21.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 389/60

Ordfører:

Andrés BARCELÓ DELGADO

Medordfører:

Enrico GIBELLIERI

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg:

1.1.1.

anmoder EU-institutionerne om som en hovedprioritet at sikre lige vilkår for stålindustrien;

1.1.2.

glæder sig over meddelelsen fra Kommissionen, der har til formål at se nærmere på de udfordringer, som EU's stålindustri står over for i den nuværende krise, samt at bevare holdbare jobs og vækst i Europa;

1.1.3.

anmoder om en øjeblikkelig genoprettelse af Gruppen på højt plan om stål, da der er specifikke spørgsmål, som ikke kan behandles i den brede Gruppe på højt plan om energiintensive industrier;

1.1.4.

anmoder Kommissionen om, at Gruppen på højt plan om stål, når den genoprettes, vil omfatte Kommissionen, medlemsstaterne, Den Europæiske Investeringsbank, arbejdsmarkedets parter, industrien, fagforeningerne, FoU-teknologiplatformene og kompetencecentrene;

1.1.5.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en køreplan med specifikke gennemførelsesforpligtelser, ressourcer og mål, som vil gøre det muligt at håndtere de trusler og udfordringer, der er beskrevet i analysen;

1.1.6.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en opfølgningsrapport inden for et år om, hvordan de foranstaltninger, der er beskrevet i meddelelsen, er blevet gennemført;

1.1.7.

opfordrer Kommissionen til markant at forstærke og fremskynde effektiviteten af eksisterende defensive handelsinstrumenter for at være i stand til øjeblikkeligt at tage hånd om eksporterende landes illoyale handelspraksis og genskabe lige vilkår;

1.1.8.

anmoder, så længe Kina ikke lever op til EU's fem kriterier (1) for at blive betragtet som en markedsøkonomi, EU-institutionerne om at anvende en atypisk metode i forbindelse med antidumping- og antisubsidieundersøgelser af kinesisk import under henvisning til afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO);

1.1.9.

kræver, at en eventuel ændring i behandlingen af kinesisk import ledsages af passende foranstaltninger for at forhindre, at EU-industrien skades af illoyal handelspraksis;

1.1.10.

påpeger, navnlig for medlemsstaterne, at det er vigtigt at indgå en aftale om pakken, der moderniserer de defensive handelsinstrumenter, da dette vil fremskynde processen og fjerne de såkaldte »WTO+ elementer« fra EU-systemet, navnlig reglen om den laveste told;

1.1.11.

fremhæver, at det er bydende nødvendigt, at reglen om den laveste told for stålprodukter afskaffes, da importtolden på stålprodukter er nul i henhold til EF-toldkodeksen;

1.1.12.

glæder sig over Kommissionens forpligtelse til yderligere at fremskynde vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger. Med hensyn til beregning af skadesmargenen skal den nuværende praksis med at fastsætte målfortjenesten defineres bedre og på en gennemsigtig måde for at sikre, at målfortjenester er realistiske, at de fremmer forskning og udvikling i Europa og at skaden fjernes effektivt;

1.1.13.

anerkender, at genindførelsen af systemet for forudgående tilsyn for bestemte stålprodukter vil hjælpe Kommissionen til på en passende måde at tage hånd om urimelig import med muligheden for som generel praksis at indlede sager på grundlag af en trussel om en skade;

1.1.14.

opfordrer Kommissionen til at registrere importen, før der vedtages midlertidige foranstaltninger, og til at pålægge endelig antidumpingtold og/eller udligningstold med tilbagevirkende kraft tre måneder før vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger i henhold til grundforordningen;

1.1.15.

opfordrer Kommissionen til at anmode om, at andre handelspartnere er fuldt gennemsigtige med hensyn til statsstøtte og indirekte statsstøtte til stålindustrien, og at de forpligter sig til at undgå statslig indgriben, der har til hensigt at støtte stålvirksomheder, som ikke kan overleve på markedsvilkår;

1.1.16.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fastsætte en klar og effektiv metode til at håndtere omstruktureringsprocessen på en socialt bæredygtig måde, der på passende vis opdaterer de tilgængelige instrumenter, således at der tages hensyn til den nuværende globale økonomiske situation og det forhindres, at den forestående konsolidering af EU's stålindustri sker unilateralt og på bekostning af medarbejderne;

1.1.17.

gentager betydningen af at fremme social dialog for at forbedre arbejdstagernes evner til at tilpasse sig nye udfordringer. Dette vil kræve en specifik køreplan og detaljeret tidsplan, som Kommissionen og arbejdsmarkedets parter skal enes om;

1.1.18.

anmoder Kommissionen om at gennemgå de nuværende specifikke regler om statsstøtte for at vurdere den mulige inddragelse af stålindustrien i den generelle ramme;

1.1.19.

opfordrer Kommissionen til, under hensyntagen til Kul- og Stålforskningsfondens særlige forhold, at:

1.1.20.

opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at garantere, at der i forbindelse med reformen af emissionshandelssystemet (ETS) tildeles de mest effektive virksomheder helt gratis kvoter uden restriktioner, hvilket vil give et betydeligt incitament for andre virksomheder til at forbedre deres indsats;

1.1.21.

understreger, at der på en harmoniseret måde skal gives fuld kompensation for indirekte omkostninger, der skyldes den ETS-forårsagede stigning i elpriserne, og ydes støtte til vedvarende energikilder for at undgå den nuværende forvridning af det indre marked;

1.1.22.

anmoder om, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at garantere, at affaldsforsendelser ud af Europa håndteres i fuld overensstemmelse med miljøreglerne og menneskers sundhed;

1.1.23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til — og på en passende måde inden for forordningerne om offentligt udbud at belønne — de frivillige holdbarhedsordninger, som er blevet udviklet af stålindustrien, og som har til hensigt at styrke virksomhedernes forpligtelser over for de nuværende og fremtidige generationer som den bedste måde til at fremme holdbarhedstilgangen på tværs af hele EU's marked.

2.1.

Kommissionen anerkender, at stålindustrien, som tegner sig for 1,3 % af EU's BNP, er grundlaget for mange industrielle sektorers værdikæder og sørger for 328 000 direkte jobs, samt at sektoren har en endnu større indflydelse i form af afledte jobs. Industrien er etableret på tværs af Europa med mere end 500 produktionsanlæg i 24 medlemsstater.

2.2.

Stålsektoren er blevet alvorligt skadet af unfair import i stort omfang, som har presset stålpriserne ned og rejst tvivl om hele sektorens levedygtighed på kort sigt. Situationen kommer lige efter syv års økonomisk krise, som har ramt stålindustrien hårdt og ført til tab af ca. 90 000 direkte jobs.

2.3.

Anlæg, som har overlevet krisen, drives med reduceret personale og med begrænset manøvrerum. Dertil kommer høje energipriser og virkningen af en miljø- og klimapolitik, som udgør yderligere hindringer for den europæiske stålindustris forsøg på at genvinde sin tidligere konkurrenceevne på internationalt plan. Endelig hænger sektorens problemer også sammen med nedskæringspolitikker, som straffer stålindustrien, navnlig på markederne for byggeri, bygningstjenester, transport og infrastruktur.

2.4.

På trods af EU's stålindustris høje teknologiske ydeevne har faldet i efterspørgslen fra nye vækstlande og global overkapacitet, navnlig i Kina, skabt en hidtil uset situation, som kræver usædvanlige og akutte foranstaltninger.

2.5.

I Kina har kombinationen af overkapacitet og illoyal handelspraksis ført til en markant stigning i eksporten, hvilket har destabiliseret de globale stålmarkeder og presset priserne på stål i bund verden over. Da EU-markedet er det mest åbne i verdenen med nultold og ingen tekniske handelshindringer, er det meste af den spirende økonomiske genopretning på markedet blevet absorberet af urimelig import til ekstremt lave priser.

2.6.

Kommissionen har indledt ti nye undersøgelser af illoyal handel relateret til stål. Situationen er langt fra normal, og der er behov for akutte langsigtede foranstaltninger for at håndtere denne udvikling.

2.7.

Beskæftigelsen og investeringen i sektoren er styrtdykket, og hvis der ikke gribes ind, kan flere jobs gå tabt snart.

2.8.

EØSU beklager, at køreplanen for handlingsplanen for stål fra 2013 ikke er blevet opdateret, og at den ser ud til i visse henseender at være kommet ind i en blindgyde.

2.9.

Som EØSU påpegede i sin udtalelse af 11. december 2013 (2), var handlingsplanen for stål fra 2013 (3)»en omfattende handlingsplan for stål«. Desværre kan EØSU ikke sige det samme om den foreliggende meddelelse, som mangler konkrete målsætninger og specifikke mål på kort, mellemlang og lang sigt.

2.10.

EØSU bemærker, at den europæiske handlingsplan for stål blev yderligere udviklet, og foreslog en køreplan for specifikke foranstaltninger for at bevare den europæiske stålindustri.

2.11.

Efter møder i Rådet for konkurrenceevne, Det Europæiske Råd den 17. marts 2016 og G7-mødet i maj 2016 føler EØSU, at den politiske vilje er tydelig, og at tiden nu er inde til at omsætte denne vilje til effektive og passende foranstaltninger for at genskabe lige vilkår i EU's stålindustri.

3.1.1.

EU vil fortsætte med at være den globale forkæmper for åben og fri handel på betingelse af, at handelen foregår under retfærdige markedsvilkår. I mangel på internationale konkurrenceregler er defensive handelsinstrumenter nødvendige for at håndtere de illoyale handelspraksisser, som skader EU-industrien.

3.1.2.

EØSU glæder sig over Kommissionens forpligtelse til yderligere at fremskynde vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger for så vidt angår Kommissionens interne procedurer og med de nødvendige ressourcer. En ændring af den nuværende praksis og gennemførslen af kontrolbesøg efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger kan fremskynde processen, uden at man behøver at ændre grundforordningerne.

3.1.3.

For så vidt angår antisubsidieprocedurer opfordrer EØSU Kommissionen til at udvide undersøgelserne til at omfatte alle subsidieordninger, der afdækkes i forbindelse med en undersøgelse, selv hvis de ikke blev påpeget i den oprindelige klage.

3.1.4.

Kommissionen og EU som helhed skal håndtere problemstillingen om Kinas status som markedsøkonomi på en måde, som ikke underminerer effektiviteten af antidumpingforanstaltningerne. Afsnit 15, litra a), nr. ii), i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO udløber ganske vist i december 2016, men dette bør ikke automatisk og uberettiget give Kina status som markedsøkonomi, hvis landet ikke opfylder kriterierne, der er fastsat i EU's antidumpinggrundforordning.

3.1.5.

EØSU håber, at den konsekvensanalyse, der er i færd med at blive udarbejdet af Kommissionen, vil være omfattende og sektorbaseret, og at den også vil tage hensyn til de specifikke konsekvenser — navnlig for nogle europæiske regioner — af at give Kina status som markedsøkonomi, uden at det ledsages af passende og virkelig effektive foranstaltninger.

3.2.1.

EØSU anerkender Kommissionens indsats i forbindelse med bilaterale eller multilaterale forhandlinger for at nå til enighed om en nedsættelse af kapaciteten samt gennemsigtighed angående statsstøtte. Imidlertid er resultaterne af disse bilaterale og multilaterale forhandlinger utilfredsstillende.

3.2.2.

At håndtere årsagerne til overkapacitet kræver en stærk forpligtelse til periodisk indberetning om statsstøtteordninger og specifikke foranstaltninger, som der er opnået enighed om i OECD- og WTO-regi.

3.2.3.

EØSU håber, at Rådet vil inkludere kapitler om energi og råstoffer i alle nye frihandelsaftalemandater, da dette vil gøre det muligt for Kommissionen at indføre disse kapitler i generelle forhandlinger om hver enkelt frihandelsaftale.

3.2.4.

Derudover skal fuld respekt for civilsamfundsorganisationernes, fagforeningernes og individuelle arbejdstageres rettigheder med hensyn til miljøspørgsmål inkluderes som vigtige punkter i kommende forhandlinger og nye aftaler.

3.2.5.

Kommissionen bør offentliggøre de sager, hvor et land ikke lever op til sine forpligtelser om gennemsigtighed og indberetning af statsstøtte, og betragte dette som ikkesamarbejdsvillig adfærd i forbindelse med defensive handelstiltag.

3.2.6.

Diplomatiske forhandlinger udelukker ikke indførelsen af defensive handelsinstrumenter, hvor der er behov for dem.

4.1.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) skaber supplerende risikovillig kapacitet på markedet men henblik på at støtte levedygtige investeringsprojekter, der er udviklet af europæiske stålvirksomheder. Det er imidlertid beklageligt, at der i øjeblikket ikke er mange virksomheder, som kan opnå adgang til denne fond, da stålmarkedsvilkårene ikke kan garantere et tilstrækkeligt udbytte af investeringer med priserne på et så lavt niveau.

4.2.

Fokus skal være på at skabe rammen for at garantere et tilstrækkeligt udbytte af industrielle investeringer i stålindustrien. I den aktuelle ramme er der masser af midler til rådighed takket være Den Europæiske Centralbanks monetære politik.

4.3.

Investeringer i den europæiske stålindustri skal øges for at modernisere anlæg og udstyr, og forskning i samt udvikling af nye produkter og processer skal fremmes.

5.1.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens meddelelse, men savner en detaljeret handlingsplan for at sikre, at stål forbliver en attraktiv industri for talentfulde unge mennesker. EØSU anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fastsætte en klar og effektiv metode til at styre omstruktureringsprocessen på en socialt holdbar måde, der udnytter alle de instrumenter, der er til rådighed (globaliseringsfonden, strukturfonde osv.), og yderligere sikrer deres fleksibilitet og evne til at håndtere udfordringerne i den hastigt skiftende verdensøkonomi. At fremme social dialog for at styrke arbejdstagernes evner til at tilpasse sig nye udfordringer vil kræve en specifik køreplan og detaljeret tidsplan, som Kommissionen og arbejdsmarkedets parter skal enes om.

5.2.

I henhold til de nuværende regler om statsstøtte har nogle medlemsstater grebet ind for at støtte stålindustrien, hvilket er afgørende for hele fremstillingsindustrien i de senere led af produktionskæden. Denne statslige indgriben er kommet til udtryk på forskellige måder, såsom støtte til forsknings- og udviklingsinvesteringer, energiøkonomiske teknologier og investeringer for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed samt kompensation for indirekte energiomkostninger.

5.3.

For at bevare kompetencerne i et marked i lavkonjunktur er foranstaltninger som delvis arbejdsløshed, »Kurzarbeit« (korttidsarbejde i Tyskland), ordninger for erstatning af personale (»contrato relevo« i Spanien) og solidaritetskontrakter (i Italien) blevet gennemført.

7.1.

Den europæiske teknologiplatform for stål (ESTEP) har etableret vigtige partnerskaber, der inddrager hele den europæiske stålindustri, dens leverandører og kunder (transportindustrien, byggesektoren og energisektoren), SMV'er, private og offentlige forskningsorganer, offentlige myndigheder og repræsentanter for fagforeningerne.

7.2.

Den nye forsknings- og innovationskøreplan, som er foreslået af Kommissionen, er blevet omhyggeligt analyseret af ESTEP's arbejdsgrupper, og dens reviderede dagsorden omfatter allerede emner, som er relevante for stålsektoren.

7.3.

Kul- og Stålforskningsfonden tog succesfuldt over fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 2002. Forskningssamarbejde inden for den europæiske stålsektor, både inden for Kul- og Stålforskningsfonden og rammeprogrammet, er blevet fremmet og styrket gennem de seneste ti år. ESTEP's Mirror Group har repræsentanter fra 20 af de 28 medlemsstater.

7.4.

En væsentlig forudsætning for en konkurrencedygtig stålindustri i Europa er, at man bliver ved med at være på forkant med teknologien ved at opretholde og udvikle EU's stålsektors forsknings- og udviklingskapaciteter. I denne henseende er Kul- og Stålforskningsfonden et væsentligt og unikt instrument. I september 2013 udgav Kommissionen sin overvågnings- og vurderingsrapport, som klart påviser Kul- og Stålforskningsfondens effektivitet.

7.5.

For nylig har GD for Forskning og Innovation af rent administrative årsager besluttet at formindske industriens konsoliderede og væsentlige rolle i forbindelse med Kul- og Stålforskningsfondens programstyring, hvorved fondens direkte forbindelse med industrien bringes i fare. EØSU opfordrer Kommissionen til at ændre denne beslutning.

8.1.

Kommissionen kan ikke tage æren for at have mindsket prisforskellen mellem USA og EU, da dette er sket uden Kommissionens indgriben. Forskellen er stadig uacceptabel og skader EU's stålindustris konkurrenceevne alvorligt.

8.2.

Der bør træffes aktive foranstaltninger for at sikre, at energipriserne ikke underminerer EU's stålindustris konkurrenceevne.

9.1.

EØSU glæder sig over, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 ønsker en balance mellem på den ene side målsætningen om en reduktion af drivhusgasemissionerne og på den anden side sikringen af den europæiske industris konkurrenceevne.

9.2.

Den europæiske stålindustri er den mest miljøvenlige i verden, og EU skal handle for at undgå flytninger af produktionsfaciliteter til tredjelande med lavere miljøstandarder og højere emissioner end i EU.

9.3.

Der bør ikke vilkårligt anvendes en lineær reduktionsfaktor til benchmarks, da dette vil nedsætte andelen af gratis tildelinger af kvoter til niveauer, der er under det teknisk og økonomisk opnåelige.

9.4.

Benchmarkreformen skal have sin rod i realistiske og teknisk og økonomisk opnåelige niveauer med fuld kompensation til de mest effektive virksomheder.

9.5.

Kapitalintensive industrier som f.eks. stålindustrien har behov for et klart og forudsigeligt regelsæt, der er fastsat i god tid, således at en korrekt planlægning af de nødvendige investeringer muliggøres. Alle interessenter skal inddrages i en åben og konstruktiv drøftelse om reformen af EU's ETS-ordning.

9.6.

Innovationsfonden er et værdsat instrument, men det bør ikke reducere andelen af gratis tildelinger af kvoter, der er til rådighed for beskyttelse mod CO2-lækage. Holdbare jobs skal skabes i den nye økonomi, hvor stål er en væsentlig bestanddel. En retfærdig omstilling skal sikre, at der for de arbejdstagere, der bliver påvirket, skabes muligheder for at finde jobs i voksende sektorer, samtidig med at deres arbejdsvilkår og fagforeningsrettigheder garanteres.

9.7.

EØSU insisterer på, at EU's emissionshandelsordning ikke må reformeres på bekostning af arbejdstagerne i stålindustrien. En reform skal forsone EU's ambitiøse klimamål med en fornyet og moderniseret stålindustri og sikre, at den europæiske stålindustri vitaliseres på ny og moderniseres, samtidig med at det bringer os tættere på opfyldelsen af de europæiske klimamål.

10.1.

Genanvendelse er bestemt til fordel for miljøet, og stål er som et permanent materiale ideelt til genanvendelse. Imidlertid er der ikke noget økonomisk belæg for, at genanvendelse nødvendigvis reducerer produktionsomkostningerne: med nogle få undtagelser, forholder det sig faktisk lige omvendt. Hvis genanvendelse udelukkende var en økonomisk aktivitet, var der intet behov for promovering, da enhver økonomisk aktør automatisk ville skifte til genanvendelse selv uden regler for dette.

10.2.

EØSU kan ikke støtte udsagnet om, at kriterierne for affaldsfasens ophør har bidraget til at stimulere en højere efterspørgsel efter genanvendt stål. Anvendelsen af kriterierne for affaldsfasens ophør er begrænset til visse medlemsstater og har i modsætning til Kommissionens påstand ikke bidraget til at forbedre skrotkvaliteten. Den lave gennemførelsesgrad skyldes, at kriterierne pålægger en større administrativ og reguleringsmæssig byrde på den indenlandske skrothandel uden nogen gavn for eller forbedring af genanvendelsesprocessen.

10.3.

Pakken om den cirkulære økonomi indeholder mange gode intentioner, men mangler den ambition, som er nødvendig, hvis man virkelig vil fremme anvendelsen af biprodukter, såsom slagge, uden unødige administrative byrder, som nogle medlemsstater prøver at pålægge. Anvendelsen af biprodukter bidrager betydeligt til at reducere anvendelsen af naturlige ressourcer og dumpingsteder.

10.4.

Stål bliver aldrig forbrugt, men bliver hele tiden omdannet. Anvendelsen af naturlige ressourcer til produktionen af stål er derfor fra første færd en omdannelsesproces, der gør jern tilgængeligt i en mere »praktisk form« for efterfølgende anvendelser (livscyklus), og dermed reduceres presset på naturressourcerne på mellemlang og lang sigt.