkomsthusstande og nedre mellem-indkomsthusstande, og som ikke har midlerne til at renovere den bygning, de bor i
• sårbare mikrovirksomheder defineres som dem, der ikke har midlerne til at renovere den bygning, de bor i, eller til at købe nul- og lavemissionskøretøjer eller til at skifte til alternative bæredygtige transportformer, herunder offentlig transport
• sårbare transportbrugere defineres som enkeltpersoner og husstande, der er ramt af transportfattigdom, herunder lavindkomst-enkeltpersoner og -husstande og nedre mellemindkomst-enkeltpersoner og -husstande, og som ikke har midlerne til at købe nul- eller lavemissionskøretøjer eller til at skifte til alternative bæredygtige transportformer, herunder offentlig transport.

Sociale klimaplaner

Hver medlemsstat skal indsende en social klimaplan til Europa-Kommissionen, efter høring af de lokale og regionale myndigheder, de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt civilsamfundet. Planerne bør omfatte foranstaltninger og investeringer til at imødegå virkningerne af CO2-prissætning for bygge- og anlægssektoren samt vejtransportsektoren på sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere for at sikre økonomisk overkommelig opvarmning, køling og mobilitet.

Støtteberettigede foranstaltninger og investeringer

Planerne kan omfatte støtte til følgende foranstaltninger og investeringer, der skal udformes med henblik på at opnå langvarige indvirkninger:

• bygningsrenovering, navnlig for sårbare husstande og sårbare mikrovirksomheder, der bor i bygninger med den dårligste ydeevne, herunder også for lejere og sociale boligbyggeriers beboere
• adgang til økonomisk overkommelige energieffektive boliger, herunder socialt boligbyggeri
• opbygning af dekarbonisering, f.eks. gennem elektrificering, af opvarmning og køling af og madlavning i bygninger ved at give adgang til økonomisk overkommelige og energieffektive systemer
• integration af produktion og lagring af vedvarende energi, herunder gennem vedvarende energi-fællesskaber, borgerenergifællesskaber og andre aktive kunder for at fremme udbredelsen af egetforbrug af vedvarende energi
• målrettet information, uddannelse, bevidsthed og rådgivning om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer, tilgængelig støtte til bygningsrenoveringer og energieffektivitet samt bæredygtige og økonomisk overkommelige mobilitets- og transportalternativer
• adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og cykler, herunder finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter
• offentlig og privat infrastruktur, herunder indkøb af nul- og lavemissionskøretøjer, infrastruktur til opladning og optankning og udvikling af et marked for brugte nulemissionskøretøjer
• tilskyndelse til brug af økonomisk overkommelig og tilgængelig offentlig transport
• private og offentlige enheder, der udvikler og leverer bæredygtig mobilitet efter behov, fælles mobilitetstjenester og aktive mobilitetsmuligheder.

Medlemsstaterne kan medtage direkte indkomststøtte til sårbare husstande og transportbrugere i deres planer for at mindske virkningen af prisstigningen på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning. En sådan direkte støtte:

• skal være midlertidig og nedsættes over tid
• må ikke udgøre mere end 37,5 % af planens anslåede samlede omkostninger.

Finansiering

Fonden tildeles højst 65 mia. EUR fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2032. Derudover skal medlemsstaterne bidrage med mindst 25 % af planernes anslåede samlede omkostninger.

Medlemsstaterne kan anmode om overførsel til fonden fra samhørighedspolitikprogrammerne under delt forvaltning som fastsat ved forordning (EU) 2021/1060. Medlemsstaterne kan også overføre op til 15 % af deres tildeling fra fonden til samhørighedspolitikprogrammerne.

Oplysninger

Personer, der modtager støtte fra fonden, skal informeres om, hvor midlerne stammer fra, herunder hvis de drager fordel af disse midler gennem formidlere. Oplysningerne skal omfatte EU’s logo og ordlyden »finansieret af Den Europæiske Union — Den Sociale Klimafond«.

Gennemsigtighed

Kommissionen skal fremsende de planer, som medlemsstaterne har forelagt, og afgørelserne samtidigt og på lige fod til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union uden unødige forsinkelser.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den træder i kraft den 30. juni 2024.

BAGGRUND

Forordningen ændrer artikel 26 (overførsel af midler) i forordning (EU) 2021/1060 — fælles bestemmelser om EU-fonde (2021-2027).

For yderligere oplysninger henvises til:

• Fit for 55 (Det Europæiske Råd — Rådet for Den Europæiske Union)
• Den sociale klimafond (Europa-Kommissionen)
• Spørgsmål og svar — emissionshandel — fastsættelse af en pris på CO₂ (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060 (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 1-51).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32-46).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2003/87/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning) (EUT L 231 af 20.9.2023, s. 1-111).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1-20).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159-706).

Se den konsoliderede udgave.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2021) 102 final af 4.3.2021).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17-75).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1-10).

Se den konsoliderede udgave.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final af 11.12.2019). Tekst offentliggjort i berigtigelse.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1-77).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82-209).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1-3).

Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4-18).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13-35).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 11.12.2023