52013DC0122

Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov

1. Indledning

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i EU's økonomi og bidrager i betydelig grad til innovation, vækst og jobskabelse. I EU er 67 % af arbejdsstyrken i den private sektor ansat i en af de ca. 20,7 millioner SMV'er. En nylig undersøgelse har vist, at SMV’erne mellem 2002 og 2010 tegnede sig for 85 % af nettojobskabelsen. Det er et tydeligt udtryk for deres betydning for den økonomiske vækst og jobskabelsen i EU[1].

SMV’erne trives bedst i et erhvervsklima, hvor reguleringen respekterer SMV'ernes specifikke behov, samtidig med at de fastlagte politikmål søges nået. Det er i det indre marked nødvendigt med regulering, som skaber lige konkurrencevilkår og bidrager til at sikre borgernes sundhed og til at beskytte miljøet, arbejdstagerne og forbrugerne. Den er både et middel til at nå målene med de offentlige EU-politikker og til gavn for EU's borgere. Den skal udformes under hensyntagen til SMV'erne.

Lige siden vedtagelsen af EU-loven om små virksomheder ("Small Business Act for Europe (SBA") har det været et fast element i Kommissionens indsats at bestræbe sig på at reducere bureaukratiet og være lydhør over for SMV'erne. Kommissionens meddelelse fra 2011, "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV'er - Tilpasning af EU’s regulering til mikrovirksomhedernes behov", markerer fortsættelsen af denne indsats. Den bygger på "tænk småt først"-princippet, der er omhandlet i SBA, og som kræver, at der ved formulering af lovgivning tages hensyn til konsekvenserne for SMV'er, og at eksisterende lovgivning skal forenkles[2]. Med dette tiltag åbnes der mulighed for, at mikrovirksomheder fritages for regulering, hvis det er berettiget, og for at der indføres mindre tunge ordninger for SMV'er[3]. Af nyere dato er meddelelsen om industripolitikken[4], der anbefalede forenkling af lovgivning og administration, navnlig for SMV'er, og som påpegede betydningen af enkle, stabile og forudsigelige langsigtede rammer for investering i ny teknologi og innovation. I henhold til det nye program for målrettet og effektiv regulering, REFIT, skal identifikation af forenklingsmuligheder, unødvendige reguleringsomkostninger og områder, hvor der kan opnås bedre resultater, endelig indgå som faste og tilbagevendende elementer ved fastlæggelse af politikker og programmering[5].

I denne kommunikation ses der på fremskridtene med hensyn til:

· anvendelse af fritagelser for mikrovirksomheder 

· indførelse af mindre tung regulering for SMV'er

· indførelse af SMV-resultattavlen

· sikring af effektiv regulering.

Den omhandler også de næste skridt, der bliver taget for SMV'er i forbindelse med formulering af politikker og programmering.

2. Fritagelse af mikrovirksomheder for EU-lovgivning

Inden Europa-Kommissionen foreslår nye initiativer eller revisioner af eksisterende EU-lovgivning, skal der foretages et omfattende indledende arbejde. Det starter med offentlig­gørelse af køreplaner, som informerer interessenterne om mulige kommissionsinitiativer, tilgængelig dokumentation og planlagt forberedende arbejde og planlagte konsultationer. Disse køreplaner indeholder oplysninger om den indledende problemdefinition, mål, valgmuligheder og foreløbig evaluering af konsekvenser og forventet tidsplan. Der er tale om offentlige dokumenter, og en række interessenter - f.eks. SMV'er og arbejdsmarkedsparterne - har mulighed for at fremlægge deres synspunkter herom, hvilket de også gør. Køreplanerne angiver også, hvornår og hvordan interessenterne vil blive konsulteret[6]. Kommissionen vurderer de mulige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af alle de af dens forslag, der har betydelige konsekvenser, ved hjælp af konsekvensvurderinger. Der angives heri forskellige måder til løsning af problemerne, heriblandt altid et forslag om opretholdelse af status quo. Konsekvensvurderingerne underkastes uafhængig kvalitetskontrol, inden Kommissionen vedtager sit forslag.

Kommissionens mål med konsekvensvurderingen er at undgå unødvendige reguleringsbyrder. Den analyserer, hvorvidt mikrovirksomheder kan fritages for at være omfattet af det pågældende initiativ uden at være til skade for målet med det potentielle forslag.

Eksempler på SMV-fritagelser, der er vedtaget af EU-lovgiveren, og som er ved at blive implementeret af medlemsstaterne:

o Små forretninger, der sælger elektrisk og elektronisk udstyr, er ikke nødt til at afsætte ekstra plads for at opfylde tilbagetagelsesforpligtelserne under det nye direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr[7]. Tilbagetagelsesforpligtelsen gælder kun detailforretninger med et areal på over 400 m2.

Eksempler på SMV-fritagelser, der er foreslået af Kommissionen og nu er af omfattet af EU-lovgivningsproceduren:

o Producenter, der opererer med mindre end 500 årlige registreringer af nye personbiler, fritages for forpligtelsen til at opstille CO2-mål som omhandlet i Kommissionens forslag til en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 443/2009 om personbilemissioner[8]. 

o Visse kategorier af køretøjer, der anvendes inden for en radius på mindre end 100 km fra virksomhedens hjemsted, foreslås fritaget for anvendelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og dermed for krav vedrørende fartskrivere[9].

o Det foreslås i en ny generel forordning om databeskyttelse[10], at virksomheder med mindre end 250 ansatte ikke behøver at have en databeskyttelsesansvarlig, og at der skal overvejes specifikke foranstaltninger for SMV'er inden for rammerne af Kommissionens delegerede retsakter med sigte på yderligere specificering af kriterier til vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at foretage en konsekvens­analyse vedrørende databeskyttelse.

o SMV'er med mindre end 250 ansatte vil ikke skulle opfylde kravet i Kommissionens forslag om kvinder i virksomhedsbestyrelser[11], ifølge hvilket virksomheder med mindre end 40 % menige bestyrelsesmedlemmer skal anvende gennemsigtige udvælgelsesprocedurer, der er baseret på neutrale udvælgelses­kriterier, med henblik på at nå op på 40 % senest 1. januar 2020.

Konsekvensvurderinger har også vist, at det ikke altid er muligt at fritage mikrovirksomheder. De kan f.eks. ikke fritages, når der er klar dokumentation for, at en fritagelse ville medføre, at man ikke kan virkeliggøre lovgivningens mål, f.eks. at beskytte arbejdstagere eller forbrugere.  De kan ikke fritages for krav i EU-traktaten, der f.eks. vedrører beskyttelse af grundlæggende rettigheder. De kan endelig ikke fritages, hvor lovgivning specifikt er rettet mod små virksomheder som f.eks. "postkasseselskaber"[12], der omgår lovgivning om f.eks. tjenesteydelser og konkurrence. I sådanne tilfælde, hvor mikrovirksomheder ikke kan udelukkes fra lovgivningsforslag, er det nødvendigt at redegøre for analysen og årsagerne i konsekvensvurderingen.

Begrænsninger for eventuelle fritagelser:  

- Hvad angår adressering af det problem, at EU-minimumsstandarder for beskyttelse af arbejdstagere omgås via "postkasseselskaber"[13], var det i forbindelse med direktivet om udstationering af arbejdstagere, klart, at mikrovirksomheder ikke kunne udelukkes. Det var fordi, sådanne postkasseselskaber næsten pr. definition er mikrovirksomheder, og en udelukkelse af dem ville have undermineret foranstaltningens hovedformål: at standse urimelig handelspraksis og dårlig behandling af arbejdstagere.    

- I Kommissionens forslag til en ny forordning om narkotikaprækursorer var det ikke muligt generelt at udelukke mikrovirksomheder, fordi dette ville have gjort det nemt at underminere målet med lovgivningen. Forhandlere kunne have etableret sig som mikrovirksomheder med henblik på at undgå myndighedernes kontrol. Samtidig er den eksisterende lovgivning allerede tilpasset de særlige behov hos mikrovirksomheder, da de eksisterende tærskler gør det muligt for virksomheder, der sælger eller køber narkotikaprækursorer i mængder, der ligger under et vist omfang, at blive fritaget for de fleste forpligtelser.

3. Prioritering af mindre tunge ordninger for SMV’er

Når det ikke er muligt at gøre undtagelser, gøres der en indsats for at skræddersy lovgivningsforslagene til SMV'er, f.eks. ved indførelse af reducerede krav til små virksomheder, reducerede gebyrer osv.[14].

Eksempler på mindre tunge ordninger for SMV'er, der for nylig er blevet vedtaget af EU-lovgiveren og for nylig er trådt i kraft eller er ved at blive implementeret i medlemsstaterne:

- SMV’erne tilskyndes, men er ikke forpligtet til at gennemføre en energirevision i overensstemmelse med det nye direktiv om energieffektivitet (2012/27/EU). Medlemsstaterne kan oprette støtteordninger for SMV'er, herunder hvis de har indgået frivillige aftaler, til at dække omkostninger - både i forbindelse med en energirevision og gennemførelse af meget omkostningseffektive revisionsanbefalinger.

- Mikrovirksomheder kan nu vælge enklere måder til at vise, at engangsbyggevarer, de sælger på markedet, er i overensstemmelse med de relevante produktstandarder som omhandlet i forordning (EU) nr. 305/2011.

Eksempler på SMV-fritagelser, der er foreslået af Kommissionen og nu er af omfattet af EU-lovgivningsproceduren:

- Kommissionen har fremlagt forslag, der skal gøre det nemmere for SMV’erne at deltage i offentlige indkøb. Tilbudsgivere kan i forbindelse med offentlige udbud fremlægge egenerklæringer i stedet for originale dokumenter eller certifikater, som viser deres deltagelsesberettigelse. Kun udbudsvinderen vil blive bedt om at fremlægge originaldokumenter. Der vil blive tilskyndet til at opdele leverancer/opgaver i mindre entrepriser. Sammen med øget anvendelse af e‑udbud vil disse reviderede regler i det foreslåede direktiv om offentlige indkøb[15] gøre det lettere for SMV'er at deltage i kontrakter til en værdi af ca. 18 % af EU’s BNP.

Hertil kommer, at visse dele af EU-lovgivningen lader det være op til de enkelte medlemsstater at afgøre, om de ønsker at indføre mindre tunge ordninger for SMV'erne (f.eks. med hensyn til informering og høring af arbejdstagere[16], fødevarehygiejne[17], affald[18] og årsregnskaber[19]).

4. SMV-resultattavlen

Kommissionen udarbejder en årlig resultattavle[20] dækkende reguleringsinitiativer, der forventes at få betydelig indvirkning på SMV'er. Denne resultattavle gør det muligt for alle interessenter, herunder netværket af nationale SMV-repræsentanter, at identificere, hvor der gennemføres relevant SMV-lovgivning i EU, og hvilke resultater der opnås. Den gør det muligt at følge lovgivningsforløbet fra fremlæggelsen af Kommissionens forslag og videre frem til gennemførelsen i medlemsstaterne. Den identificerer de vigtigste spørgsmål, der er på tale, og angiver stillingtagen i løbet af lovgivningsprocessen. Det markeres, hvis den reguleringsmæssige byrde er øget eller reduceret i de forskellige faser - fra Kommissionens vedtagelse og frem til implementering. Overvågning af gennemførelsen i medlemsstaterne vil gøre det muligt at vurdere resultaterne på det niveau, der direkte berører virksomhederne, i lyset af bedste praksis[21]. Den vil vise, hvordan forskellige tilgange til implementering har indflydelse på de overordnede resultater.

De vigtigste retsakter og lovgivningsforslag, som følges nøje med resultattavlen, er omhandlet i rapporten "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV'er - Tilpasning af EU’s regulering til mikrovirksomheders behov" fra november 2011[22]. Ud af 13 initiativer, der er opført på en liste, har Kommissionen vedtaget 3 forslag[23], som optræder på dette års resultattavle. Rapporten omfatter også andre initiativer, der blev identificeret i 2012, fordi de havde betydelige konsekvenser for SMV'er.

5. Støtte til og høring af SMV'er

5.1       Høring af SMV’er - generelle aspekter

SMV’er og organisationer, som repræsenterer disses interesser, har en interesse i at vide, hvilke nye reguleringsinitiativer, der er under overvejelse i Kommissionen, hvilke konsekvenser de kan få, og hvornår de kan fremsætte deres egne synspunkter i den forberedende fase. De har taget vel imod offentliggørelsen af køreplaner, og mange SMV'er har anmodet om at blive informeret tidligere om kommende høringer. Kommissionen ajourfører sine høringsregler og har planer om at offentliggøre en rullende kalender over planlagte høringer på "Kom til orde i Europa"-webstedet. Den har også etableret en varslingsmekanisme under åbenhedsregisteret for at informere interessenter om køreplaner og kommende konsultationer. 

Med EU-loven om små virksomheder er der også etableret effektive styringsmekanismer, der er baseret på tæt samarbejde med medlemsstaterne og berørte SMV'er. Gennemførelsen af loven om små virksomheder støttes nu af SMV-repræsentanterne - et netværk af repræsenter på højt plan fra medlemsstaterne. Oprettelsen af et enkelt kontaktpunkt for alle spørgsmål vedrørende loven i medlemsstaterne har styrket anvendelsen af dens principper og gør det muligt for medlemsstaterne at udveksle erfaringer med bedste praksis. For at involvere interessenterne direkte deltager repræsentative SMV-erhvervsorganisationer på EU-plan som observatører i netværkets møder. Disse aktiviteter skal sikre, at det i medlemsstaterne bliver en prioritet at reducere reguleringsbyrden gennem øget deling af bedste praksis. Netværket har f.eks. spillet en vigtig rolle med hensyn til at reducere den tid, der er nødvendig for at starte en virksomhed i Europa[24]. Kommissionen har desuden foreslået, at medlemsstaternes udnævnelse af en SMV-repræsentant og gennemførelse af SMV-testen bliver en betingelse for, at medlemsstaterne kan modtage SMV-relateret støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling[25].

Der gennemføres nu også jævnlige årlige møder mellem SMV-organisationer og Kommissionen med henblik på at identificere og overvåge SMV-relevante prioriterede initiativer i Kommissionens arbejdsprogram (se bilag II i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er bilag til denne meddelelse) for så vidt angår konsekvenser for SMV’er. Kommissionen anvender Enterprise Europe-netværket (EEN) til at høre SMV’erne, herunder mikrovirksomheder, umiddelbart om kommende lovgivning (SMV-panelhøring) og for at få deres feedback om den eksisterende EU-lovgivning (SMV feedback-database). Erhvervsorganisationerne og medlemsstaterne ser med tilfredshed på en sådan udvikling, som de finder vigtig for SMV-politikken.

Kommissionen har desuden i 2012 arrangeret konferencer med SMV'er fra Tyskland, Nederlandene, Sverige, Det Forenede Kongerige, Polen og Italien. Disse konferencer gjorde det muligt for erhvervsfolk fra SMV'er at give deres mening til kende om f.eks. arbejdsretlige aspekter, regulering af markedsføring af produkter og den tilhørende proces med fastsættelse af europæiske produktstandarder, der bekræfter produkternes opfyldelse af reguleringskrav, krav til sundhed og sikkerhed, miljø, moms, fødevarehygiejne og mærkning. Konferencerne gav også mulighed for direkte ansigt-til-ansigt-drøftelser og udveksling af detaljerede oplysninger og meningstilkendegivelser. De indsamlede oplysninger vil også komme til at indgå i REFIT-kortlægnings- og programmeringsøvelsen.

Kommissionen hører også jævnligt SMV-arbejdsgiverorganisationer gennem EU-konsultationer af arbejdsmarkedets parter og gennem det arbejde, der gøres i EU-udvalg vedrørende arbejdsmarkedsdialogen. SMV-organisationerne har bidraget aktivt til at definere og implementere arbejdsprogrammet for EU's arbejdsmarkedsparter 2012-2014[26].

SMV-dimensionen er endelig blevet en prioritet for gruppen på højt plan vedrørende administrative byrder (HLGAB), en ekspertgruppe, der blev nedsat i 2007 for at rådgive Kommissionen om reduktion af administrative byrder, der er en følge af EU-lovgivning. Kommissionen forlængede for nyligt gruppens mandat frem til oktober 2014[27]. Gruppen vil rådgive om EU-reguleringsforanstaltninger, der vedtages af Parlamentet og Rådet under programmet for reduktion af administrative byrder, og se på, hvordan de 27 medlemsstater har gennemført disse foranstaltninger. SMV’erne vil blive hørt om, hvorvidt de trufne foranstaltninger har gjort en reel forskel for dem. Denne indsats vil gøre det nemmere at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne om forskellige måder, hvorpå man kan implementere EU-lovgivning, og den vil bidrage til en bedre forståelse af den endelige virkning af de vedtagne foranstaltninger.

5.2       "TOP 10"-høring

I en EU-dækkende åben internetbaseret høring fra oktober til december 2012 opfordrede Kommissionen SMV'er og organisationer, som repræsenterer deres interesser, til at identificere ti områder eller EU-lovgivningsbestemmelser, som de betragter som de mest byrdefulde. De kunne vælge fra en ikke-udtømmende liste eller tilføje punkter på listen. De blev ikke anmodet om at begrunde eller forklare deres valg, selv om nogle valgte at gøre det. De blev heller ikke anmodet om præcist at angive, om byrden var en følge af EU-ret eller national ret. Høringen gjorde det muligt for SMV’erne at give udtryk for eventuelle problemer direkte over for Kommissionen.

Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som indgår i bilaget til denne meddelelse, opsummerer resultaterne af denne høring. Samtlige svar er ved at blive vurderet, og der vil blive fastlagt opfølgende foranstaltninger som led i Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (se afsnit 6 nedenfor)[28].

TOP 10-høringen gav i alt 1 000 svar[29], herunder fra individuelle SMV'er (over 600 svar fra SMV'er baseret i EU, hvoraf 40 % var mikrovirksomheder) og organisationer, der repræsenterer SMV-interesser på forskellige niveauer i EU (næsten 150 svar). Der var reaktioner fra næsten alle medlemsstaterne (mere end halvdelen af svarene kom fra individuelle SMV'er i tre medlemsstater - BE, DE og IT) og også fra visse tredjelande, hovedsageligt Tyrkiet.

Både de politikområder og den EU-lovgivning, som blev taget op af det største antal individuelle SMV'er og organisationer, der repræsenterer SMV'er, står opført i bilag III (se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene i bilaget til denne meddelelse).

REACH (regulering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier - forordning (EF) nr. 1907/2006) var den EU-foranstaltning, som oftest blev nævnt af både individuelle SMV'er og organisationer, der repræsenterer deres interesser. Begge disse kategorier pegede også på: momslovgivning[30], direktivet om produktsikkerhed i almindelighed (direktiv 2001/95/EF), direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv 2005/36/EF) og direktivet om databeskyttelse (direktiv 95/46/EF). Selv om begge kategorier af respondentkategorier identificerede forskellige specifikke lovgivningsforanstaltninger, pegede de generelt på affaldsrelateret lovgivning[31] og arbejdsmarkedsrelateret lovgivning[32]. Lovgivning om udstyr til registrering af køre- og hviletid inden for vejtransport (forordning (EØF) nr. 3821/85), fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (direktiv 2004/18/EF) og den moderniserede toldkodeks (forordning (EF) nr. 450/2008) indtog også en plads i TOP 10.

6. Besvarelser i SMV-høringer

Kommissionen finder, at høringsresultaterne er et vigtigt udtryk for SMV’ernes problemer. Den vil følge op på disse høringer på flere forskellige måder.

Der er allerede iværksat arbejde med flere lovgivningsforanstaltninger, som er identificeret i forbindelse med TOP 10-høringen.  

- REACH (registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier) (forordning (EF) nr. 1907/2006): Der blev afsluttet en revision i 2012, og den blev vedtaget i starten af 2013. Den blev understøttet af et stort antal tematiske undersøgelser med input fra mere end 1 600 virksomheder. Det konkluderes på baggrund af gennemgangen, at anvendelsen af REACH er tilfredsstillende og giver resultater vedrørende alle de mål, der indtil videre kan være genstand for evalueringer[33]. Det påpeges heri imidlertid også, at indsatsen for at nå resultater har været uforholdsmæssigt stor for SMV’erne, og det spørgsmål skal adresseres, eftersom den næste fase med registrering af stoffer frem til 2018 vil omfatte mange flere SMV'er. Kommissionen konkluderer i den forbindelse, at der ikke vil blive foreslået ændringer af den dispositive del af REACH, men den formulerer specifikke anbefalinger til begrænsning af forordningens konsekvenser for SMV'erne. Det skal imidlertid bemærkes, at et forslag om at modulere de gebyrer, der skal indbetales til Det Europæiske Kemikalieagentur, efter virksomhedens størrelse er ved at blive overvejet i forbindelse med en ændring af forordning (EF) nr. 340/2008.

- Fælles merværdiafgiftssystem (moms) (Rådets direktiv 2006/112/EF): Kommissionen har offentliggjort en meddelelse[34] om vejen frem mod et enklere, mere effektivt og velfungerende momssystem. Kommissionen fremlagde i 2012 en pakke med foranstaltninger til at lette indførelsen af en "mini one stop shop" i 2015, således at beskatningen af telekommunikationstjenester, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser bliver mere SMV-venlig ved at lade leverandørerne af tjenesteydelser opfylde deres forpligtelser for hele EU ved at foretage en enkelt momsangivelse og ‑betaling i den medlemsstat, hvor de er etableret. Kommissionen vil skubbe på for at få udbredt anvendelsen af denne one stop shop. En nylig forbedring er, at lovgivningen[35] siden januar 2013 tillader medlemsstaterne at gennemføre en alternativ ordning, som gør det muligt for virksomheder med en årlig omsætning på under 2 000 000 EUR at udskyde indbetalingen af moms til den relevante skattemyndighed, indtil de rent faktisk har modtaget betaling fra deres kunder ("kasseregnskabsordning"). Kommissionen har også stået bag forbedringer af refusionsdirektivet, der skal sikre, at det implementeres som planlagt og letter den elektroniske indsendelse af momsrefusionsanmodninger.

- Direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed: Som led i pakken vedrørende produktsikkerhed og markedsovervågning, der blev vedtaget den 13. februar 2013, foreslår Kommissionen at ophæve direktiv 2001/95/EF og direktiv 87/357/EØF om produkter, der ligner fødevarer, og erstatte dem med en forordning om forbrugerproduktsikkerhed. På grund af emnet for og målet med den foreslåede forordning kan SMV'er ikke fritages for dens krav, fordi beslutninger om beskyttelse af personers sundhed og sikkerhed skal finde anvendelse uanset den pågældende virksomheds størrelse. Pakken indeholder imidlertid klare indikationer på, hvilken betydning Kommissionen tillægger de små virksomheders behov, og den indeholder den vejledning og støtte, der er nødvendig for at kunne efterleve reglerne.

- Procedurer for tildeling af kontrakter om offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (direktiv 2004/18/EF): Kommissionen foreslog i 2011 et nyt direktiv om offentlige indkøb[36], som stadig drøftes inden for rammerne af EU-lovgivningsproceduren i Parlamentet og Rådet. Det vil lette SMV’ers deltagelse i kontrakter, fordi der foretages en betydelig forenkling af procedurerne og herunder anvendes egenerklæringer og tilskyndes til anvendelse af mindre entrepriser.

- Foranstaltninger til fremme af forbedringer af sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rådets direktiv 89/391/EØF): Kommissionen iværksatte i 2012 en bred politikevaluering af relevans, effekt og kohærens for hoveddirektivet og mere end 20 datterdirektiver. Resultaterne ventes at foreligge i 2015.

- EU-lovgivningen om affald: Kommissionen vil i 2013 indlede en omfattende revision af EU’s affaldspolitik og lovgivning vedrørende centrale mål i rammedirektivet om affald, direktivet om deponering af affald og direktivet om emballage og emballageaffald, en efterfølgende evaluering ("kvalitetskontrol") af fem direktiver, der omhandler individuel affaldsproduktion, samt en vurdering af, hvordan problemet med plastaffald kan tackles bedre.

- Direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden (direktiv 2003/88/EF): Kommissionen foretog i 2010 en omfattende gennemgang af dette direktiv og konkluderede på den baggrund, at det var påkrævet at foretage en revision. EU's arbejdsmarkedsparter udtrykte i forbindelse med høringen ønske om at indgå i forhandlinger om betingelserne vedrørende en sådan revision. Arbejdsmarkedsparterne har imidlertid for nylig meddelt, at forhandlingerne er suspenderet, uden at man er nået frem til en aftale. Kommissionen overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan man kan komme videre herfra.

- Lovgivning om udstyr til registrering af køre- og hviletid inden for vejtransport (Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85): Kommissionen foreslog i 2011 en ny forordning[37], som stadig er under drøftelse i Parlamentet og Rådet. SMV'er ville nyde godt af forordningen, fordi visse typer køretøjer, der anvendes inden for en radius på under 100 km fra virksomheden, ikke vil skulle være udstyret med fartskriver.

- Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv 2005/36/EF): Kommissionen fremsatte i 2011 forslag om et nyt direktiv[38], der reviderer det nuværende direktiv. Det er stadig under drøftelse i Parlamentet og Rådet. Det ville være til hjælp for SMV’erne, fordi det letter arbejdstagernes mobilitet ved bl.a. at indføre et europæisk erhvervspas. Erhvervspasset ville gøre det nemmere og hurtigere for de myndigheder i medlems­staterne, som regulerer disse aktiviteter, at gennemføre de formelle procedurer til anerkendelse af erhvervskvalifikationer, der er opnået i andre medlemsstater. Succesen med og timingen af individuelle ansættelser kan have forholdsmæssig større betydning for små virksomheder.

Der vil for det andet blive taget hensyn til resultaterne i forbindelse med fastlæggelse af EU-lovgivning, der gennemføres under det nyligt bebudede program for målrettet og effektiv regulering (REFIT). REFIT sikrer som det første skridt kortlægning af for store byrder på forskellige lovgivnings- og politikområder, uoverensstemmelser, mangler, ineffektive foranstaltninger og kumulative virkninger, således at man kan opnå gevinster på den mest effektive måde. Der vil være opmærksomhed på mulige reguleringsbyrder, der er et resultat af implementeringen af EU-lovgivning på nationalt og regionalt plan. Der tages med programmet hensyn til de særlige træk ved SMV’erne og betydningen af reguleringsmæssig stabilitet, som der er givet udtryk for i mange af SMV-høringerne.

I nogle tilfælde vil resultaterne af kortlægningen gøre det muligt at bekendtgøre, at forslag om revision af lovgivning hurtigt kan iværksættes, fordi det tydeligt fremgår, at der er behov for at gennemføre reguleringsmæssige omkostningsreduceringer/forenklinger. I andre tilfælde kan der være behov for en detaljeret evaluering, fordi det generelt er muligt at forenkle reglerne og reducere reguleringsbyrden, men der er behov for yderligere evaluering. Endelig er der tilfælde, hvor der måske ikke er behov for at foretage umiddelbar opfølgning, f.eks. hvor lovgivningen/lovgivningsområderne anses for at være omkostningseffektive, eller hvor det er for tidligt at evaluere resultaterne/omkostningseffektiviteten.

REFIT vil også sikre koordinering og prioritering af screeningen af den gældende EU-ret, der blev indledt i 2011, med henblik på at styrke "tænk småt først"-princippet og for at identificere mulige yderligere undtagelser eller byrdereduktioner for SMV'er, navnlig mikrovirksomheder.

Der vil blive offentliggjort flerårige REFIT-planer, og interessenter og andre berørte parter vil kunne fremsætte bemærkninger til dem. Det vil således gøre det muligt for interessenterne, herunder SMV'er og mikrovirksomheder, bedre at forstå og yde bidrag til det arbejde, der gøres af Kommissionen.

Der vil med REFIT-kortlægningen og den flerårige planlægning blive taget hensyn til arbejde, som Kommissionen allerede har påtaget sig, enten på grund af lovgivningsmæssige krav i eksisterende EU-lovgivning om undersøgelser, evalueringer eller rapporter eller som resultat af dens eksisterende evalueringsprogram. Kommissionen er mere generelt forpligtet til jævnligt at evaluere, om EU-lovgivningen har nået sine mål, og om der er enklere og billigere måder til at opnå de samme gevinster og nå de samme resultater[39]. Den vil også se på, om SMV'erne finder det nemt at forstå og gennemføre en given lovgivning og på, hvad der eventuelt kan forbedres. Hvor det som led i sådanne evalueringer konstateres, at der er mulighed for at anvende mindre tunge ordninger, kan dette give anledning til mere SMV‑venlig lovgivning, som samtidig opfylder traktatbaserede høringsforpligtelser på specifikke politikområder og tager behørigt hensyn til synspunkterne hos andre relevante berørte parter.

7. De næste skridt

Kommissionen vil fortsat være meget opmærksom på SMV’erne i forbindelse med fastlæggelsen af politikker og revision heraf. REFIT-programmet vil blive gennemført gradvist, og resultaterne, herunder som de fremgår af den årligt offentliggjorte SMV-resultattavle, kan kommenteres af interessenterne. Konsultationer og dialog mellem SMV’erne og Kommissionen vil blive forbedret yderligere gennem SMV-repræsentanterne, øget anvendelse af Enterprise Europe-netværket og SMV-konferencer samt i forbindelse med høringer af arbejdsmarkedets parter. Kommissionen vil yderligere forbedre sin indsamling af oplysninger og vurderinger fra SMV'erne, når den reviderer sine retningslinjer for evaluering og konsekvensvurdering i henholdsvis 2013 og 2014. Dette analytiske arbejde kræver god dokumentation og statistiske data til fuldstændig evaluering af konsekvenserne for SMV'erne.

Styrings- og konsultationsmekanismerne under EU-lovgivningen om små virksomheder kommer til at spille en central rolle i forbindelse med indsatsen for at mindske den reguleringsmæssige byrde for SMV'erne og sikre bred høring og inddragelse af SMV'erne, herunder også medlemsstaterne. Netværket af nationale SMV-repræsentanter vil fortsat i betydeligt omfang bidrage til at overvåge Kommissionens arbejdsprogram for så vidt angår virkningerne for SMV'er og til at sikre, at begrænsningen af den reguleringsmæssige byrde bliver en prioritet i medlemsstaterne gennem øget deling af bedste praksis. Jævnlige møder med SMV-organisationer med henblik på nøje overvågning af anvendelsen af "tænk småt først"-princippet i forbindelse med de kommende prioriterede initiativer fra Kommissionen vil fortsætte. Kommissionen vil fortsætte med at styrke Enterprise Europe-netværket for at øge dets kapacitet til at forklare EU-lovgivning og opnå meningstilkendegivelser fra SMV’erne om EU-lovgivning via SMV-paneler.

Det er en fælles opgave at tage hensyn til SMV-dimensionen.  Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at sikre, at SMV’erne ikke blot opnår fordele gennem EU-lovgivningen, men også, at der ikke skabes unødvendige byrder for SMV'erne i forbindelse med lovgivnings­processen. Medlemsstaterne opfordres til at anvende de eksisterende muligheder i EU-lovgivningen for at lette byrderne for SMV'erne.

__________________________________________________

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

SMV-resultattavle

Prioriterede SMV-områder i Kommissionens arbejdsprogram for 2013

Resultater af Top 10-høringen

[1]       http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/facts-figures-analysis/performance-review/files/supporting-documents/2012/do-smes-create-more-and-better-jobs_en.pdf.

[2]       KOM(2008) 394 endelig, s. 7.

[3]       Kommissionens rapport "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV'er - Tilpasning af EU's regulering til mikrovirksomhedernes behov" (KOM(2011)803).

[4]       COM(2012) 582 final - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning".

[5]       COM(2012) 746 final http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/documents/com_2013_en.pdf.

[6]       På det arbejdsmarkedspolitiske område er det for eksempel i henhold til traktaten obligatorisk at høre arbejdsmarkedets parter, før Kommissionen kan fremlægge forslag.

[7]       Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38.

[8]       Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 443/2009 for at fastlægge betingelserne for at nå 2020-målet om at reducere nye personbilers CO2-emissioner (COM(2012) 393 final).

[9]       Kommissionens forslag til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (KOM(2011) 451).

[10]     COM(2012) 11 final.

[11]     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger af 14.11.2012 (COM(2012) 614 final).

[12]     "Postkasseselskaber" er virksomheder, der er oprettet med det formål at udnytte lovgivningsmæssige smuthuller, og som ikke yder service til kunder, men snarere udgør en facade for tjenester, der leveres af deres ejere.  Sådanne virksomheder er normalt meget små, og "driver" ofte kun en postkasse - deraf navnet.

[13]     Virksomheder, som formelt etableres i en bestemt medlemsstat, der ikke er knyttet sammen med deres aktiviteter, som et middel til at undgå en anden medlemsstats regulering. 

[14]     KOM(2011) 803, s. 6.

[15]     KOM(2011) 896.

[16]     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab.

[17]     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum.

[18]     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald.

[19]     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/6/EU af 14. marts 2012 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angår mikroenheder.

[20]     Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der er bilag til denne meddelelse.

[21]     http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/admin_burden/best_practice_report/best_practice_report_en.htm.

[22]     Se bilag II til Kommissionens meddelelse KOM(2011) 803.

[23] Forslag til revideret forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger (COM(2012) 11 final) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (KOM(2011) 896). Forslaget til et revideret direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr er allerede mundet ud i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).

[24] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/business-environment/start-up-procedures/progress- 2011/index_en.htm.

[25]     COM(2011) 615 final/2.

[26]     http://www.ueapme.com/IMG/pdf/EUSD_work_prog_2012-2014.pdf.

[27]     http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/admin_burden/ind_stakeholders/ind_stakeholders_en.htm.

[28]     COM(2012) 746 final http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/documents/com_2013_en.pdf.

[29]     Samtlige resultater af høringen er blevet offentliggjort på webstedet "Kom til orde i Europa".

[30]     Fælles merværdiafgiftssystem (Rådets direktiv 2006/112/EF), tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (Rådets direktiv 2008/9/EF).

[31]     Overførsel af affald (forordning (EF) nr. 1013/2006), rammedirektivet om affald (direktiv 2008/98/EF) og udarbejdelse af liste over farligt affald (Kommissionens beslutning 2000/532/EF).

[32]     Foranstaltninger til fremme af forbedringer af sikkerhed og sundhed under arbejdet (direktiv 89/391/EØF), direktivet om udstationering af arbejdstagere (direktiv 96/71/EF) og direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden (direktiv 2003/88/EF) blev alle nævnt i høringssvarene. Hvad angår de enkelte SMV'ers og SMV-erhvervsorganisationernes ranking, blev direktiv 89/381/EF placeret som henholdsvis nr. 6 og nr. 3; direktiv 96/71/EF blev placeret som henholdsvis nr. 19 og nr. 8, og direktiv 2003/88/EF blev placeret som henholdsvis nr. 5 og 7.

[33]     COM(2013) 49 final.

[34]     KOM(2011) 851 endelig.

[35]     Direktiv 2010/45/EF.

[36]     KOM(2011) 896 endelig.

[37]     KOM(2011) 451 endelig.

[38]     KOM(2011) 883 endelig.

[39]     COM(2012) 746. Se afsnit 7.