27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/8

1.

Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer, der fremhæver behovet for at udstyre unge med de nødvendige kvalifikationer og kompetencer og at håndtere den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa samt den sammenfattende rapport om midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien (1), der blandt de vigtigste resultater anfører sportssektorens værdifulde rolle som et middel til social samhørighed og inklusion.

2.

EU-arbejdsplanen for sport for 2014-2017 (2), der fremhæver det vigtige bidrag, som sporten yder til de overordnede mål i Europa 2020-strategien, i betragtning af sektorens stærke potentiale til at bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. En af arbejdsplanens tre prioriteter — »sport og samfundet« — understreger sportens sammenhæng med beskæftigelse og uddannelse.

3.

Rådets resolution af 20. juli 2006 om anerkendelse af værdien af ikkeformel og uformel læring på det europæiske ungdomsområde (3) fremhæver, at ikkeformel og uformel læring kan sætte unge i stand til at erhverve mere viden, flere kvalifikationer og kompetencer og bidrage til deres personlige udvikling, sociale inklusion og aktive borgerskab og dermed forbedre deres beskæftigelsesmuligheder, og at arbejdsgiverne, den formelle uddannelsessektor og civilsamfundet generelt bør sørge for at anerkende dette i højere grad.

4.

Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (4), der identificerer muligheder og mekanismer, der giver mulighed for, at viden, kvalifikationer og kompetencer, der er opnået gennem ikkeformel og uformel læring, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at styrke beskæftigelsesegnetheden og mobiliteten samt øge motivationen for livslang læring.

5.

deltagelse i breddeidræt (5) først og fremmest er en fysisk fritidsaktivitet, men at det også har en yderligere merværdi med hensyn til at skabe et sundere og generelt et mere inklusivt og bæredygtigt samfund i Europa. Det kan udvikle positive sociale holdninger og værdier samt personlige kvalifikationer og kompetencer, herunder tværfaglige kvalifikationer (6), f.eks. evnen til at tænke kritisk, tage initiativer, løse problemer og samarbejde (7),

6.

der er behov for at imødekomme de stigende krav til en avanceret videnbaseret økonomi, især med hensyn til udvikling af tværfaglige kvalifikationer og evnen til effektivt at anvende disse kvalifikationer på tværs af forskellige sektorer. I en tid med hurtigt skiftende behov på arbejdsmarkedet værdsætter arbejdsgiverne tværfaglige kvalifikationer højt, men påpeger ofte, at nyansatte mangler disse kvalifikationer,

7.

for så vidt angår sportens bidrag til udvikling af tværfaglige kvalifikationer er der et uudnyttet potentiale, især for unge, da kvalifikationer, der er opnået gennem ikkeformel (8) og uformel læring (9), er værdifulde for den personlige og faglige udvikling, herunder på arbejdsmarkedet og i forbindelse med livslang læring (10),

8.

for så vidt angår anerkendelse af værdien af tværfaglige kvalifikationer, der er opnået gennem ikkeformel og uformel læring via breddeidræt, går de første skridt ud på at øge bevidstheden og skabe synlighed primært blandt deltagerne selv, forældre, frivillige og personale, men også i samfundet som helhed, herunder blandt arbejdsgivere.

9.

sport yder et bidrag til Unionens strategiske mål om vækst, beskæftigelse og social samhørighed, herunder de presserende udfordringer, som Europa står over for lige nu, såsom den vedvarende høje ungdomsarbejdsløshed (11) i Europa. Med henblik på at udvikle det fulde potentiale af sport i denne henseende er det vigtigt at arbejde hen imod en tværsektoriel strategi, der involverer andre politikområder såsom uddannelse, ungdom og beskæftigelse, sociale anliggender og folkesundhed,

10.

ikketraditionelle sportsgrene (12) er ofte særligt attraktive for unge, herunder unge med færre muligheder, og de muligheder, som disse tilbyder, kan undersøges yderligere,

11.

kompetent personale, herunder frivillige, inden for breddeidræt er afgørende for at øge bevidstheden, frigøre merværdien og de fordele, den kan tilbyde med hensyn til at udvikle tværfaglige kvalifikationer.

12.

skabe større bevidsthed blandt interessenter inden for breddeidræt, i samfundet og blandt arbejdsgivere om, at tværfaglige kvalifikationer, der er opnået gennem deltagelse i breddeidræt, har en personlig, social og økonomisk merværdi, der kan anvendes i andre sektorer,

13.

samarbejde og udveksle god praksis med andre relevante sektorer og mellem EU-medlemsstaterne om de positive sider af kvalifikationer, der er opnået uden for det formelle uddannelsessystem gennem ikkeformel og uformel læring inden for breddeidræt,

14.

fremme udviklingen af viden, kvalifikationer og kompetencer hos kompetent personale, herunder frivillige, inden for breddeidræt med henblik på at fremme sociale og uddannelsesmæssige værdier samt tværfaglige kvalifikationer gennem breddeidræt,

15.

tilskynde til innovative partnerskaber mellem formelle og ikkeformelle undervisningsudbydere samt på tværs af ungdoms- og sportssektorer for at udvikle læringsmetoder, der kan være brugbare i breddeidrætssektoren,

16.

fremme selvevaluering af kvalifikationer, især blandt unge, hvilket omfatter tværfaglige kvalifikationer, der er opnået via breddeidræt, samt anvendelse af de mest almindelige pas- og CV-skabeloner vedrørende kvalifikationer, især Europass,

17.

gøre brug af eksisterende ordninger, der skal gøre det muligt at validere kvalifikationer og erfaringer fra ikkeformel og uformel læring inden for sport,

18.

forbedre unges overordnede deltagelse i breddeidræt yderligere, herunder unge med færre muligheder, på nationalt og lokalt plan og udnytte det positive potentiale af ikketraditionelle sportsgrene i denne henseende.

19.

fremme værdien af tværfaglige kvalifikationer, som lærende har opnået gennem breddeidræt, så de kan anvendes effektivt på tværs af sektorer med henblik på beskæftigelse, læringsmobilitet og livslang læring,

20.

anerkende og integrere de positive resultater af tværfaglige kvalifikationer, der er udviklet gennem breddeidrætssektoren, i de nationale og europæiske politikker og strategier vedrørende sport, ungdom, sociale anliggender, sundhed, uddannelse og beskæftigelse,

21.

anerkende og støtte bidrag fra breddeidrætsorganisationer i forbindelse med adgangen til ikkeformelle læringsmuligheder,

22.

undersøge mulighederne for at samarbejde med ungdomssektoren, især med hensyn til:

23.

tilskynde til initiativer bl.a. under den europæiske idrætsuge, hvis det er relevant, vedrørende den uddannelsesmæssige værdi af sport samt dens værdi i forbindelse med styrkelsen af socialt inklusive samfund,

24.

samarbejde om at højne standarderne inden for træning og instruktion og inden for uddannelse af trænere og instruktører samt frivillige ved at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem beslutningstagere og sportsinteressenter,

25.

støtte frivilligt arbejde inden for sport og øge bevidstheden om værdien af frivilligt arbejde inden for sport, navnlig i forbindelse med at erhverve tværfaglige kvalifikationer, anerkende frivilligt arbejde som en betydningsfuld form for ikkeformel læring og ved at styrke unge frivilliges nationale og grænseoverskridende mobilitet,

26.

tilskynde til effektiv brug af EU's finansieringsinstrumenter såsom programmet Erasmus+ som en mulighed for at udvikle tværfaglige kvalifikationer, især blandt unge, samt styrke social inklusion, aktivt medborgerskab og øget deltagelse i breddeidræt,

27.

gøre brug af opfølgningsprocessen i Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring til at behandle spørgsmålet om tværfaglige kvalifikationer, der erhverves gennem sport.

28.

gennemføre en undersøgelse om sportens bidrag til unges beskæftigelsesegnethed i forbindelse med Europa 2020-strategien, herunder aspekter af tværfaglige kvalifikationer, der er opnået gennem deltagelse i breddeidræt,

29.

integrere den sportslige dimension i eksisterende politiske drøftelser og arrangementer vedrørende kvalifikationer med henblik på at øge bevidstheden og undersøge mere konkrete måder til opnåelse af tværfaglige kvalifikationer i og gennem sport,

30.

fortsætte, herunder inden for mandatet af de ekspertgrupper, der er nedsat ved EU-arbejdsplanen for sport, indsamlingen af data, bedste praksis og analysen af den sociale og økonomiske betydning af sport, og af hvordan breddeidræt bidrager til områder såsom beskæftigelse og uddannelse, herunder med fokus på udvikling af personlige og tværfaglige kvalifikationer,

31.

lette udvekslingen af oplysninger og god praksis, effektiv peerlæring og netværkssamarbejde blandt medlemsstaterne, især med hensyn til udvikling af mere tilgængelig, attraktiv og diversificeret breddeidræt, især for unge.

32.

skabe bevidsthed om, især blandt unge og deres forældre, at kvalifikationer, der opnås i og gennem sport, kan have en særlig værdi, der kan anvendes i andre sektorer,

33.

investere i kompetent personale, der anvender de mest tidssvarende metoder i arbejdet, så det er muligt for personalet at drage fuld nytte af de yderligere værdier, sport kan give, herunder kompetenceudvikling,

34.

øge bevidstheden blandt sportspersonale om de positive sider af tværfaglige kvalifikationer, der opnås i sportsaktiviteter gennem ikkeformel og uformel læring, og den generelle sociale og økonomiske merværdi af breddeidræt,

35.

undersøge mulighederne for samarbejde og udveksling af god praksis med ungdomsorganisationer, især med hensyn til anvendelsen af ikkeformelle læringsmetoder og -værktøjer i sportssektoren,

36.

udveksle bedste praksis om, hvordan man kan fremme og diversificere breddeidrætsbevægelsen, og udveksle god praksis med hensyn til at udvikle nye former for breddeidræt, f.eks. ikketraditionelle sportsgrene.