EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008DC0703

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Fuldt udbytte af det indre marked gennem øget administrativt samarbejde {SEC(2008)2743}

/* KOM/2008/0703 endelig udg. */

52008DC0703

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Fuldt udbytte af det indre marked gennem øget administrativt samarbejde {SEC(2008)2743} /* KOM/2008/0703 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 6.11.2008

KOM(2008) 703 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Fuldt udbytte af det indre marked gennem øget administrativt samarbejde

{SEC(2008)2743}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Fuldt udbytte af det indre marked gennem øget administrativt samarbejde

Statusrapport om informationssystemet for det indre marked (IMI)

(EØS-relevant tekst)

1. INDLEDNING

Hver dag nyder borgere og virksomheder i EU godt af det indre markeds mange fordele. De kan sælge deres tjenester og produkter på tværs af grænserne og etablere sig lokalt på andre markeder. EU-borgere har adgang til tjenester i alle de andre medlemsstater. De kan også tage arbejde i en anden medlemsstat som farmaceut, tandlæge, lærer eller andet, fordi deres erhvervskvalifikationer anerkendes i hele EU.

Det er lige præcis det, det indre marked handler om – et område uden grænser, hvor virksomheder kan trives, og borgerne kan få opfyldt deres ambitioner og blive belønnet for deres indsats og foretagsomhed. Det indre marked er en af hjørnestenene i EU's økonomi. Det har skabt fordele i form af vækst og beskæftigelse, givet forbrugerne flere valgmuligheder og øget konkurrenceevnen. Men det indre marked kan kun yde sit fulde bidrag, hvis lovgivningen fungerer efter hensigten .

Den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital bygger på et retsgrundlag, der omfatter direkte anvendelse af traktatregler, harmoniserede EU-regler og nationale regler. Opgaven med at gennemføre og sikre overholdelse af disse regler ligger i praksis hos et stort antal offentlige og andre myndigheder i de 27 EU-lande og 3 EFTA-lande, der udgør Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Manglende tillid til lovgivning og tilsyn i andre medlemsstater har ført til en mangedobling af reglerne og overlapning af kontrollen med grænseoverskridende aktiviteter. Det har været en af de største udfordringer for et velfungerende indre marked.

Medlemsstaternes myndigheder er nødt til at arbejde tæt sammen for at skabe tillid til hinandens systemer . Dermed kan man sikre et effektivt tilsyn med tjenesteudbyderne og samtidig undgå det store antal kontrolforanstaltninger, som mange borgere, virksomheder og tjenesteudbydere må trækkes med. Effektivt samarbejde og gensidig tillid kan imidlertid kun skabes på grundlag af regelmæssig kontakt og nem adgang til information.

Det er en stor opgave at stable det netværk på benene, der er nødvendigt for at få det fulde udbytte af lovgivningen om det indre marked, fordi der er mange forskellige kompetente myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan. Det øgede antal sprog og den større kompleksitet, der er fulgt i kølvandet på udvidelsen, har gjort denne udfordring endnu større og øget behovet for et informationssystem til at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Det er op til medlemsstaterne at sikre, at lovgivningen om det indre marked fungerer effektivt på deres områder. Men de har brug for værktøjer til at arbejde sammen indbyrdes og med Kommissionen, for at borgere og virksomheder kan få det fulde udbytte af reglerne. Informationssystemet for det indre marked (IMI) er udviklet for at opfylde både det behov og den retlige forpligtelse i servicedirektivet om at oprette et elektronisk system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne[1].

IMI vil sikre, at medlemsstaterne kan opfylde deres lovbestemte forpligtelser til at udveksle oplysninger. Systemet vil også åbne mulighed for nye former for administrativt samarbejde, der ikke ville være mulige uden støtte fra et elektronisk informationssystem. Det skal på en effektiv og virksom måde sænke enhedsprisen på den kommunikation, som medlemsstaterne skal have med hinanden for at sikre en korrekt gennemførelse af lovgivningen om det indre marked. IMI vil altså bidrage til at skabe den tillid, der er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende og give de forventede fordele.

2. RETLIG OG POLITISK BAGGRUND

I marts 2006 godkendte medlemsstaterne et forslag om at udvikle IMI. Beslutningen blev taget ud fra den betragtning, at administrativt samarbejde spiller en central rolle for et dynamisk indre marked. Det er også budskabet i Lissabonstrategien, hvori det hedder, at "[….] disse foranstaltninger vil sammen med [….] servicedirektivet og øget administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne bidrage til at skabe ny virksomheds- og beskæftigelsesdynamik i EU"[2].

IMI vil også medvirke til at forbedre medlemsstaternes anvendelse af EU-reglerne og dermed bidrage til EU's dagsorden for bedre lovgivning[3]. IMI skal desuden ses i forlængelse af handlingsplanen for e-forvaltning under i2010-initiativet[4] og dens mål om "velfungerende og effektive offentlige serviceydelser".

IMI er et flersproget værktøj, der er udtænkt til et EU med 27 medlemsstater og 23 officielle sprog. Flersprogethed er berigende og har mange fordele, men fører også en række udfordringer med sig[5]. IMI er med sin brug af ny teknologi, der understøttes af både menneske- og maskinoversættelse, et godt eksempel på, hvordan EU helt konkret kan mindske hindringerne og bygge bro over kommunikationskløften mellem de europæiske forvaltninger.

I november 2007 foretog Kommissionen en gennemgang af det indre marked for at undersøge, hvordan dets styring kunne gøres mere moderne og tidssvarende. I den forbindelse kan IMI bidrage til et mere effektivt og decentraliseret netværkssamarbejde på tværs af grænserne [6].

IMI er et værktøj, der skal støtte det administrative samarbejde om reglerne for det indre marked i almindelighed. Det vil i første omgang blive anvendt i forbindelse med direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF)[7] og servicedirektivet (2006/123/EF)[8].

Udviklingen af IMI og de dermed forbundne ledsageforanstaltninger som uddannelsesworkshopper og e-undervisningsmateriale finansieres under IDABC-programmet for europæiske e-forvaltningstjenester[9]. Under programmet er der i alt afsat 1,82 mio. EUR til IMI.

3. HVORDAN FUNGERER DET?

Informationssystemet for det indre marked er et elektronisk værktøj – et informationsudvekslingssystem, der giver medlemsstaterne mulighed for at sikre et mere effektivt dagligt samarbejde om gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked. IMI hjælper myndighederne i medlemsstaterne med at overvinde store praktiske kommunikationsbarrierer, såsom forskellige forvaltnings- og arbejdskulturer, forskellige sprog og mangel på klart identificerede partnere i andre medlemsstater. Formålet er at gøre det daglige samarbejde mellem medlemsstaterne mere effektivt.

IMI er en sikker internetapplikation, som kan benyttes af forvaltningerne i de 30 EØS-lande. Det understøtter alle officielle EU-sprog og giver mulighed for at udveksle oplysninger mellem forvaltningerne i hele EØS. Det er ikke nødvendigt at have forudgående kendskab til den administrative struktur i en anden medlemsstat for at bruge IMI.

IMI stiller et enkelt værktøj til rådighed for kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som de kan bruge til at finde myndigheder i andre medlemsstater og sende dem forespørgsler gennem en række strukturerede spørgsmål baseret på bestemte områder af EU-lovgivningen. Europa-Kommissionens oversættelsesafdeling har på forhånd oversat spørgsmålene til alle officielle sprog. Dermed har man sikret et pålideligt og retsgyldigt sprogligt fundament.

4. PRINCIPPER

IMI er udviklet ud fra tre principper:

- Det pålægger ikke medlemsstaterne flere forpligtelser om administrativt samarbejde end dem, der allerede er indeholdt i lovgivningen om det indre marked.

- Det giver den fornødne fleksibilitet til at rumme de forskellige administrative strukturer og kulturer i Europa.

- Det er ét enkelt system baseret på genanvendelige byggesten. Det kan understøtte mange forskellige dele af lovgivningen om det indre marked og således sikre, at der ikke er brug for en lang række informationssystemer.

5. FORDELE

IMI styrker det administrative samarbejde for at gøre det muligt at få fuldt udbytte af det indre marked på følgende måder:

- medlemsstaterne skal kun forvalte én netværksforbindelse i stedet for 29 bilaterale forbindelser

- medlemsstaterne kommunikerer ved hjælp af en tydelig, gennemskuelig og godkendt arbejdsmetode

- medlemsstaterne kan lokalisere den relevante dialogpartner i en anden medlemsstat

- der bliver færre sprogproblemer takket være strukturerede skærmoplysninger, der er oversat på forhånd, samt uformel assistance i form af maskinoversættelse af fri tekst[10]

- samarbejde kan nu foregå på nye områder, hvor det tidligere var umuligt

- det er mindre tids- og ressourcekrævende at udveksle oplysninger med andre medlemsstater

- bedre servicekvalitet gennem øget gennemsigtighed og forudsigelighed.

Fordi IMI består af en række almene og genanvendelige byggesten, er omkostningerne ved at tilføje særlige applikationer for nye direktiver minimale (forudsat at der ikke er behov for nye komplekse arbejdsgange). Med IMI kan man altså undgå unødigt dobbeltarbejde, holde omkostningerne nede og skabe et ægte netværk for informationsudveksling.

6. DATABESKYTTELSE

IMI bruges til at udveksle personoplysninger, og derfor er det vigtigt med en god databeskyttelse. EU-reglerne om databeskyttelse gælder også for IMI[11]. IMI opstiller klare rammer for, hvilke oplysninger der kan udveksles, med hvem og under hvilke omstændigheder, og er dermed med til at sikre, at reglerne overholdes, når de nationale forvaltninger udveksler personoplysninger. I en særlig beslutning klarlægger Kommissionen desuden IMI-aktørernes funktioner, rettigheder og forpligtelser med hensyn til databeskyttelse[12]. Med denne beslutning fastlægges retsgrundlaget for IMI-systemets funktionsmåde.

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse, der omfatter nationale myndigheder med ansvar for databeskyttelse og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), har afgivet en udtalelse om, hvordan man bedst sikrer, at IMI er i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse[13].

EDPS har også udtalt sig om Kommissionens IMI-beslutning[14]. IMI vil blive anvendt på stadig flere områder og af stadig flere brugere, og derfor mener EDPS, at der bør fastsættes særlige retligt bindende EU-bestemmelser om databeskyttelse, der er mere vidtgående end de nuværende databeskyttelsesregler. EDPS er dog enig i, at man bør vente med at fastsætte yderligere bestemmelser, indtil man har noget praktisk erfaring med IMI. Kommissionen har derfor besluttet at tage et skridt af gangen.

I første omgang vil Kommissionen udarbejde retningslinjer om IMI og databeskyttelse for de kompetente myndigheder, der skal benytte systemet. Retningslinjerne vil tage form af en henstilling, som Kommissionen regner med at vedtage i begyndelsen af 2009. Den skal supplere Kommissionens IMI-beslutning og forklare, hvordan de kompetente myndigheder bedst anvender IMI i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler. Kommissionen vil sammen med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse undersøge, hvilke virkninger retningslinjerne får i praksis, og derefter vurdere, om der er behov for yderligere bindende lovgivning på EU-plan.

7. DEN AKTUELLE SITUATION

Siden marts 2006 har medlemsstaterne og Kommissionen arbejdet tæt sammen i Det Rådgivende Udvalg for Det Indre Marked for at fastlægge de nærmere krav til IMI. Denne proces er i sig selv et godt eksempel på de nye arbejdsforhold og indstillinger, der er nødvendige for at opnå resultater på et mere decentraliseret indre marked baseret på administrative netværk. Man er nødt til at tænke i partnerskaber, hvis man skal få fuldt udbytte af et system som IMI[15].

IMI blev lanceret i november 2007 for at støtte det administrative samarbejde om det nye direktiv om erhvervsmæssige kvalifikationer. I starten koncentrerede medlemsstaterne sig om at finde frem til og registrere de kompetente myndigheder, der skulle bruge IMI. I februar 2008 var der registreret tilstrækkelig mange kompetente myndigheder til at indlede et pilotprojekt for udveksling af oplysninger. Pilotprojektet var begrænset til fire erhverv (læger, apotekere, fysioterapeuter og revisorer). Alle 30 EØS-lande deltog i pilotprojektet.

Formålet var at vurdere, om IMI er egnet til opgaven. Samtidig fik medlemsstaterne mulighed for at afprøve de organisatoriske strukturer, der bliver nødvendige, når IMI på et senere tidspunkt skal udvides. I juni 2008 tog Kommissionen fat på en evaluering af pilotprojektet på basis af statistiske data og tilbagemeldinger fra IMI-brugere.

Brugerne af systemet bekræftede, at IMI er let at bruge og egnet til opgaven med at støtte det administrative samarbejde på tværs af grænserne. Brugen tiltog under pilotprojektet som et tegn på, at de kompetente myndigheder værdsatte IMI-systemets fordele[16]. Der kom navnlig positive tilbagemeldinger om den sproglige støtte og muligheden for at søge efter kompetente myndigheder. Systemet skal dog udvikles yderligere for at kunne opfylde alle medlemsstaternes krav.

8. NÆSTE SKRIDT

Resultaterne af pilotprojektet for direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer viser, at IMI giver den nødvendige støtte til at forbedre det administrative samarbejde og bør anses for et funktionsdygtigt system for dette direktiv. For at sikre en effektiv overgang fra pilotsystem til funktionsdygtigt system bør IMI som et første skridt udvides til at omfatte de sidste fem erhverv (sygeplejersker, tandlæger, dyrlæger, jordemødre og arkitekter), som er omfattet af automatisk anerkendelse. Der bør desuden udvælges to andre erhverv under det almene anerkendelsessystem. Når systemet fungerer tilfredsstillende for alle disse erhverv, bør det gradvis åbnes for yderligere erhverv efter behov.

Servicedirektivets kapitel om administrativt samarbejde fastsætter nærmere bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstater, og hvordan den bør tilrettelægges[17]. I artikel 28, stk. 6, i servicedirektivet hedder det således, at medlemsstaterne hurtigst muligt og ad elektronisk vej skal afgive de oplysninger, som andre medlemsstater eller Kommissionen anmoder om. Artikel 34, stk. 1, i servicedirektivet fastsætter endvidere, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne skal oprette et elektronisk system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne under hensyn til eksisterende edb-systemer.

Kommissionen og medlemsstaterne har skabt IMI til brug for den påkrævede udveksling af oplysninger. En lang række kompetente myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan vil skulle udveksle oplysninger under servicedirektivet. Derfor er Kommissionen og medlemsstaterne ved at forberede et IMI-pilotprojekt for servicedirektivet. Pilotprojektet for servicedirektivet starter i januar 2009 og fortsætter indtil 28. december 2009, hvor IMI skal være fuldt funktionsdygtigt for servicedirektivet .

På baggrund af en henstilling fra Kommissionen[18], som blev godkendt i Rådets konklusioner[19], overvejer man nu at undersøge muligheden for at benytte et informationsudvekslingssystem til det øgede administrative samarbejde, der er nødvendigt for at fremme den praktiske gennemførelse af direktiv 96/71/EF[20] om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

9. UDFORDRINGER

9.1.1. Forudsætninger for en vellykket indførelse af IMI

IMI understøttes af Kommissionen, men det er medlemsstaterne, der har hovedansvaret for at implementere systemet og sørge for, at det fungerer, som det skal. Hver medlemsstat må afgøre, hvordan IMI bedst indføres og forvaltes i den nationale sammenhæng. Indsatsen skal ses i forhold de fordele, der er forbundet med systemet[21]. Pilotprojektet for erhvervsmæssige kvalifikationer har vist, at følgende forudsætninger skal være til stede:

- Medlemsstaterne skal lære IMI-systemets fleksibilitet at kende for at kunne kombinere det bedst muligt med deres egne forvaltningsstrukturer.

- Der skal være tilstrækkelig mange kompetente myndigheder registreret som IMI-brugere.

- De kompetente myndigheder skal have tilstrækkelig information om og undervisning i systemet.

Disse krav skal være opfyldt for at sikre en effektiv overgang til et fuldt funktionsdygtigt system, som er anvendeligt for såvel direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer som servicedirektivet.

Det står klart, at den største udfordring ved at føre IMI ud i praksis og oprette et velfungerende samarbejdsnetværk over hele EU ikke er af teknisk, men af organisatorisk art. Hvis IMI skal kunne styrke det administrative samarbejde og dermed give de forventede fordele, er det ikke nok blot at bygge et computersystem . Der skal yderligere ledsageforanstaltninger til for en vellykket indførelse af IMI . De kompetente myndigheder skal først og fremmest sætte sig ind i IMI-systemets fordele og forstå, hvordan de bruger systemet i overensstemmelse med de relevante EU-retsakter og databeskyttelsesregler. Ud fra deres erfaringer med pilotprojektet for direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer har medlemsstaterne udpeget undervisning og information som de vigtigste forudsætninger for en vellykket gennemførelse af IMI .

9.1.2. Gensidig bistand og administrativt samarbejde under servicedirektivet

Teknisk

IMI-applikationen skal videreudvikles for at kunne benyttes til den gensidige bistand under servicedirektivet. Ifølge servicedirektivet skal der ikke kun som standard foretages daglige informationsudvekslinger efter samme arbejdsgang som den, der blev indført for direktivet for erhvervsmæssige kvalifikationer, men også fastlægges nye særlige arbejdsgange såsom en procedure for anvendelsen af individuelle undtagelser[22] og advarselsordningen[23]. Der arbejdes på de konkrete tilpasninger, som servicedirektivet kræver, i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

Antallet af myndigheder, der forventes at bruge IMI under servicedirektivet, er væsentlig højere end under direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, og derefter arbejder man desuden på at gøre det muligt for myndighederne at registrere sig selv i IMI. Kommissionen vil også udvikle en brugergrænseflade til medlemsstater, der allerede har nationale onlinedatabaser over kompetente myndigheder, og som gerne vil overføre disse data til IMI.

Organisatorisk

Undervisning og information er afgørende for, at det administrative samarbejde under servicedirektivet kan fungere ordentligt i praksis. Et lang række kompetente myndigheder vil være involveret i den gensidige bistand under servicedirektivet. Det kan dreje sig om nationale, regionale og i visse tilfælde også lokale myndigheder. IMI vil altså sandsynligvis få mange forskelligartede slutbrugere. De skal alle sætte sig ind i, hvordan IMI kan hjælpe dem med det daglige administrative samarbejde.

Den største udfordring består i at ruste tilstrækkelig mange kompetente myndigheder til at bruge IMI til den gensidige bistand under servicedirektivet i begyndelsen af 2010. Derfor vil IMI køre et pilotprojekt for servicedirektivet i hele 2009. Pilotprojektet skal sikre, at der vil være tilstrækkelig mange kompetente myndigheder registreret, at de rette organisatoriske strukturer vil være på plads, og at alle medlemsstater kan bruge IMI til at opfylde deres forpligtelser om gensidig bistand ifølge servicedirektivet inden 28. december 2009 (fristen for gennemførelse af direktivet).

Hvis de ønskede målsætninger skal nås, må der efter Kommissionens mening investeres mere i undervisning og information. IMI-pilotprojektet for servicedirektivet er en god lejlighed til at afprøve forskellige idéer til undervisning og information og vurdere, hvordan man bedst muligt kan hjælpe de kompetente myndigheder med at bruge IMI. I 2009 vil Kommissionen foretage en forhåndsevaluering af forskellige valgmuligheder og vurdere, om der vil være behov for et flerårigt undervisnings- og udvekslingsprogram i tilknytning til det administrative samarbejde, der indføres med servicedirektivet[24].

10. KONKLUSION

Mere og bedre samarbejde på tværs af grænserne bliver stadig vigtigere for, at det indre marked kan fungere godt. Derfor bliver der i lovgivningen om det indre marked indsat særlige og nogle gange detaljerede bestemmelser om sådant samarbejde. Bestemmelserne skal føres ud i praksis af et meget stort antal lokale, regionale og nationale myndigheder. I et EU med 27 medlemsstater og 23 officielle sprog kan samarbejdet kun fungere, som det skal, hvis det tilrettelægges og understøttes gennem et netværk.

IMI-pilotprojektet har vist, at Kommissionen kan spille en vigtig rolle som katalysator ved at tilrettelægge et decentraliseret netværkssamarbejde mellem medlemsstaterne . En af IMI-systemets store fordele er, at det gør det muligt for myndigheder på alle niveauer at samarbejde. Det har den nødvendige fleksibilitet til at rumme de mange forskellige forvaltningsmodeller i Europa.

Ifølge tilbagemeldingerne fra de kompetente myndigheder, der bruger IMI, er systemet let at anvende og gør kommunikationen på tværs af grænserne hurtigere og tydeligere. De kompetente myndigheder kan derfor hurtigere træffe kvalificerede beslutninger og dermed give borgerne og virksomhederne en bedre service, samtidig med at omkostningerne i forbindelse med forsinkelser mindskes. Pilotprojektet for direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer har vist, at IMI er egnet til opgaven. Derfor bør IMI anses for et funktionsdygtigt system for dette direktiv. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til gradvis at udvide brugen af IMI til andre erhverv .

Samtidig hermed kan IMI give medlemsstaterne det elektroniske system, der skal til for at opfylde de meget specifikke krav til administrativt samarbejde, der er fastsat i servicedirektivet. Systemet for servicedirektivet skal være afprøvet og funktionsdygtigt senest den 28. december 2009, der er fristen for direktivets gennemførelse. Derfor opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at foretage de nødvendige forberedelser til at kunne deltage aktivt og fuldt ud i IMI-pilotprojektet for servicedirektivet fra begyndelsen af 2009 og dermed kunne opfylde deres forpligtelser om gensidigt samarbejde inden gennemførelsesdatoen.

I denne meddelelse er der fremhævet en række vigtige forudsætninger, der skal være til stede, for at IMI kan give de forventede fordele. IMI-pilotprojektet har vist, hvor vigtigt det er, at såvel EU som medlemsstaterne har den nødvendige administrative kapacitet. Det omfatter it-infrastrukturer og -kompetencer, bedre intern kommunikation og bedre interne netværk samt tilstrækkelig undervisning og information.

Her og nu er det vigtigt at gøre en større indsats inden for undervisning og information. De kompetente myndigheder, der eventuelt skal bruge IMI, skal lære deres forpligtelser om gensidig bistand at kende, og de skal vide, hvad IMI kan tilbyde, og hvordan systemet fungerer i praksis. Kommissionen vil også fremover hjælpe medlemsstaterne med undervisning og information i form af workshopper og e-undervisningsmateriale.

Når IMI udvides til flere erhverv og stilles til rådighed for servicedirektivet, vil brugen af systemet tage kraftigt til. I takt med at systemet vokser sig større, får de ovennævnte vigtige forudsætninger for en vellykket gennemførelse endnu større betydning. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt, navnlig undervisnings- og informationsinitiativer, til at sikre en vellykket indførelse af informationssystemet for det indre marked.

[1] Se Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EUT L 376 af 27.12.2006, artikel 34, stk. 1.

[2] Se meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde, "Fuld fart fremad – det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006) 30 endelig, s. 18).

[3] Se Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, " En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union " (KOM(2006) 689, s. 3).

[4] Se Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, " Handlingsplan for e-forvaltning under i2010-initiativet: Hurtigere indførelse af e-forvaltning i EU til fordel for alle " (KOM(2006) 173, s. 6).

[5] Se meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, " Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse " (KOM(2008) 566).

[6] Se meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, " Et indre marked for Europa i det 21. århundrede " (KOM(2007) 724, s. 12-14).

[7] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22 (navnlig artikel 8, 50 og 56).

[8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36 (navnlig artikel 28-36).

[9] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (IDABC), EUT L 144 af 30.4.2004, berigtiget ved EUT L 181 af 18.5.2004, s. 25.

[10] Via IMI finder man et link til Europa-Kommissionens maskinoversættelse (ECMT). Som bruger kan man via denne service få hjælp til at forstå kommentarer i fri tekst, der indgår i en IMI-forespørgsel. ECMT understøtter et begrænset antal sprogkombinationer. ECMT-oversættelser er desuden ikke juridisk gyldige. Det anbefales derfor, at brugerne selv skaffer officiel og professionel oversættelseshjælp, når der er brug for det.

[11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[12] Kommissionens beslutning af 12. december 2007 om gennemførelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) hvad angår beskyttelse af personoplysninger, EUT L 13 af 16.1.2008, s. 18.

[13] Artikel 29-arbejdsgruppen vedrørende databeskyttelse, udtalelse nr. 7/2007 om databeskyttelsesspørgsmål i forbindelse med informationssystemet for det indre marked (WP140, 01911/07) af 21.9.2007.

[14] Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Kommissionens beslutning af 12. december 2007 om gennemførelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) hvad angår beskyttelse af personoplysninger (2008/49/EF) af 22.2.2008.

[15] Se meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, " Et indre marked for Europa i det 21. århundrede " (KOM(2007) 724, s. 12-14).

[16] Alle tilbagemeldinger er baseret på input fra medlemsstaterne. Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder flere oplysninger om pilotprojektet for erhvervsmæssige kvalifikationer.

[17] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36 (navnlig artikel 28-36).

[18] Se Kommissionens henstilling af 3. april 2008 om udbygning af det administrative samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EUT C 85 af 4.4.2008, s. 1).

[19] Rådet opfordrer Kommissionen til " snarest muligt at oprette en operativ taskforce, først og fremmest til at udføre foreløbige undersøgelser med henblik på at udvikle mulige modeller til et særligt system til udveksling af oplysninger, og derefter til at yde rådgivning om den mest hensigtsmæssige og mest omkostningseffektive tekniske bistand til systemet til udveksling af oplysninger, herunder muligheden af at anvende en særlig applikationsudgave af informationssystemet for det indre marked (IMI) ", Rådets konklusioner af 9. juni 2008 (9935/08, SOC 316), s. 3.

[20] Se EFT L 18 af 21.11.1997, s. 1-6.

[21] Se afsnit 5 i denne meddelelse.

[22] Se artikel 18 og 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

[23] Se artikel 29 og 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

[24] Artikel 34, stk. 3, i servicedirektivet (2006/123/EF) siger udtrykkeligt, at " Kommissionen vurderer behovet for et flerårigt program med henblik på at tilrettelægge passende udveksling af embedsmænd og relevant uddannelse ".

Top