Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017DC0741

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om midtvejsevalueringen af programmet for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020- programmet)

COM/2017/0741 final

Bruxelles, den 6.12.2017

COM(2017) 741 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET EMPTY

om midtvejsevalueringen af programmet for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020- programmet)

{SWD(2017) 443 final}
{SWD(2017) 444 final}


1.Indledning

Pericles 2020-programmet (herefter benævnt "programmet") blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 (herefter benævnt "forordningen") 1 for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 2 . Pericles 2020 er et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Budgettet for det aktuelle programs gennemførelse beløber sig til omkring 1 mio. EUR pr. år.

Pericles 2020-programmet erstattede Pericles-programmet. Det første program blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001 for en periode på fire år (1. januar 2002 til 31. december 2005), og det blev forlænget ved Rådets afgørelse 2006/849/EF af 20. november 2006 frem til den 31. december 2013.

Det aktuelle programs overordnede mål er at forebygge og bekæmpe falskmøntneri og svig og således øge konkurrenceevnen i EU's økonomi og sikre de offentlige finansers holdbarhed 3 . Mere specifikt beskytter programmet eurosedler og -mønter mod falskmøntneri og svig ved at støtte og supplere de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og støtte de kompetente nationale myndigheders og EU-myndigheders bestræbelser på indbyrdes og sammen med Kommissionen at opbygge et snævert, løbende samarbejde og en udveksling af bedste praksis, der også, når det er relevant, omfatter tredjelande og internationale organisationer 4 .

I henhold til forordningens artikel 13, stk. 4, skal Kommissionen senest den 31. december 2017 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig midtvejsevaluering (herefter benævnt "evalueringen") af programmet. Evalueringen blev gennemført af en ekstern kontrahent under en rammekontrakt. En tværtjenstlig styringsgruppe oprettet af GD ECFIN bistod evaluator med at sikre kvalitetskontrollen.

Denne meddelelse ledsager et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene og kontrahentens rapport om evalueringen.

Evalueringen dækkede de forskellige former for aktioner, som der blev afsat bevillinger til eller blev gennemført under programmet i 2014, 2015 og første halvdel af 2016.

I overensstemmelse med forordningens artikel 13, stk. 4, behandlede evalueringen bl.a. resultaterne af realiseringen af målene for alle aktioner, relevans, virkning, effektivitet, holdbarhed, merværdi og kohærens under hensyntagen til alle de elementer, der kræves som grundlag for en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af de foranstaltninger eller typer af aktioner, der finansieres gennem programmet. I henhold til evalueringen peger alle resultater i retning af en samlet set positiv vurdering. Evalueringen viser især, at programmet har givet særdeles gode resultater i forhold til alle ovennævnte evalueringskriterier, men at der dog stadig er plads for forbedringer.

2.Vurdering vedrørende en eventuel videreførelse, ændring eller suspension af programmet

Videreførelse af det nuværende program

Kommissionen er af den opfattelse 5 , at programmet bør videreføres, indtil det som planlagt udløber i 2020, og dét på basis af følgende argumenter, der fremhæves i evalueringen:

·Alle foreliggende oplysninger tyder på, at de generelle og specifikke mål er relevante og vil fortsætte med at være det i hele programmets løbetid.

·Programmets aktioner blev typisk gennemført, planlagt og realiseret på en måde, der sikrede de ønskede resultater og havde direkte indflydelse på de operationelle aktiviteter til beskyttelse af euroen.

·En afbrydelse af programmet vil få alvorlige negative følger og i praksis gøre det umuligt at udføre samme slags grænseoverskridende aktiviteter på et sammenligneligt niveau, eftersom programmets merværdi frem for alt ligger i dets evne til at støtte forskellige former for internationalt og tværnationalt samarbejde, der ligger uden for de nationale myndigheders rækkevidde. Som eksempel kan nævnes, at alle berørte parter i EU er enige om, at initiativer såsom indledningen af en dialog (hvor indledende eller foreløbig den måtte være) med de kinesiske myndigheder eller oprettelsen af enheder til bekæmpelse af forfalskninger i Latinamerika ikke ville have være mulige uden støtte fra programmet.

Videreførelse af programmet efter 2020

Baseret på vurderingen i evalueringen støtter Kommissionen 6   endvidere en videreførelse af programmet efter 2020 i betragtning af dets merværdi for EU, langsigtede virkninger og holdbarhed:

·Beskyttelsen af den fælles europæiske valuta som et offentligt gode, der benyttes af 19 EU-medlemsstater og andre lande har en klar tværnational dimension. Derfor rækker beskyttelsen af euroen ud over de enkelte EU-medlemsstaters interesse og ansvar og må per definition sikres på EU-plan. Programmets merværdi for EU ligger i dets fokusering på at støtte et tværnationalt og tværfagligt samarbejde mellem en begrænset gruppe af højt specialiserede nationale myndigheder såsom nationale centralbanker, politi, retslige myndigheder og tekniske laboratorier, som ellers ville være uden for disse nationale myndigheders rækkevidde.

·Holdbarheden i de opnåede resultater vil i høj grad afhænge af en videreførelse af programmet indtil dets udløb og efter 2020. Berørte parter bekræfter, at de ikke ville have været i stand til at udføre de gennemførte tværnationale aktioner uden støtte fra programmet, og at de ikke vil kunne gennemføre lignende aktioner i fremtiden, hvis programmet afbrydes. Desuden vil en afbrydelse af programmet få negative konsekvenser for styrkelsen af de nationale myndigheders institutionelle kapacitet, som udgør programmets kerne.

Videreførelse af programmet efter 2020 som et selvstændigt program

Kommissionen er enig i vurderingen vedrørende videreførelsen af programmet som et selvstændigt program efter 2020.

Afskaffelsen af Pericles 2020 som et selvstændigt program eller en eventuel sammenlægning af det med andre EU-programmer for at opnå stordriftsfordele vil resultere i et tab af specificitet og, hvad der er endnu vigtigere, en betydelig udhuling af ekspertise i et særdeles effektivt system til beskyttelse af euroen. Potentielle besparelser vil ske på bekostning af det nuværende niveau for beskyttelsen af euroen og Kommissionens og de berørte parters evne til at reagere hurtigt på nye trusler. På den anden side opnås der under alle omstændigheder besparelser gennem de fælles aktioner under programmet i modsætning til (potentielle) nationale initiativer.

Desuden er synergieffekten mellem på den ene side forvaltningen af programmet og på den anden side udformningen og gennemførelsen af EU's politik og lovgivning til beskyttelse af euroen (om forebyggelse, håndhævelse og samarbejde) optimal, da en enkelt afdeling i Kommissionen er ansvarlig for alle spørgsmål vedrørende euroen.

3.Det videre forløb

Kommissionen er enig med evalueringen i, at det er et begrænset antal kompetente nationale myndigheder, der søger om finansiering under programmet. De lande, der oftest gennemfører programmets aktioner, er Italien, Frankrig og Spanien.

 

I den henseende noterer Kommissionen også, at Italien, Frankrig og Spanien sammen med Tyskland tegner sig for omkring tre fjerdedele af alle forfalskede euro i omløb, som opdages. Derfor ser de med større bekymring på problemet med euroforfalskninger end andre medlemsstater. Ansøgninger om finansiering under programmet fra kompetente nationale myndigheder i andre medlemsstater er undertiden beskedent på grund af personalemangel eller lavere prioritering. I evalueringen blev det desuden konstateret, at nogle kompetente nationale myndigheder ikke længere er operationelle eller kun deltager formelt i beskyttelsen af euroen.

Kommissionen har allerede taget skridt til at opmuntre kompetente nationale myndigheder til at deltage i større udstrækning gennem en fremmende tilgang. Dette har de seneste to år ført til en stigning i antallet af nationale myndigheder i Bulgarien, Østrig, Portugal og Rumænien, der for første gang søger om finansiering.

Kommissionen er enig med evalueringen i, at de resultatindikatorer, der anvendes i dag, ikke er fuldt ud tilpasset programaktiviteternes kapacitetsopbyggende karakter. Derfor bør det overvejes at erstatte eller i det mindste supplere de nuværende indikatorer med kvalitative indikatorer, der mere præcist afspejler resultaterne af programmets aktioner.

Med hensyn til resultatindikatorerne vil Kommissionen tage den anbefalede ændring op til vurdering ved udarbejdelsen af konsekvensanalysen for en mulig ny generation af programmet inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme.

(1)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) og ophævelse af Rådets afgørelse 2001/923/EF, 2001/924/EF, 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1).

(2)

 Ved Rådets forordning (EU) 2015/768 af 11. maj 2015 blev anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 331/2014 udvidet til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen.

(3)

 Jf. artikel 3 i forordningen.

(4)

 Jf. artikel 4 i forordningen.

(5)

I overensstemmelse med forordningens artikel 13, stk. 4, behandlede evalueringen alle de elementer, der kræves som grundlag for en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af de foranstaltninger eller typer af aktioner, der finansieres gennem programmet.

(6)

I overensstemmelse med forordningens artikel 13, stk. 5, indeholdt evalueringen også en vurdering af programmets langsigtede virkninger og holdbarheden heraf som grundlag for en afgørelse om eventuel videreførelse, ændring eller suspension af ethvert efterfølgende program.

Top