Sukker

Den Europæiske Union (EU) fastlægger fælles regler for visse former for sukker bestemt til konsum i overensstemmelse med den generelle lovgivning, som gælder for levnedsmidler. Reglerne omfatter levnedsmidlernes sammensætning, salgsbetegnelse, mærkning og præsentation.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2001/111/EF af 20. december 2001 om visse former for sukker bestemt til konsum [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 10 af 12.1.2002].

RESUMÉ

Direktiv 2001/111/EF forbedrer mærkningen af visse spiselige sukkerarter med henblik på at forbedre oplysningen af forbrugere og forhindre, at de vildledes af de produkter, de køber. Det berører ikke de almindelige bestemmelser om mærkning af levnedsmidler.

Sukker

I direktiv 2001/111/EF defineres elleve sukkerarter:

• halvhvidt sukker
• sukker eller hvidt sukker
• raffineret sukker eller raffineret hvidt sukker
• flydende sukker
• flydende invertsukker
• sirup af invertsukker
• glucosesirup
• tørret glucosesirup
• dextrosemonohydrat
• dextrose eller dextroseanhydrid
• fruktose.

Hver art har tilsvarende karakteristika for sammensætning og regler vedrørende pakning og mærkning.

Mærkning

Direktiv 2001/111/EF fastlægger særlige bestemmelser for færdigpakkede produkter med en vægt på under 20 g, flydende sukker, invertsukker, som indeholder krystaller, og visse produkter, der indeholder mere end 5 % fruktose. For færdigpakkede produkter med en vægt på under 20 g, er det ikke nødvendigt at angive nettovægten på mærkningen. For flydende invertsukker og sirup af invertsukker, skal mærkningen dog angive indholdet af tørstof og invertsukker. For sirup af invertsukker, som indeholder krystaller i opløsningen, skal mærkningen desuden indeholde betegnelsen krystalliseret. Endelig skal glucosesirup (herunder tørret glucosesirup), som indeholder mere end 5 % fruktose (i tørstofform), mærkes med henholdsvis glucose-fruktosesirup eller fruktose-glucosesirup og tørret glucose-fruktosesirup eller tørret fruktose-glucosesirup, således at det fremgår, om det er glucosekomponenten eller fruktosekomponenten, der er størst.

For de produkter, der er defineret i bilaget, må medlemsstaterne ikke vedtage nationale bestemmelser, der er mere detaljerede, eller som ikke er hjemlet i dette direktiv.

Kontekst

Dette direktiv er en del af programmet om forenkling af visse vertikale direktiver på levnedsmiddelområdet for alene at tage hensyn til de væsentlige krav, som de deri omhandlede produkter skal opfylde, således at de kan bevæge sig frit i det indre marked.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1021/2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF og 2000/36/EF og Rådets direktiv 2001/111/EF, 2001/113/EF og 2001/114/EF, hvad angår de beføjelser, der skal tillægges Kommissionen [Den Europæiske Unions Tidende L 287 af 29.10.2013].

• Denne forordning tilpasser Kommissionens nuværende gennemførelsesbeføjelser, som er fastlagt i de fem såkaldte morgenmadsdirektiver, til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og især til artikel 290, som giver Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter.

Seneste ajourføring: 29.04.2014