Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 32017D1541

Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

Dato for seneste gennemgang:
12/12/2019
Oprindelig oprettelsesdato:
10/03/2020
Udsteder:
Den Europæiske Unions Publikationskontor
Ansvarlig(e) enhed(er):
Generaldirektoratet for Klima

Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

 

RESUMÉ AF:

Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

Beslutning 88/540/EØS om indgåelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

HVAD ER FORMÅLET MED PROTOKOLLEN OG BESLUTNINGEN?

  • Montreal-protokol (til Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget) er en global aftale om beskyttelse af jordens stratosfæriske ozonlag ved at reducere de kemikalier, der nedbryder det. Denne reduktion omfatter både produktion og forbrug af ozonnedbrydende stoffer.
  • Da ozonnedbrydende stoffer også er kraftige drivhusgasser, er reduktionen ligeledes afgørende for begrænsningen af klimaændringer. Til trods for at hydrofluorcarboner (HFC’er) ikke nedbryder ozonlaget, er formålet med protokollen at reducere produktionen og forbruget for at undgå, at ozonnedbrydende stoffer erstattes af HFC’er, der i høj grad bidrager til klimaændringer.
  • Der blev opnået enighed om Montrealprotokollen i 1987, og den trådte i kraft i 1989. Den er blevet ændret flere gange. Den seneste ændring, Kigaliændringen tilskynder til en gradvis reduktion af HFC’er.
  • Emissioner fra HFC’er er omfattet af Parisaftalen, der er godkendt ved afgørelse (EU) 2016/1841. Montrealprotokollen bidrager til at nå målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
  • Beslutning 88/540/EØS giver EU’s juridiske godkendelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget som vedtaget af parterne den 15. september 1987.

HOVEDPUNKTER

  • EU og EU-landene er parter i Wienerkonventionen og Montrealprotokollen.
  • Protokollen indeholder bestemmelser om:
    • kontrolforanstaltninger (artikel 2)
    • beregning af kontrolniveauer (artikel 3)
    • kontrol med handelen med tredjeparter (artikel 4)
    • udviklingslandenes særlige situation (artikel 5)
    • indberetning af data (artikel 7)
    • overtrædelse (artikel 8)
    • finansiel mekanisme
    • teknisk bistand (artikel 10) samt andre emner.
  • De stoffer, der kontrolleres, er angivet i bilag: A (chlorfluorcarboner — CFC’er, haloner), B (andre fuldt halogenerede CFC’er, carbontetrachlorid, methylchloroform), C (hydrochlorofluorocarboner — HCFC’er, hydrobromofluorocarboner — HBFC’er og bromchlormethan), E (methylbromid) og F (HFC’er).
  • Med Montrealprotokollen forudses en reduktion af forbruget og produktionen af ozonnedbrydende stoffer og en trinvis reduktion af HFC’er. Der er forskellige tidsplaner for udviklingslandene (parter omhandlet i artikel 5) og udviklede lande (parter, der ikke er omhandlet i artikel 5) for hver gruppe af stoffer.
  • Tidsplanen omfatter:
    • CFC’er senest den 1. januar 1996 for parter, der ikke er omhandlet i artikel 5, og 1. januar 2010 for parter, der er omhandlet i artikel 5 (med mulige undtagelser)
    • Haloner senest den 1. januar 1994 for parter, der ikke er omhandlet i artikel 5, og senest 1. januar 2010 for parter, der er omhandlet i artikel 5 (med mulige undtagelser)
    • HCFC’er senest den 1. januar 2020 for parter, der ikke er omhandlet i artikel 5, og senest den 1. januar 2030 for parter, der er omhandlet i artikel 5 (med mulige undtagelser), og en lille procentdel kan bruges til service på eksisterende køle- og luftkonditioneringsanlæg (dvs. en godtgørelse på 0,5 % af basisforbruget indtil 1. januar 2030 til service på eksisterende køle- luftkonditioneringsanlæg, der forefindes den 1. januar 2020 for parter, der ikke er omhandlet i artikel 5, og en godtgørelse på 2,5 % af det gennemsnitlige basisforbrug over 10 år 2030-2040 indtil 1. januar 2040 til service på eksisterende køle- og luftkonditioneringsanlæg, der forefindes den 1. januar 2030 for parter, der er omhandlet i artikel 5)
    • For HFC’er er den første reduktion for parter, der ikke er omhandlet i artikel 5, i 2019, mens de fleste parter, der er omhandlet i artikel 5, starter reduktionen i 2024.
  • Artikel 4 i Montrealprotokollen omfatter regler for handel med lande, der ikke er parter i protokollen: Disse forbyder eller begrænser lande, der er parter i protokollen, at handle med kontrollerede stoffer med lande, der ikke er parter i protokollen. Dermed har de til formål at maksimere deltagelse i protokollen. Bestemmelserne fandt oprindeligt anvendelse på de første grupper af ozonnedbrydende stoffer og er med tiden blevet udvidet til at omfatte de yderligere grupper af stoffer, der er kommet med i protokollen i de efterfølgende ændringer til protokollen.
  • Parter i Montrealprotokollen:
    • vedtager procedurer for bestemmelse af foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse og for behandling af parter i tilfælde af overtrædelse
    • har siden 1990 hvert fjerde år vurderet gennemførelsen af kontrolforanstaltningerne, herunder muligheden for at tilføje eller fjerne stoffer fra listen over forbudte stoffer
    • har årlige indberetningsforpligtelser vedrørende hvert af de kontrollerede stoffer. Oplysningerne skal meddeles sekretariatet for protokollen
    • samarbejder om at fremme relevante bedste teknologier, kontrollerer strategier og mulige alternativer til stofferne
    • fremmer teknisk bistand for at hjælpe lande, der ikke er parter i protokollen, med at deltage i og gennemføre protokollen
    • holder møder med regelmæssige mellemrum, der services af sekretariatet
    • leverer midler til gennemførelsen af protokollen, herunder sekretariatets funktion
    • kan meddele deres intention om at opsige protokollen i henhold til betingelserne i artikel 19.

HVORNÅR GÆLDER PROTOKOLLEN, ÆNDRINGERNE OG DE TILHØRENDE BESLUTNINGER FRA?

  • Den oprindelige Montrealprotokol trådte i kraft den 1. januar 1989.
  • Beslutning 88/540/EØF trådte i kraft den 25. oktober 1988.
  • Den første ændring til Montrealprotokollen, vedtaget i London 1990, trådte i kraft den 10. august 1992.
  • Beslutning 91/690/EØF trådte i kraft den 23. december 1991.
  • Den anden ændring til Montrealprotokollen, vedtaget i København 1992, trådte i kraft den 14. juni 1994.
  • Rådets beslutning 94/68/EF trådte i kraft den 14. februar 1994.
  • Den tredje ændring til Montrealprotokollen, vedtaget i Montreal 1997, trådte i kraft den 10. november 1999.
  • Afgørelse 2000/646/EF trådte i kraft den 17. oktober 2000.
  • Den fjerde ændring til Montrealprotokollen, vedtaget i Beijing 1999, trådte i kraft den 25. februar 2002.
  • Afgørelse 2002/215/EF trådte i kraft den 4. marts 2002.
  • Den femte ændring til Montrealprotokollen, vedtaget i Kigali 2016, trådte i kraft den 1. januar 2019.
  • Afgørelse (EU) 2017/1541 har været gældende siden den 18. juli 2017.

BAGGRUND

  • Montrealprotokollen er den hidtil eneste FN-traktat, der er ratificeret af alle lande i verden — alle 197 FN-medlemslande. Den repræsenterer en vigtig milepæl i FN’s historie. Den udvikles over tid i lyset af den videnskabelige, tekniske og økonomiske udvikling. Den omfatter nu næsten 100 menneskeskabte kemikalier, der ødelægger ozonlagets evne til at beskytte mennesker og andet liv mod solens ultraviolette stråler.
  • EU gennemfører protokollen via egen lovgivning, der indeholder strengere og mere ambitiøse foranstaltninger.
  • Selv om protokollen regulerer produktionen af stofferne og handel i store mængder, forbyder forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der ødelægger ozonlaget, f.eks. brugen i produkter og anlæg og regulerer og overvåger stoffer, der ikke er omfattet af protokollen.
  • Desuden omfatter forordning (EU) nr. 517/2014 om om fluorholdige drivhusgasser en ambitiøs reduktion af HFC’er, der startede allerede i 2015, og omfatter ligeledes HFC’er i visse produkter og udstyr. Forordning (EU) nr. 517/2014 indeholder også forbud mod markedsføring af visse nye produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige gasser og omfatter adskillige foranstaltninger, der forhindrer emissioner.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget - erklæring fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 21-28).

Ændring til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 30-40).

Ændring til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 33 af 7.2.1994, s. 3-10).

Ændring til Montrealprotokollen vedtaget på parternes niende møde (EFT L 272 af 25.10.2000, s. 27-28).

Ændring til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 72 af 14.3.2002, s. 20-22).

Ændring til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 236 af 14.9.2017, s. 3-13).

Rådets beslutning 88/540/EØF af 14. oktober 1988 om indgåelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 8-9).

Rådets beslutning 91/690/EØF af 12. december 1991 om indgåelse af ændringen til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, vedtaget i London i juni 1990 af parterne i protokollen (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 28-40).

Rådets beslutning 94/68/EF af 2. december 1993 om indgåelse af fjerde ændring til Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 33 af 7.2.1994, s. 1-2).

Rådets afgørelse 2000/646/EF af 17. oktober 2000 om indgåelse af ændringen til Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 272 af 25.10.2000, s. 26).

Rådets afgørelse 2002/215/EF af 4. marts 2002 om indgåelse af fjerde ændring til Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 72 af 14.3.2002, s. 18-19).

Rådets afgørelse (EU) 2017/1541 af 17. juli 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 236 af 14.9.2017, s. 1-2).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4-18).

Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1-3).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1-30).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1005/2009 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195-230).

seneste ajourføring 12.12.2019

Op