52010DC0415

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 2.8.2010

KOM(2010)415 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Eurodacs centrale enheds virksomhed i 2009

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Eurodacs centrale enheds virksomhed i 2009

INDLEDNING

Anvendelsesområde

I Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (i det følgende benævnt "Eurodac-forordningen")[1] fastsættes det, at Kommissionen en gang om året skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den centrale enheds virksomhed[2]. Denne syvende årsrapport indeholder oplysninger om forvaltningen af systemet og dets resultater i 2009. I rapporten vurderes Eurodacs resultater og omkostningseffektivitet samt kvaliteten af den centrale enheds tjenester.

Udvikling på det retlige og det politiske område

Den 10. september 2009 vedtog Kommissionen det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…] [om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs][3].

Formålet med dette forslag var at tage hensyn til Europa-Parlamentets resolution og resultatet af forhandlingerne i Rådet om det forslag til ændring af Eurodac-forordningen, som blev vedtaget den 3. december 2008[4]. Forslaget åbnede tillige mulighed for, at medlemsstaternes politimyndigheder og retshåndhævende myndigheder samt Europol på visse betingelser kan få adgang til Eurodac for at foretage søgninger som led i udførelsen af deres opgaver i relation til forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre grove strafbare handlinger[5].

EURODACS CENTRALE ENHED[6]

Forvaltning af systemet

På grund af den stigende mængde oplysninger, der skal forvaltes (nogle transaktionskategorier skal opbevares i ti år), den naturlige forældelse af den tekniske platform (leveret i 2001) og uforudsigelige tendenser i Eurodacs transaktionsmængder er Eurodac-systemet ved at blive opgraderet.

Tjenesternes kvalitet og omkostningseffektivitet

Kommissionen har gjort sig umage med at levere kvalitetsservice til medlemsstaterne[7], som er de endelige brugere af Eurodacs centrale enhed[8]. Eurodacs centrale enhed var i 2009 til rådighed 99,42 % af tiden.

Udgifterne til vedligeholdelse og drift af den centrale enhed var i 2009 1 221 183,83 EUR. Udgiftsstigningen i forhold til de foregående år (820 791,05 EUR i 2007, 605 720,67 EUR i 2008) skyldes betalingen af første rate af opgraderingen af Eurodac-systemet samt stigende systemvedligeholdelsesomkostninger.

Samtidig opnåedes der dog visse besparelser gennem en effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer og infrastruktur, som Kommissionen forvalter, bl.a. brugen af S-TESTA-netværket.

Kommissionen tilvejebragte også (via IDABC-programmet[9]) kommunikations- og sikkerhedstjenesterne til udveksling af oplysninger mellem den centrale enhed og de nationale enheder. Disse omkostninger, som de enkelte medlemsstater oprindeligt skulle have afholdt i overensstemmelse med forordningens artikel 21, stk. 2 og 3, blev i sidste ende dækket af Kommissionen, som anvendte de til rådighed stående fælles infrastrukturer og dermed skabte besparelser på de nationale budgetter.

Databeskyttelse og datasikkerhed

I Eurodac-forordningens artikel 18, stk. 2, fastsættes en kategori af transaktioner, der giver mulighed for at foretage såkaldte "særlige søgninger" på anmodning af en person, hvis oplysninger er lagret i den centrale database, for derved at garantere den pågældendes ret til som registreret at få adgang til sine egne oplysninger.

Som det er blevet påpeget i tidligere årsrapporter, skabte det store antal "specielle søgninger" bekymring for, at de nationale myndigheder anvender denne søgefunktion forkert.

Der skete et voldsomt fald i "specielle søgninger" i 2008 (fra 195 i 2007 til 56), og tendensen fortsatte i 2009 (42 "specielle søgninger"[10]), hvorfor antallet i sig selv ikke længere vækker bekymring.

For bedre at kunne kontrollere dette fænomen har Kommissionen i sit forslag til ændring af Eurodac-forordningen dog indføjet et krav til medlemsstaterne om at medsende en kopi af den anmodning om indsigt, som den registrerede har stilet til den kompetente nationale tilsynsmyndighed.

TAL OG RESULTATER

Bilaget til denne årsrapport indeholder tabeller med faktuelle tal fra den centrale enhed for perioden 1.1.2009 – 31.12.2009. Eurodac-statistikkerne tager udgangspunkt i registrerede fingeraftryk af samtlige personer fra alderen 14 år og op, som har indgivet en asylansøgning i medlemsstaterne, som er pågrebet i forbindelse med ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse, eller som anses for at opholde sig ulovligt i en medlemsstat (hvor de kompetente myndigheder finder det nødvendigt at tjekke, om de pågrebne personer tidligere har indsendt en asylansøgning).

Det bør bemærkes, at Eurodac-oplysninger om asylansøgninger ikke kan sammenlignes med de data, som Eurostat udarbejder, da sidstnævnte er baseret på månedlige statistikker fra justits- og indenrigsministerierne. Disse forskelle kan forklares ud fra en række årsager af metodologisk karakter. For det første omfatter Eurostats data alle asylansøgere, dvs. uanset alder. For det andet er Eurostats data indsamlet således, at der sondres mellem personer, der ansøger om asyl i referencemåneden (dette kan også omfatte gentagne ansøgninger), og personer, der ansøger om asyl for første gang.

Vellykkede transaktioner

En "vellykket transaktion" er en transaktion, som den centrale enhed har kunnet behandle korrekt uden afvisning på grund af manglende validering, fingeraftryksfejl eller utilstrækkelig kvalitet[11].

Den centrale enhed modtog i 2009 i alt 353 561 vellykkede transaktioner, hvilket udgør et beskedent fald på 1 % i forhold til 2007 (357 421). Hvad angår antallet af datatransaktioner for asylansøgere ( kategori 1 [12]) fortsatte de to sidste års stigende tendens i 2009. De statistiske data fra Eurodac viser en stigning på 8 % (til 236 936) i forhold til 2008 (219 557).

Tendensen vedrørende antallet af personer, der blev pågrebet i forbindelse med en ulovlig passage af en ydre grænser ( kategori 2 [13]) ændrede sig drastisk i 2009. Efter en stigning på 62,3 % mellem 2007 og 2008 (til 61 945), faldt antallet af transaktioner med 50 % i 2009 (til 31 071). Det er fortsat Italien, Grækenland og Spanien, der indsender langt størstedelen af oplysningerne. Grækenland tegner sig nu for flest transaktioner – faktisk indsendte medlemsstaten 60 % af alle kategori 2-transaktioner i 2009 (18 714 sammenlignet med 20 012 i 2008). Omvendt er der sket et betydeligt fald for Italiens og Spaniens vedkommende: Italien fra 32 052 til 7 300 og Spanien fra 7 068 til 1 994.

I 2009 var der seks medlemsstater (Tjekkiet, Island, Letland, Luxembourg, Norge og Portugal), der ingen kategori 2-transaktioner indsendte. Det problem med forskelle mellem antallet af kategori 2-oplysninger, der indsendes til Eurodac, og andre statistiske kilder vedrørende omfanget af ulovlig passage af grænserne i medlemsstaterne, som Eurodacs statistiske data viste, skyldes højst sandsynlig den vage definition i artikel 8, stk. 1, i Eurodac-forordningen[14]. Dette problem vil blive løst ved hjælp af en præcisering af definitionen i forbindelse med den igangværende ændring af Eurodac-forordningen.

De senere års stigende tendens i antallet af tilfælde, hvor muligheden for at indsende[15] kategori 3 [16]-transaktioner (oplysninger om personer, der er pågrebet, mens de ulovligt opholdt sig på en medlemsstats område), fortsatte i 2009. Efter en stigning på 17,6 % i 2008 (til 75 919) forøgedes antallet af transaktioner med 12,7 % i 2009 (til 85 554). Irland er den eneste medlemsstat, der ikke indsendte kategori 3-transaktioner.

Skønt Eurodac-forordningen ikke indeholder noget krav om kategori 3-søgninger, tilskynder Kommissionen medlemsstaterne til at udnytte denne mulighed, inden de påbegynder tilbagesendelsesprocedurerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. I de tilfælde, der nævnes i Eurodac-forordningen[17], kan en sådan søgning bidrage til at afklare, om den pågældende tredjelandsstatsborger har ansøgt om asyl i en anden medlemsstat, hvortil han/hun kan tilbagesendes i henhold til Dublinforordningen.

"Hit"

Flere samtidige asylansøgninger (kategori 1 over for kategori 1 hit)

Af de i alt 236 936 asylansøgninger, der blev registreret i Eurodac i 2009, udgjorde 23,3 % "flere samtidig ansøgninger" (dvs. to eller flere), hvilket betyder, at i 55 226 tilfælde var fingeraftrykkene for den samme person allerede registreret som en kategori 1-transaktion i den samme eller i en anden medlemsstat. Der er tale om en stigning på 5,8 % sammenlignet med året før. Dette betyder imidlertid ikke, at den pågældende i samtlige tilfælde har indgivet en ny asylansøgning. Det er i nogle medlemsstater praksis at tage fingeraftryk efter "tilbagetagelse" i henhold til Dublinforordningen, hvilket fører til en fordrejning af statistikkerne vedrørende flere samtidige ansøgninger. Når der på ny tages og videregives fingeraftryk for ansøgeren efter dennes ankomst som følge af en overførsel i henhold til Dublinforordningen, giver det et fejlagtigt billede, nemlig at ansøgeren på ny har ansøgt om asyl. Kommissionen har til hensigt at løse dette problem og har i forslaget til ændring af Eurodac-forordningen indført krav om, at overførsler ikke skal registreres som nye asylansøgninger.

Tabel 3 i bilaget viser for de enkelte medlemsstater antallet af asylansøgninger, som svarede til asylansøgninger, der allerede var registreret i enten en anden ("udenlandske hit") eller i den samme ("lokale hit") medlemsstat[18].

Det er tankevækkende, at 38,8 % af alle samtidige ansøgninger var "lokale hit". I Belgien, Cypern, Tjekkiet og Polen drejer det sig endog om over 50 %. Lokale hits viser tilfælde, hvor en person, der tidligere har ansøgt om asyl i en medlemsstat, indgiver en ny asylansøgning i samme medlemsstat, og afspejler dermed begrebet fornyet ansøgning som omhandlet i artikel 32 i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne.

Udenlandske hits giver en idé om asylansøgernes sekundære bevægelser inden for EU. Når der ses bort fra de "logiske" ruter mellem nærliggende medlemsstater havde et stort antal af asylansøgerne i Frankrig (2 012) og i Belgien (959) tidligere indgivet deres ansøgning i Polen, og det højeste antal udenlandske hit i Grækenland (300) og Italien (208) fremkom ved at sammenholde oplysninger om asylansøgere, der i forvejen var registreret i Det Forenede Kongerige. I sidstnævnte tilfælde er strømmene symmetriske, idet et betydeligt antal hit for kategori 1-transaktioner foretaget af Det Forenede Kongerige fremkommer i forbindelse med oplysninger indsendt af Italien (726).

Kategori 1 over for kategori 2 hit

Disse hit giver en idé om, hvilke ruter der benyttes af personer, der ulovligt er indrejst på Den Europæiske Unions område forud for deres ansøgning om asyl. Som de tidligere år fremkommer der flest hit ved at sammenholde disse oplysninger med oplysninger indsendt af Grækenland og Italien og i langt mindre udstrækning af Ungarn og Spanien. Når samtlige medlemsstater tages i betragtning, fremgår det, at i 65,2 % af tilfældene vælger de personer, der pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en grænse, og som senere beslutter at indgive en asylansøgning, at gøre dette i en anden medlemsstat, end den de ulovligt indrejste i. Dette resulterede i 20 363 ansøgninger, en stigning fra sidste år, hvor 35,6 % udgjorde sådanne udenlandske hit, idet der blev indgivet 10 571 ansøgninger i en anden medlemsstat, end den personen ulovligt indrejste i.

De fleste af de personer, der ulovligt indrejste i EU via Grækenland og dernæst rejste videre (12 192), søgte til Norge (2 223), Det Forenede Kongerige 1 805) eller Tyskland (1 516). Af de, der indrejste via Italien og dernæst rejste videre (6 398), søgte de fleste til Schweiz (1 422), Nederlandene (1 075), Norge (1 041) eller Sverige (911). Af de, der indrejste via Spanien og dernæst rejste videre (544), søgte de fleste til Frankrig (254) eller Schweiz (118), mens de fleste af de, der indrejste via Ungarn og dernæst rejste videre (604), søgte til Australien (150), Schweiz (80) eller Tyskland (65).

kategori 3 over for kategori 1 hit

Disse hit giver en idé om, hvor ulovlige indvandrere først ansøgte om asyl, inden de rejste til en anden medlemsstat. Det skal imidlertid erindres, at det ikke er obligatorisk at videregive oplysninger om kategori 3-transaktioner, og at ikke alle medlemsstater gør systematisk brug af denne kontrolmulighed.

De foreliggende oplysninger tyder som i de foregående år på, at personer, der blev pågrebet, mens de ulovligt opholdt sig i Tyskland, oftest tidligere havde ansøgt om asyl i Sverige eller Østrig, og at personer, der blev pågrebet, mens de ulovligt opholdt sig i Frankrig, ofte tidligere havde ansøgt om asyl i Det Forenede Kongerige eller Italien. Efter at have indgivet en asylansøgning i Italien opholder et betydeligt antal personer sig ulovligt i Norge, Tyskland, Frankrig og Nederlandene. Lignende strømme kan tilsyneladende iagttages fra Grækenland, Spanien og Malta i retning af Norge, Tyskland og Nederlandene. Det er værd at bemærke, at gennemsnitligt ca. 25 % af de personer, der ulovligt opholdt sig i en EU-medlemsstat, tidligere havde ansøgt om asyl i en medlemsstat.

Transaktionsforsinkelser

Eurodac-forordningen giver for øjeblikket kun en vag frist for videregivelse af fingeraftryk, hvilket kan forårsage store forsinkelser i praksis. Spørgsmålet er af afgørende betydning, idet forsinkelser i videregivelsen kan føre til resultater, der er i strid med de principper, der ligger til grund for den i Dublinforordningen fastlagte ansvarsfordeling. Spørgsmålet om betydelige forsinkelser mellem optagelsen af fingeraftryk og indsendelsen af dem til Eurodacs centrale enhed er blevet påpeget i de foregående årsrapporter og understreget som et gennemførelsesproblem i evalueringsrapporten.

Den stigende tendens fra året før fortsatte i 2009 med yderligere samlet vækst i antallet af forsinkelser i overførslerne, dvs. tidsrummet fra optagelsen af fingeraftryk til indsendelsen af dem til Eurodacs centrale enhed. Grækenland tegnede sig for den største forsinkelse i videregivelse af kategori 2-oplysninger med 36,35 % dage[19]. Andre medlemsstater med store forsinkelser er Rumænien, Island, Det Forenede Kongerige, Spanien, Slovakiet og Danmark. Kommissionen må gentage, at en forsinket videregivelse kan føre til ukorrekt udpegelse af en medlemsstat som følge af to forskellige scenarier beskrevet i tidligere årsrapporter, nemlig "forkerte hit"[20] og "manglende hit"[21].

Resultatet af forværringen i situationen, hvad angår videregivelsen af fingeraftryk, ses tydeligt i antallet af manglende og forkerte hit.

I 2009 opdagede den centrale enhed 1060 manglende hit, hvilket er en stigning på 230 % i forhold til tallet for 2008 (450). Ifølge statistikkerne for 2007 var der kun 60 manglende hits. Det er slående, at 99 % af de manglende hits i 2009 kan tilskrives Grækenlands forsinkelser i videregivelsen. 290 hit var "forkerte hit" (mod 324 i 2008). 82,8 % heraf skyldtes Danmarks forsinkelser i videregivelsen. På grundlag af disse resultater opfordrer Kommissionen igen indtrængende medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at indsende deres oplysninger omgående i overensstemmelse med artikel 4 og 8 i Eurodac-forordningen.

Kvaliteten af transaktionerne

Gennemsnitligt var niveauet for afviste transaktioner i 2009 for samtlige medlemsstater på 7,87 %, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2008 (6,4 %) og 2007 (6,13 %). I ni medlemsstater var afvisningsprocenten på over 10 %: Nederlandene (19,28 %), Malta, Estland, Luxembourg, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland. 11 medlemsstater havde en afvisningsprocent på over gennemsnittet. Det bør understreges, at afvisningsprocenten ikke afhænger af teknologien eller svagheder i systemet. Årsagerne til de afviste transaktioner er først og fremmest ringe kvalitet af de fingeraftryksbilleder, som medlemsstaterne indsender, menneskelige fejl eller forkert konfigurering af udstyret i den medlemsstat, som indsender fingeraftrykkene. På den anden side bør det også bemærkes, at tallene i nogle tilfælde indeholder flere forsøg på at indsende de samme fingeraftryk, efter at de var blevet afvist af systemet på grund af ringe kvalitet. Selv om Kommissionen erkender, at nogle forsinkelser kan skyldes, at det midlertidigt er umuligt at tage fingeraftryk (beskadigede fingerspidser eller andre helbredsrelaterede forhold, der forhindrer, at der straks tages fingeraftryk), påpeger den igen problemet med de generelt høje afvisningsprocenter, der allerede blev fremhævet i tidligere årsrapporter, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale Eurodac-operatører en særlig uddannelse samt til at konfigurere deres udstyr korrekt for at mindske afvisningsprocenten.

KONKLUSIONER

Eurodacs centrale enhed tilvejebragte igen i 2009 meget tilfredsstillende resultater for så vidt angår hastighed, søgningsresultater, sikkerhed og omkostningseffektivitet.

Desuden er antallet af kategori 1-transaktioner registreret i Eurodac steget. Antallet af kategori 2-transaktioner faldt med 50 %, hvorimod antallet af kategori 3-transaktioner steg med 12,7 %.

For store forsinkelser i overførslen af oplysninger til Eurodacs centrale enhed vækker fortsat bekymring.

Tabel 1: Eurodacs centrale enhed, status over databaseindholdet pr. 31.12.2009

[pic]

Tabel 2: Vellykkede transaktioner til Eurodacs centrale enhed i 2009

[pic]

Tabel 3: Fordelingen af hit - kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger i 2009

[pic]

Tabel 4: Fordelingen af hit - kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 2-oplysninger i 2009

[pic]

Tabel 5: Fordelingen af hit - kategori 3-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger i 2009

[pic]

Tabel 6: Afviste transaktioner i 2009 (i %)

[pic]

Tabel 7: Gennemsnitlig længde af tidsrummet fra optagelsen af fingeraftryk til indsendelsen af dem til Eurodacs centrale enhed i 2009

[pic]

Tabel 8: Forkerte hit i 2009, kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger

[pic]

Tabel 9: Fordeling af manglende hit i 2009 for kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 2-oplysninger på grund af forsinket indsendelse af kategori 2-oplysninger

[pic]

Tabel 10: Fordeling i 2009 af hit over for blokerede sager (artikel 12 i forordning (EF) nr. 2725/2009)

[pic]

Tabel 11: Antallet af kategori 9–sager fordelt på medlemsstater i 2009

[pic]

[1] EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.

[2] Artikel 24, stk. 1, i Eurodac-forordningen.

[3] KOM(2009) 342 endelig.

[4] Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinforordningen, KOM(2008) 825.

[5] Et forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse (KOM(2009) 344 endelig af 10.9.2009) blev vedtaget samtidigt, men bortfaldt, da traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde trådte i kraft og søjlestrukturen dermed afskaffedes.

[6] En generel beskrivelse af Eurodacs centrale enhed samt definitioner på de forskellige former for transaktioner, der behandles i den centrale enhed og på de hits, der kan forekomme, findes i den første årsrapport om Eurodacs centrale enheds virksomhed. Se arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Første årsrapport til Rådet og Europa-Parlamentet om Eurodacs centrale enheds virksomhed, SEK(2004) 557, s. 6.

[7] Samtlige EU-medlemsstater samt Norge, Island og Schweiz anvender Dublin- og Eurodac-forordningerne, hvorfor begrebet "medlemsstater" i denne rapport dækker de 30 stater, der bruger Eurodac-databasen.

[8] Tjenesterne omfatter ikke blot den centrale enheds direkte tjenester (f.eks. matchingkapacitet, lagring af oplysninger osv.), men også kommunikations- og sikkerhedstjenester vedrørende videregivelsen af oplysninger mellem den centrale enhed og de nationale adgangspunkter.

[9] IDABC – Interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere – er et fællesskabsprogram, der forvaltes af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi.

[10] 31 % heraf blev foretaget af den samme medlemsstat, nemlig Frankrig.

[11] Tabel 2 i bilaget viser vellykkede transaktioner pr. medlemsstat fordelt på kategorier mellem 1. januar 2009 og 31. december 2009.

[12] Fingeraftryk (aftryk af samtlige ti fingre) af asylansøgere opbevares med henblik på sammenligning med fingeraftryk af alle andre asylansøgere, der tidligere har indgivet deres ansøgning i en anden medlemsstat. De samme oplysninger sammenlignes også med kategori 2-oplysninger (se nedenfor). Kategori 1-oplysninger opbevares i ti år bortset fra enkelte specifikke tilfælde, der er fastlagt i forordningen (f.eks. en person, der opnår statsborgerskab i en af medlemsstaterne), idet oplysningerne for den pågældende i sådanne tilfælde slettes.

[13] Oplysninger om udlændinge, der blev pågrebet i forbindelse med en ulovlig passage af en ydre grænser, og som ikke blev afvist. Disse oplysninger (aftryk af samtlige ti fingre) indsendes udelukkende til lagring med henblik på sammenligning med asylansøgeroplysninger, der efterfølgende indsendes til den centrale enhed. Disse oplysninger opbevares i to år bortset fra tilfælde, hvor de slettes øjeblikkeligt, når den pågældende opnår opholdstilladelse, forlader medlemsstatens område eller opnår statsborgerskab i en af medlemsstaterne.

[14] "Medlemsstaterne optager i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention og i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder omgående fingeraftryk af samtlige fingre af alle udlændinge, der er fyldt 14 år, og som pågribes af de kompetente kontrolmyndigheder i forbindelse med ulovlig passage af grænsen til den pågældende medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen efter at være kommet fra et tredjeland, og som ikke afvises ."

[15] Og dermed kunne sammenligne oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som pågribes, mens de opholder sig ulovligt på en medlemsstats område med tidligere registrerede fingeraftryk for asylansøgere.

[16] Oplysninger vedrørende udlændinge, som opholder sig ulovligt i en medlemsstat. Disse oplysninger, som ikke lagres, sammenholdes med oplysninger om asylansøgere lagret i den centrale database. Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil videregive oplysninger i denne kategori.

[17] Artikel 11: "(...) Generelt er der grund til at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat, når: a) udlændingen erklærer, at han/hun har indgivet en asylansøgning, men ikke oplyser, i hvilken medlemsstat ansøgningen er indgivet, b) udlændingen ikke anmoder om asyl, men nægter at lade sig sende tilbage til sit hjemland med den begrundelse, at det ville bringe ham/hende i fare, eller c) udlændingen på anden måde forsøger at forhindre udsendelse ved at nægte at medvirke til fastlæggelsen af sin identitet, navnlig ved ikke at vise identitetspapirer eller ved at vise falske identitetspapirer."

[18] Statistikkerne vedrørende lokale hit i tabellerne svarer ikke nødvendigvis til de hitresultater, der videregives af den centrale enhed og registreres af medlemsstaterne. Årsagen er, at medlemsstaterne ikke altid anvender den mulighed, der er indeholdt i artikel 4, stk. 4, hvor den centrale enhed anmodes om at foretage en søgning i deres egne oplysninger, der allerede er lagret i den centrale database. Selv når en medlemsstat ikke gør brug af den mulighed, skal den centrale enhed imidlertid af tekniske årsager altid foretage en sammenligning med samtlige oplysninger (nationale og udenlandske), der er lagret i den centrale enhed. I disse konkrete tilfælde vil den centrale enhed, selv hvis der findes en match over for nationale oplysninger, simpelthen svare "intet hit", fordi medlemsstaten ikke bad om sammenligningen af de indsendte oplysninger med egne oplysninger.

[19] Den årlige gennemsnitlige forsinkelse i videregivelse af kategori 1-oplysninger for medlemsstaten med de største forsinkelser.

[20] Scenariet med et såkaldt " forkert hit " betyder, at en tredjelandsstatsborger indgiver en asylansøgning i en medlemsstat (A), hvis myndigheder tager den pågældendes fingeraftryk. Mens disse fingeraftryk stadig venter på at blive videregivet til den centrale enhed (kategori 1-transaktion), kan den pågældende allerede indfinde sig i en anden medlemsstat (B) og igen ansøge om asyl . Hvis medlemsstat B indsender fingeraftrykkene først, bliver de fingeraftryk, der indsendes af medlemsstat A, registreret i den centrale database senere end fingeraftrykkene indsendt af medlemsstat B, og en sammenholdelse af oplysninger indsendt af medlemsstat B med oplysninger indsendt af medlemsstat A vil dermed resultere i et hit. Medlemsstat B vil således blive anset for at være ansvarlig i stedet for medlemsstat A, hvor der først blev indgivet en asylansøgning.

[21] Scenariet med det såkaldte " manglende hit " betyder, at en tredjelandsstatsborger pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en grænse , og den pågældendes fingeraftryk tages af myndighederne i den medlemsstat (A), som den pågældende er indrejst i. Mens disse fingeraftryk stadig venter på at blive videregivet til den centrale enhed (kategori 2-transaktion), kan den pågældende allerede indfinde sig i en anden medlemsstat (B) og igen ansøge om asyl . Ved den lejlighed tages den pågældendes fingeraftryk af myndighederne i medlemsstat (B). Hvis denne medlemsstat (B) indsender fingeraftrykkene (kategori 1-transaktion) først, vil den centrale enhed først registrere en kategori 1-transaktion, og medlemsstat (B) vil behandle ansøgningen i stedet for medlemsstat (A). Når en kategori 2-transaktion modtages på et senere tidspunkt, vil der ikke være tale om noget hit, idet der ikke kan søges på kategori 2-oplysningerne.