Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R0670

    EU-tilsyn af importen af visse jern- og stålprodukter med oprindelse i visse tredjelande

    Dokumentets juridiske status Dette resumé er blevet arkiveret, fordi det dokument, det vedrører, ikke længere er i kraft eller ikke afspejler den aktuelle situation.

    EU-tilsyn af importen af visse jern- og stålprodukter med oprindelse i visse tredjelande

     

    RESUMÉ AF:

    Gennemførelsesforordning (EU) 2016/670 — om indførelse af forudgående EU-tilsyn af importen af visse jern- og stålprodukter med oprindelse i visse tredjelande

    HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

    Med forordningen indføres en importlicensordning med »forudgående tilsyn« med henblik på at forbedre tilsyn med import af visse jern- og stålprodukter.

    HOVEDPUNKTER

    Anvendelsesområde

    • I forordningens bilag 1 angives koderne for de produkter, der er omfattet af forordningen.
    • Forordningen gælder for import med en nettovægt på mere end 2 500 kilo.

    Generelle EU-regler

    Tilsynsdokument

    • For produkter, der opfylder importreglerne, udstedes et tilsynsdokument af det pågældende EU-land, hvorefter produkterne frit kan omsættes på EU-markedet.
    • Importører skal fremlægge en række oplysninger, herunder:
      • navn og adresse på ansøger
      • beskrivelse af varerne, mængde og værdi
      • handelsdokumenter til bevis for hensigten om at importere, såsom en genpart af salgs- eller købskontrakten eller af proforma-fakturaen.
    • Hvis enhedsprisen ved transaktionen eller den samlede mængde af de varer, der frembydes til import, afviger med mindre end 5 % fra det, der er angivet i tilsynsdokumentet, hindrer det ikke, at de pågældende varer kan overgå til fri omsætning.

    Rapportering

    • EU-landene skal løbende (og mindst månedligt) underrette Europa-Kommissionen om de mængder, der er udstedt tilsynslicens for, i volumen og værdi.
    • De skal ligeledes give meddelelse om uregelmæssigheder eller tilfælde af svig, som de konstaterer, og grunden til, at de har afvist at udstede et tilsynsdokument.

    HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

    Den gælder fra den 30. april 2016 til den 15. maj 2020.

    BAGGRUND

    HOVEDDOKUMENT

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/670 af 28. april 2016 om indførelse af forudgående EU-tilsyn af importen af visse jern- og stålprodukter med oprindelse i visse tredjelande (EUT L 115 af 29.4.2016, s. 37-47).

    Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2016/670 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33-49).

    Se den konsoliderede udgave.

    Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16-33).

    Aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde — Slutakt — Fælleserklæringer — Erklæring fra EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes regeringer — Arrangementer — Godkendt protokollat — Erklæringer fra en eller flere af de kontraherende parter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3-522).

    Se den konsoliderede udgave.

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1-101).

    Se den konsoliderede udgave.

    seneste ajourføring 23.05.2019

    Op