Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Ved forordning (EU) 2019/2020 fastsættes krav til miljøvenligt design1 med henblik på salg eller ibrugtagning af lyskilder og separate styreanordninger. Den ophæver forordning (EF) nr. 244/2009, (EF) nr. 245/2009 og (EU) nr. 1194/2012.
Ved delegeret forordning (EU) 2019/2015 fastlægges regler om energimærkning af lyskilder. Den supplerer forordning (EU) 2017/1369 om energimærkning og ophæver delegeret forordning (EU) nr. 874/2012.
HOVEDPUNKTER
En lyskilde er et elektrisk drevet produkt, der er beregnet til at udsende, eller som kan udsende, lys, og som anvender glødelys, fluorescens, højtryksudladning eller uorganiske eller organiske lysdioder og omfatter visse højtryksnatriumlyskilder.
Styreanordning er anordninger, der drives med lyskilder med henblik på at omdanne netforsyningen til det elektriske format, der kræves af lyskilden. Dette kan bl.a. bestå i at transformere forsynings- og startspændingen, begrænse driftsstrømmen og strømmen til forvarmning, forhindre koldstart, korrigere effektfaktoren eller mindske elektromagnetisk interferens. Det omfatter ikke strømforsyninger.
Forordning (EU) 2019/2020:
fastsætter i bilag II datoen (), hvor kravene til miljøvenligt design træder i kraft, som omfatter
energieffektivitet
brugsegenskaber
information og mærkning til fagfolk og slutbrugere
fastsætter undtagelser i bilag III for lyskilder og separate styreanordninger, der er specifikt designet til drift
i en potentielt eksplosiv atmosfære
til brug i nødsituationer
i radiologi- og nuklearmedicinske anlæg
i anlæg, udstyr, køretøjer, skibe eller fly til militær- eller civilforsvarsformål
i motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, udskifteligt trukket udstyr, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer
i mobile ikkevejgående maskiner
i udskifteligt udstyr, der er beregnet til at blive trukket
lyskilder og separate styreanordninger i batteridrevne produkter, herunder, men ikke begrænset til, lommelygter, mobiltelefoner med integreret lommelygte, legetøj, der indeholder lyskilder, skrivebordslamper, der udelukkende er batteridrevne
lyskilder til spektroskopi og fotometriske anvendelser
lyskilder og separate styreanordninger på cykler og andre ikke-motoriserede køretøjer
visse andre lyskilder, der er angivet i bilag III, som kun skal opfylde informationskravene i forordningen.
Nationale myndigheder skal anvende de kontrolprocedurer, der er fastlagt i bilag IV i forbindelse med markedstilsyn.
Lyskildemodeller af uorganiske og organiske lysdioder skal underkastes en holdbarhedsprøvning, hvor deres lysstrømsvedligeholdelsesfaktor og overlevelsesfaktor kontrolleres.
I bilag V fastsættes vejledende benchmarks for så vidt angår de miljøaspekter, som blev anset for væsentlige og kvantificerbare, baseret på den bedste tilgængelige teknologi.
Europa-Kommissionen skal gennemgå forordningen i lyset af den teknologiske udvikling og for at vurdere en række aspekter fem år efter forordningens ikrafttrædelse.
I henhold til delegeret forordning (EU) 2019/2015:
skal leverandører af lyskilder sikre, at:
hver lyskilde har et energimærke, der er påtrykt emballagen, i den udformning, der er fastlagt i bilag III
oplysningerne i produktdatabladet og indholdet i den tekniske dokumentation, jf. bilag V og VI, indlæses i produktdatabasen
produktdatabladet stilles til rådighed i trykt form, hvis forhandleren anmoder om det
visuel reklame og teknisk salgsmateriale, herunder teknisk salgsmateriale på internettet, omfatter lyskildemodellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket, jf. bilag VII og VIII
et elektronisk energimærke i den udformning og med de oplysninger, som er angivet i bilag III, stilles til rådighed for forhandlerne
for hver lyskildemodel stilles et elektronisk datablad som angivet i bilag V til rådighed for forhandlerne
efter anmodning fra forhandlere leveres trykte, reskalerede2 produktmærker som selvklæbende mærkater af samme størrelse som det allerede eksisterende energimærke.
Forhandlere skal sikre, at:
Hver lyskilde på salgsstedet er forsynet med det klart synlige energimærke fra leverandøren
energimærket og produktdatabladet medsendes, når der er tale om fjernsalg
enhver visuel reklame eller teknisk salgsmateriale, herunder på internettet, indeholder lyskildemodellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket
eksisterende energimærker på lyskilder på salgssteder dækkes af de reskalerede energimærker senest 18 måneder efter, at denne forordning er taget i anvendelse.
Når en hostingtjenesteudbyder muliggør salg af lyskilder via sit websted, skal tjenesteudbyderen sørge for, at det er muligt at få vist forhandlerens elektroniske energimærke og produktdatablad og oplyse forhandleren om forpligtelsen til at vise dem.
kræver, at parameterværdierne fra produktdatabladet, som fastsat i bilag V i forordning (EU) 2019/2015, indlæses i den offentligt tilgængelige del af produktdatabasen (gælder fra den );
giver forhandlere mulighed for, efter anmodning, at anvende trykte energimærker til reskalering af produkter i form af en selvklæbende mærkat af samme størrelse som det allerede eksisterende energimærke
giver leverandører mulighed for, når en lyskilde bringes i omsætning, at levere den sammen med det eksisterende energimærke indtil og med det reskalerede energimærke fra — leverandøren kan vælge allerede at levere lyskilder, der er bragt i omsætning i perioden fra 1. juli til med det reskalerede mærke, hvis der ikke er bragt lyskilder af samme model eller ækvivalente modeller i omsætning inden : i så fald må forhandleren ikke udbyde disse lyskilder til salg før
giver mulighed for, at eksisterende energimærker på lyskilder på salgssteder erstattes af de reskalerede energimærker på en sådan måde, at de eksisterende energimærker dækkes, herunder når de er trykt på eller fastgjort til emballagen, senest 18 måneder efter, at forordning (EU) 2019/2015 er taget i anvendelse, og reskalerede energimærker vises ikke før den dato.
Forordning (EU) 2017/1369 opstiller rammer for krav til energimærkning af energirelaterede produkter for at gøre det muligt for forbrugerne at vælge mere effektive produkter for at reducere energiforbruget.
Miljøvenligt design: en politik til gennem bedre design at forbedre miljøegenskaberne i hele livscyklussen for produkter, navnlig deres energieffektivitet.
Reskalerede produktmærker: mærker med angivelse af reklassificeret energieffektivitet, således at produkter der tidligere var klassificeret »A+++« til »G« blev erstattet med »A« til »G« for at udjævne det høje antal af de mere energieffektive klasser.
Omgivende produkt: et produkt, der indeholder en eller flere lyskilder og/eller separate styreanordninger. Eksempler på omgivende produkter er lysarmaturer, der kan skilles ad for at muliggøre en separat kontrol af den/de indeholdte lyskilde(r), husholdningsapparater med lyskilde(r) og møbler (hylder, spejle, udstillingsskabe) med lyskilde(r). Hvis et omgivende produkt ikke kan skilles ad med henblik på kontrol af lyskilden og separate styreanordninger, skal hele det omgivende produkt betragtes som en lyskilde.
HOVEDDOKUMENTER
Kommissionen forordning (EU) 2019/2020 af om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af lyskilder og separate styreanordninger hertil i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009, (EF) nr. 245/2009 og (EU) nr. 1194/2012 (EUT L 315 af , s. 209-240).
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2019/2020 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2015 af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af lyskilder og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 (EUT L 315 af , s. 68-101).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af , s. 1-23).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af , s. 10-35).