Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R0126

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2019/126 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

HOVEDPUNKTER

Mål

Som et af EU’s decentraliserede agenturer er det EU-OSHA’s mål at give EU-institutionerne og -organerne, EU-landene, arbejdsmarkedets parter og andre aktører, der beskæftiger sig med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen:

  • relevante tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger og
  • ekspertise vedrørende dette område med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for så vidt angår beskyttelsen af arbejdstageres sikkerhed og sundhed.

Det søger at nå dette mål ved at:

  • styrke og udbrede viden
  • tilvejebringe dokumentation og tjenesteydelser med henblik på politikudformning, herunder forskningsbaserede konklusioner og
  • fremme vidensdeling blandt aktører i Unionen og nationale aktører.

Opgaver

EU-OSHA har med fuld respekt for EU-landenes ansvar til opgave:

  • at indsamle og analysere tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i EU-landene med henblik på at:
    • kortlægge risici og god praksis samt eksisterende nationale prioriteter og programmer
    • levere de nødvendige data til Unionens prioriteter og programmer
    • formidle disse oplysninger til EU-institutionerne og -organerne, EU-landene, arbejdsmarkedets parter og andre aktører, der beskæftiger sig med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
  • at indsamle og analysere oplysninger om forskning vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt andre relaterede forskningsaktiviteter og formidle resultaterne
  • at fremme samarbejde og udveksling af oplysninger og erfaringer mellem EU-landene, herunder oplysninger om uddannelsesprogrammer
  • at bidrage til gennemførelse på nationalt plan af reformer og politikker
  • at indsamle relevante oplysninger fra tredjelande og internationale organisationer og stille sådanne oplysninger til rådighed for dem
  • at levere oplysninger om metoder og hjælpemidler til at gennemføre forebyggende aktiviteter, kortlægge god praksis og fremme forebyggende foranstaltninger, idet der skal tages særligt hensyn til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders specifikke problemer
  • at bidrage til udvikling af EU-strategier og -handlingsprogrammer
  • at fastlægge en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer
  • at gennemføre oplysnings- og kommunikationsaktiviteter og -kampagner.

Organisation

EU-OSHA, der har hjemsted i Bilbao i Spanien, har en bestyrelse og et forretningsudvalg, en administrerende direktør og et netværk.

Bestyrelsen

  • Den består af:
    • en repræsentant fra hvert EU-land
    • en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne i hvert EU-land
    • en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne i hvert EU-land
    • tre repræsentanter for Kommissionen
    • en uafhængig ekspert, der er udnævnt af Europa-Parlamentet.
  • Bestyrelsens primære funktioner er at:
    • udstikke den strategiske retning for EU-OSHA
    • vedtage EU-OSHA’s programmeringsdokument
    • vedtage EU-OSHA’s budget
    • vedtage forretningsordenen (herunder forretningsudvalgets forretningsorden), finansielle bestemmelser, regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og en strategi til bekæmpelse af svig
    • udnævne den administrerende direktør.

Forretningsudvalget

Forretningsudvalget bistår bestyrelsen ved at:

  • forberede dens afgørelser
  • sammen med bestyrelsen tilse passende opfølgning på resultaterne og henstillingerne fra de interne eller eksterne revisionsberetninger samt fra undersøgelser, der foretages af OLAF
  • rådgive den administrerende direktør i gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser med henblik på at styrke tilsynet med den administrative og budgetmæssige forvaltning.

Den administrerende direktør

Den administrerende direktør er ansvarlig for:

  • Ledelsen af EU-OSHA og udførelsen af EU-OSHA’s opgaver og budget
  • at udarbejde et udkast til programmeringsdokument indeholdende et flerårigt og årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1271/2013 om de finansielle regler, der er vedtaget af EU’s agenturer og organer.

Netværk

EU-OSHA’s netværk omfatter:

  • hoveddeltagerne i de nationale trepartsinformationsnetværk, herunder de nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer
  • de nationale kontaktpunkter (sædvanligvis den kompetente myndighed for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i det enkelte EU-land).

Arbejdsprogrammer

Udkastet til programmeringsdokument forelægges for bestyrelsen til godkendelse og derefter for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. januar hvert år.

  • Det flerårige arbejdsprogram fastsætter:
    • den overordnede strategiske programmering, herunder mål
    • forventede resultater og resultatindikatorer
    • ressourceprogrammering, herunder det flerårige budget og personale.
  • Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det flerårige arbejdsprogram og indeholde:
    • detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer
    • en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, herunder planlagte foranstaltninger, der har til formål at øge effektivitet
    • oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hvert tiltag
    • mulige tiltag med henblik på forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer.
  • Begge programmer skal undgå overlapning med arbejde udført af andre EU-agenturer. EU-OSHA koordinerer nøje med to andre trepartsorganer: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop). Det arbejder også tæt sammen med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

Budget

Der udarbejdes hvert regnskabsår et overslag over alle EU-OSHA’s indtægter og udgifter, og de opføres i EU-OSHA’s budget. Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.

  • Indtægtssiden består af:
    • et bidrag fra EU’s almindelige budget
    • frivillige finansielle bidrag fra EU-landene
    • betaling for publikationer og andre tjenester ydet af EU-OSHA
    • bidrag fra tredjelande, der deltager i EU-OSHA’s arbejde.
  • Udgiftssiden omfatter:
    • vederlag til personale
    • administrations- og infrastrukturudgifter
    • driftsudgifter.

Evaluering

Senest den 21. februar 2024 og hvert femte år herefter sikrer Kommissionen, at der foretages en evaluering for at vurdere EU-OSHA’s resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 20. februar 2019.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 58-73).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74-89).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90-105).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42-68).

Rådets afgørelse af 22. juli 2003 om nedsættelse af et rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (EUT C 218 af 13.9.2003, s. 1-4).

seneste ajourføring 27.03.2019

Op