Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0847

    Pengeoverførslers sporbarhed

    Pengeoverførslers sporbarhed

     

    RESUMÉ AF:

    Forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

    HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

    HOVEDPUNKTER

    • Hvad angår anvendelsesområde finder forordningen anvendelse på pengeoverførsler, i enhver valuta, der sendes eller modtages af en betalingsformidler* eller en mellembetalingsformidler*, der er etableret i EU.
    • Betalers betalingsformidler skal levere specifikke oplysninger om både betaler og betalingsmodtager, for eksempel betalingsmodtagers navn og betalingsmodtagers betalingskontonummer, samt kontrollere de leverede oplysningers korrekthed.
    • Betalingsmodtagers betalingsformidler og eventuelle mellembetalingsformidlere skal have indført effektive procedurer, det gør det muligt at opdage, om oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren mangler eller er ufuldstændige. Hvis oplysningerne mangler eller er ufuldstændige, skal betalingsformidlerne have effektive risikobaserede procedurer, således at de kan afgøre, om en pengeoverførsel skal gennemføres, afvises eller suspenderes, hvis de påkrævede oplysninger mangler.
    • Personlige data, der indhentes af betalingsformidlerne, må kun anvendes med henblik på at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og betalingsformidlerne skal sikre disse datas fortrolighed.
    • Ingen registreringer af oplysninger om betalere eller betalingsmodtagere må opbevares længere, end det er nødvendigt for at forebygge, opdage og efterforske hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Denne periode bør være begrænset til fem år, hvorefter alle personlige data bør slettes, medmindre andet er fastsat i national ret.
    • EU-medlemsstaterne skal indføre sanktioner for overtrædelse af denne forordning, der er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.
    • Forordningen er en del af en pakke med lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU, som har til formål at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (det fjerde hvidvaskningsdirektiv) — se resumé.
    • Forordningen er en del af en bred EU-strategi vedrørende bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, som også omfatter arbejdet i:

    Ændring

    • Forordning (EU) 2019/2175 ajourfører forordning (EU) 2015/847 med hensyn til databeskyttelsesaspekter for at tage højde for vedtagelsen af forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse — se resumé).
    • I henhold til forordningen er det også et krav, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fra den 1. januar 2020 overtager opgaven fra de europæiske tilsynsmyndigheder med at udstede retningslinjer til de kompetente myndigheder og betalingsformidlerne om foranstaltninger, der skal træffes i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/847.

    Ophævelse

    Forordning (EU) 2015/847 ophæver forordning (EF) nr. 1781/2006.

    HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

    Den trådte i kraft den 26. juni 2017.

    BAGGRUND

    For flere oplysninger henvises til:

    VIGTIGE BEGREBER

    Betaler. En fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en konto og tillader en pengeoverførsel fra denne konto, eller, hvis der ikke er nogen konto, en fysisk eller juridisk person, der udsteder en betalingsordre.
    Betalingsmodtager. En fysisk eller juridisk person, som er den tiltænkte endelige modtager af pengeoverførslen.
    Pengeoverførsler. En transaktion, der gennemføres elektronisk på en betalers vegne gennem en betalingsformidler med henblik på at stille midler til rådighed for en betalingsmodtager hos en anden betalingsformidler, uanset om betaler og betalingsmodtager er en og samme person.
    Finansiering af terrorisme. Tilvejebringelse eller indsamling af midler med det formål at udføre terrorforbrydelser.
    Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF). Det mellemstatslige organ med ansvar for at udforme og fremme, både på nationalt og internationalt plan, strategier til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
    Betalingsformidler. En fysisk eller juridisk person, som i forretningsøjemed tilbyder pengeoverførselstjenester.
    Mellembetalingsformidler. En betalingsformidler, som hverken er betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler, og som deltager i gennemførslen af en pengeoverførsel.

    HOVEDDOKUMENT

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1-18).

    Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2015/847 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88).

    Konsolideret udgave.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73-117).

    Se den konsoliderede udgave.

    seneste ajourføring 21.10.2021

    Op