Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31991L0271

Rensning af byspildevand

Rensning af byspildevand (indtil 2027)

RESUMÉ AF:

Direktiv 91/271/EØF — rensning af byspildevand

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Direktiv 91/271/EØF har til formål at beskytte miljøet i Den Europæiske Union (EU) mod negative påvirkninger (såsom eutrofiering1) af byspildevand.
  • Det fastlægger fælles EU-regler for opsamling, rensning og udledning af spildevand. Retsakten omfatter også spildevand fra industrier, såsom agroindustrien (for eksempel forarbejdning af levnedsmidler og ølfremstilling).

HOVEDPUNKTER

  • EU’s medlemsstater skal:
    • opsamle og rense spildevand i bymæssige bebyggelser med en befolkning på over 2 000 personer og foretage en sekundær rensning2 af det opsamlede spildevand
    • foretage en mere avanceret rensning i bymæssige bebyggelser med mere end 10 000 personer beliggende i udpegede følsomme områder3
    • sikre, at rensningsanlæggene vedligeholdes korrekt for at sikre tilstrækkelig funktionsduelighed, og at de fungerer under alle normale vejrforhold
    • træffe foranstaltninger til at begrænse forureningen af vandrecipienter for overløb efter voldsomt vejr under ekstreme forhold, såsom usædvanlig kraftig regn
    • overvåge funktionsdueligheden af rensningsanlæg og vandrecipienter
    • overvåge bortskaffelse og genbrug af kloakslam.
  • Udover metoder til overvågning og evaluering af resultater; indeholder bilag I en liste over de generelle krav til:
    • kloaknet
    • udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand, herunder grænseværdier for udledning for anlæggene
    • industrispildevand, der ledes ud i kloaknet i byer.
  • Bilag II beskriver kriterierne for identifikation af følsomme og mindre følsomme områder.

Ophævelse

Direktiv 91/271/EØF vil blive ophævet og erstattet af direktiv (EU) 2024/3019 (se resumé) fra den . Nogle regler vil dog fortsat gælde herefter.

HVORNÅR TRÅDTE DIREKTIVET I KRAFT?

Det trådte i kraft den med flere forskellige gennemførelsesdatoer for de forskellige krav. I 1998 vedtog Kommissionen direktiv 98/15/EF for at tydeliggøre nogle af reglerne, fordi medlemsstaterne fortolkede dem forskelligt. Dette direktiv trådte i kraft den . Der gælder andre frister for lande, der tiltrådte EU fra 2004 og frem. Fristerne fremgår af tiltrædelsestraktaterne for hvert af de pågældende lande.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Eutrofiering. Berigelse af vand med næringsstoffer, der blandt andet medfører øget vækst af alger, som forstyrrer balancen mellem organismerne i vandet og vandets kvalitet.
  2. Sekundær rensning. En proces, som almindeligvis består af biologisk rensning, hvilket sikrer overholdelse af kravene i direktivets bilag I.
  3. Følsomme områder. Naturlige vande, som anses for at være eller kan blive eutrofierede i den nærmeste fremtid, hvis der ikke træffes beskyttelsesforanstaltninger, eller vande, hvor der er behov for mere avanceret behandling for at sikre overensstemmelse med andre EU-direktiver (f.eks. badevandsdirektivet)

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 91/271/EØF af om rensning af byspildevand (EFT L 135 af , s. 40-52).

Efterfølgende ændringer til direktiv 91/271/EØF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Op