Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D1215

    EU-landenes beskæftigelsespolitikker: retningslinjer (2018)

    Dokumentets juridiske status Dette resumé er blevet arkiveret, fordi det dokument, det vedrører, ikke længere er i kraft eller ikke afspejler den aktuelle situation.

    EU-landenes beskæftigelsespolitikker: retningslinjer (2018)

     

    RESUMÉ AF:

    Afgørelse (EU) 2018/1215 — retningslinjer for EU-landenes beskæftigelsespolitikker

    HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

    Den fastsætter retningslinjer for EU-landene med hensyn til udarbejdelse af deres beskæftigelsespolitikker og fastsættelse af de nationale mål for at sikre samordnede EU-politikker.

    HOVEDPUNKTER

    2018-retningslinjerne har fokus på at:

    Skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft

    EU-landene bør træffe en række foranstaltninger, herunder:

    • at fremme skabelsen af job af høj kvalitet ved at fremme ansvarligt entreprenørskab og reel selvstændig erhvervsvirksomhed
    • aktivt at fremme den sociale økonomi og støtte social innovation
    • at tilskynde til disse innovative arbejdsformer, der skaber jobmuligheder af høj kvalitet
    • at fremme gennemsigtige og forudsigelige lønfastsættelsesmekanismer
    • sammen med arbejdsmarkedets parter at sikre en passende mindsteløn.

    Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer

    EU-landene bør:

    • fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
    • højne det generelle uddannelsesniveau, navnlig blandt de lavest kvalificerede og lærende fra ugunstigt stillede miljøer
    • gennemføre samlede strategier for at forebygge langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed
    • sigte mod at fjerne hindringer for og negative incitamenter til arbejdsmarkedsdeltagelse
    • sikre ligestilling mellem kønnene og øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder
    • tackle løngabet mellem kvinder og mænd.

    Forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale dialog

    EU-landene bør:

    • arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter om principperne om fleksibilitet og sikkerhed og sikre balance mellem rettigheder og forpligtelser
    • effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet
    • give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse
    • fremme mobiliteten blandt lærende og arbejdstagere ud fra en målsætning om at forbedre færdigheder, der øger beskæftigelsesegnetheden, og om fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked
    • sikre en rettidig og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af relevante reformer og politikker

    Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom

    EU-landene bør:

    • fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, ved at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige muligheder for underrepræsenterede grupper på arbejdsmarkedet
    • modernisere de sociale beskyttelsessystemer
    • udarbejde og gennemføre forebyggende og integrerede strategier ved at kombinere
      • tilstrækkelig indkomststøtte
      • rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester, der
      • opfylder individuelle behov
    • sikre et udbud af økonomisk overkommelige og tilgængelige tjenesteydelser af høj kvalitet, såsom
      • førskoleundervisning og børnepasning
      • skolefritidsordning
      • uddannelse
      • træning
      • bolig
      • sundhedsydelser og
      • langtidspleje
    • sikre rettidig adgang til forebyggende og helbredende sundhedspleje og langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet
    • sikre pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

    HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

    Den trådte i kraft den 19. juli 2018.

    BAGGRUND

    HOVEDDOKUMENT

    Rådets afgørelse (EU) 2018/1215 af 16. juli 2018 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 224 af 5.9.2018, s. 4-9).

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1-6).

    Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10-15).

    Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker (EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27-31).

    Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46-51).

    seneste ajourføring 05.03.2019

    Op