This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001R0539
Visumkrav for tredjelandsstatsborgere
Dette referat er arkiveret og vil ikke blive ajourført. Se 'Visumkrav for tredjelandsstatsborgere' for ajourførte oplysninger om dette emne.
Visumkrav for tredjelandsstatsborgere
Denne forordning indeholder en liste over de lande uden for Den Europæiske Union (EU), hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum eller er fritaget for visumkravet, når de passerer EU’s ydre grænser.
DOKUMENT
Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelsen af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.
RESUMÉ
Forordning (EF) nr. 539/2001 fastlægger visumkravene og visumundtagelserne for tredjelandsstatsborgere, der kommer ind i EU med henblik på et kortvarigt ophold. Den fastlægger også undtagelser til de visumkrav og visumfritagelser, som EU-lande må tildele særlige kategorier af personer.
POSITIV- OG NEGATIVLISTE
Forordningen indeholder en fælles liste over lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer en medlemsstats ydre grænser (bilag I eller negativliste). Forordningen indeholder også en liste over de lande, hvis statsborgere er fritaget fra visumkravet (bilag II - positivliste).
Disse lister opdateres jævnligt med de successive ændringer af forordning (EF) nr. 539/2001.
Beslutninger om ændring af listerne træffes med udgangspunkt i en individuel vurdering af ikke-EU-lande, der omfatter kriterier såsom f.eks. ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele (turisme og udenrigshandel), eksterne relationer, herunder overvejelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt regional sammenhæng og gensidighedsprincippet. Disse beslutninger træffes nogle gange som følge af en vellykket dialog om visumliberalisering med de berørte tredjelande.
VISUM TIL KORTVARIGT OPHOLD
Generelt er en indehaver af et visum til kortvarigt ophold, der er udstedt af et af landene i Schengenområdet, berettiget til at rejse i de 26 Schengenlande med ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage.
Visum til ophold i en længere periode udstedes fortsat i henhold til nationale procedurer.
Derudover fastlægger forordningen, at følgende er undtaget fra visumpligten:
UNDTAGELSER FRA VISUMKRAVET
Medlemsstater kan tillade undtagelser eller visumfritagelse for visse grupper af personer, som f.eks. indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller særlige pas, civilt luft- og skibsfartspersonale eller flypersonale og ledsagende personale på nødhjælps- eller redningsflyvninger.
Andre særlige undtagelsestilfælde er anført i forordningen.
GENSIDIGHEDSMEKANISME
Der udløses en mekanisme, således at hvis et tredjeland, der er på positivlisten, indfører visumkrav for statsborgere i et (eller flere) medlemsland(e), skal sidstnævnte informere Kommissionen og Rådet, og der gennemføres en specifik procedure med henblik på at genetablere visumfritagelsen. Hvis dette land stadig håndhæver disse krav efter seks måneder efter offentliggørelse af meddelelsen om situationen med manglende gensidighed, kan Kommissionen foreslå en gensidighedsmekanisme med midlertidig genetablering af et visumkrav for visse kategorier af statsborgere i dette tredjeland. Denne særlige gensidighedsmekanisme gælder for EU som helhed. Hvis et tredjeland således indfører et visumkrav for statsborgere i et EU-land, kan der gives et fælles EU-svar fra alle medlemsstater.
SUSPENDERINGSMEKANISME
På strenge betingelser og efter Kommissionens grundige vurdering giver en anden mekanisme mulighed for midlertidig genindførelse af visumkrav for statsborgere i tredjelande i tilfælde af en nødsituation forårsaget af misbrug af visumfriordningen begået af statsborgere i et tredjeland på positivlisten, hvilket har ført til en væsentlig og pludselig stigning i antallet af:
REFERENCER
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 |
10.4.2001 |
- |
EUT L 81 af 21.3.2001 |
Ændringsretsakt(er) |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Rådets forordning (EF) nr. 2414/2001 |
1.1.2002 |
- |
EUT L 327 af 12.12.2001 |
Rådets forordning (EF) nr. 453/2003 |
2.4.2003 |
- |
EUT L 69 af 13. 3.2003 |
Akt vedrørende vilkårene for tiltrædelse |
1.5.2004 |
- |
EUT L 236 af 23.9.2003 |
Rådets forordning (EF) nr. 851/2005 |
25.6.2005 |
- |
EUT L 141 af 4.6.2005 |
Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 |
1.1.2007 |
- |
EUT L 363 af 20.12.2006 |
Rådets forordning (EF) nr. 1932/2006 |
19.1.2007 |
- |
EUT L 405 af 30.12.2006 |
Rådets forordning (EF) nr. 1244/2009 |
19.12.2009 |
- |
EUT L 336 af 18.12.2009 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1211/2010 |
11.1.2011 |
- |
EUT L 339 af 22.12.2010 |
Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 |
1.7.2013 |
- |
EUT L 158 af 10.6.2013 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 |
19.7.2013 |
- |
EUT L 182 af 29.6.2013 |
Forordning (EU) nr. 1289/2013 |
9.1.2014 |
- |
EUT L 347 af 20.12.2013 |
Forordning (EU) nr. 259/2014 |
28.4.2014 |
- |
OJ L 105 af 8.4.2014 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 |
9.6.2014 |
- |
EUT L 149 af 20.5.2014 |
De ændringer og rettelser, som følger af forordning (EF) nr. 539/2001, er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.
Seneste ajourføring: 12.08.2014